Tag-arkiv: Natur

Billeder af is og sne fra Ringkøbing

Mens nord­jy­derne sner inde, så kom­mer der her lidt ude­bil­le­der fra Ring­kø­bing Fjord.

Her spil­ler far og søn ‘sne­bold’ på isen, der til­sy­ne­la­dende er tyk nok.

Far og søn spiller snebold på isen
Far og søn spil­ler ‘sne­bold’ på isen

Bemærk her, hvor­dan isen atter er fros­set til efter at være sprækket.

Isen er sprækket og frosset til igen.
Isen er spræk­ket og fros­set til igen.

Den nys­ger­rige gla­cio­log under­sø­ger isen, hvor van­det står blank oven på isen. Bemærk, hvor­dan isen er begyndt at ‘pakke’ op mod kanten.

Malene studerer en våge i isen.
Malene stu­de­rer en våge i isen.

Isen pak­ker i meget større omfang læn­gere ude.

Isen pakker på Ringkøbing Fjord.
Isen pak­ker på Ring­kø­bing Fjord.

Et alter­na­tivt sol­fil­ter: Et stykke fjor­dis fra Ring­kø­bing Fjord.

Solen set gennem et stykke is.
Solen set gen­nem et stykke is.

Og så lidt bio­logi: Isfug­len til­hø­rer skri­ge­fug­lene, der oftest er meget far­ve­strå­lende tro­pe­fugle. Her­hjemme kan de ses over hele lan­det, men ses hyp­pigst i Midt– og Østjyl­land. Hvis du aldrig har set en isfugl før, så giver vi dig her chan­cen. Vi var hel­dige at have kame­raet fremme, da et enkelt eksem­plar fløj rundt ved en lille våge i Ring­kø­bing Fjord.

En isfugl over en våge i isen i Ringkøbing Fjord.
En isfugl over en våge i isen i Ring­kø­bing Fjord.
Endnu et billede af den lille isfugl
Endnu et bil­lede af den lille isfugl
Isfuglen sidder stille på en sten.
Isfug­len sid­der stille på en sten.

Cykeltur i Nationalpark Skjern Å

Opda­te­ring: Turen er desværre ble­vet udskudt ind­til august, da Eva Kan­strup er ble­vet for­hin­dret. Nær­mere besked om dato kom­mer senere. Følg med på www.fjordnet.dk.

Kort over Nationalpark Skjern Å
Kort over Natio­nal­park Skjern Å

På næste man­dag arran­ge­rer Tvær­fag­ligt Net­værk (Fjord­net) en cykel­tur rundt i Natio­nal­park Skjern Å sam­men med Eva Kan­strup, der er kåret som Årets Græn­se­bry­der 2008 i områ­det omkring Ring­kø­bing Fjord.

Billede af Skjern Å
Bil­lede af Skjern Å

Eva Kan­strup er direk­tør for Miljø og Tek­nik i Her­ning Kom­mune og har haft en stor fin­ger med i spil­let om til­bli­vel­sen af Natio­nal­park Skjern Å. Turen er en gen­ta­gelse af den gui­dede cykel­tur, som i sin tid over­be­vi­ste Fol­ke­tin­gets Miljø– og Pla­n­ud­valg om at Skjern Å-dal skulle blive til Dan­marks næste nationalpark.

Vi tager med på cykel­tu­ren, der fin­der sted man­dag d. 22. juni kl. 18:30 — 20:30 fra Løn­borg­gård. Arran­ge­men­tet er gra­tis for med­lem­merne af Tvær­fag­ligt Net­værk, men for­me­delst DKK 300,- kan man blive med­lem af for­e­nin­gen og få lov til at del­tage i flere arran­ge­men­ter helt frem til april 2010, hvor der igen vil være generalforsamling.

Vi glæ­der os meget til at komme ud i natu­ren sam­men med andre nys­ger­rige og har alle­rede meldt os til, så nu er der kun 23 plad­ser til­bage — skynd dig at læse mere om turen, og meld dig til hos Karin Odgaard, hvis du også synes, det lyder spændende.

Vi ses derude!

Øm i bener’n — pilgrimsvandring om Ringkøbing Fjord

I går havde jeg den store for­nø­jelse at være med på før­ste del af den pil­grims­van­dring rundt om Ring­kø­bing Fjord, som Turist­grup­pen Vestjyl­land og Viborg Pil­grims­cen­trum har sam­ar­bej­det om at arran­gere. Hele turen er ca. 120 km lang, jeg nøje­des dog med at gå ca. 20 km fra Ring­kø­bing kirke til Nr. Lyng­vig fyr.

Turen star­tede i Ring­kø­bing kirke med mor­genan­dagt. Kl. 10.30 begyndte vi at gå langs fjor­den til Søn­der­vig og der­fra ad Vest­ky­st­ru­ten til Nr. Lyng­vig fyr. Vi blev mødt af et par byger, men ikke noget, der ikke kunne hol­des ude af et godt sæt regntøj. Under­vejs holdt vi større og min­dre pau­ser blandt andet ved Gl. Sogn kirke, hvor vi fik et rundstykke og en kop kaffe. Kl. 16.45 ankom vi til Nr. Lyng­vig fyr, trætte og ømme i benene - men glade!

Det var en fan­ta­stisk tur! Bare at gå og gå. Gå i stil­hed. Gå og tale sam­men. Dele livs­hi­sto­rier. Stoppe op for at se på en gulds­purv, der badede i en vand­pyt. Stoppe op for at se en lang række som­mer­fug­lel­ar­ver der mavede sig hen over stien. Stoppe op for at høre gøgen. Gå og synge. Lukke øjnene og nyde for­års­so­len. Stoppe op i livet og bare nyde at være.

Pil­grims­van­dring behø­ver ikke at være den store tur ad pil­grims­ru­ten El Camino til San­ti­ago de Com­po­stela, det kan også være en tur fra kirke til kirke her­hjemme i Dan­mark, eller ad Hær­vejen.

Du kan nå at være med endnu, turen slut­ter på fre­dag. Efter pla­nerne gen­ta­ges van­drin­gen næste år i uge 21. Og jeg kan kun anbe­fale det!

Pilgrimsvandring om Ringkøbing fjord - udsigt til kitesurfere
Pil­grims­van­dring om Ring­kø­bing fjord — udsigt til kitesurfere

Få motion og viden på samme tid i Vestjylland

Vandring ved Vestjylland
Van­dring i Vestjylland

Jeg bli­ver lige nødt til at lave lidt rek­lame for min arbejds­plads. Vi har nem­lig et pro­jekt i gang, der hed­der 100 Sunde Ople­vel­ser. En del af pro­jek­tet er temau­ger der skal afhol­des i løbet af dette og de næste to år (og for­hå­ben­ligt i flere år frem­over). I uge 21 er temaet Van­dring i Vestjyl­land. Bliv inspi­re­ret af tek­sten her­un­der eller gå ind på QualityTime.dk.

Hvis du vil opleve Vestjyl­land på nært hold, så find van­dresko­ene frem. Se den høje him­mel over det åbne land­skab, oplev kystens kilo­me­ter­lange sand­strande eller mærk hedens spe­ci­elle atmos­fære på din van­dre­tur. Hvad enten du er til van­dring, trek­king, pil­grims­van­dring eller stav­gang vil Vestjyl­lands fan­ta­sti­ske natur danne ram­men om din aktive ferie.

Du væl­ger selv om du vil følge pil­grims­ru­ten omkring Ring­kø­bing Fjord, wal­ka­bout, lange van­dre­ture med over­nat­ning eller få kul­tur­hi­sto­ri­ske ople­vel­ser ude i natu­ren med de mange arran­ge­rede ture i uge 21. Van­dre­stier igen­nem stor­slået natur med rigt plante– og dyre­liv. Pil­grims­ru­ter med mulig­hed for for­dy­belse. Til dig med lyst til at slide på van­dre­støv­lerne byder Vestjyl­land på kilo­me­ter­lange vandreture.

Hol­der du af at gå i natu­ren, langs havet, gen­nem heden, rundt om søen og fjorde og over bak­ker og dale er Vestjyl­land det helt rette sted for dig, din fami­lie og ven­ner. Rundt i den vstjy­ske natur er van­dre­sti­erne mar­ke­ret og det er kun dig selv der sæt­ter kilo­me­ter­græn­sen. At van­dre i Vestjyl­lands mang­fol­dige natur giver ikke bare sund motion, men har også en posi­tiv effekt på humør og sind. Den vestjy­ske natur er både afstres­sende og bero­li­gende for sjæ­len. At gå er god og nem motion.

Sæt kryds i kalen­de­ren i og omkring Kri­sti Him­mel­fart­s­fe­rien. Ønsker du et pro­gram til­sendt, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet.

Der­u­d­over er der temaugerne

  • Fiskeri i Vestjyl­land i uge 37
  • Fugle i Vestjyl­land i uge 39

Pro­gram til disse kom­mer senere, men du kan læse om ugerne på qualitytime.dk.

Vinteren har givet op igen

I dag har vej­ret (igen) været rig­tig kede­ligt gråt, vådt og blæ­sende — det er som om vin­te­ren har opgi­vet at være vin­ter. Som om det der med at holde tem­pe­ra­tu­ren nede og lade være med at blæse og bare være en frost­klar dag er lidt for svært. 2008 viste sig imid­ler­tid fra sin mest vin­ter­ven­lige side på årets aller­sid­ste dag.

Ons­dag d. 31. decem­ber kørte Malene og jeg fra Ring­kø­bing over Holste­bro og Viborg til Tern­d­rup for at fejre nytår­s­af­ten. Der gjorde vi et holdt på et ukendt sted langs lan­de­vejen for at tage disse bil­le­der af den frost­klædte skov. Nyd bil­le­derne — der er som sæd­van­lig flere på 23.

Malene går en tur i den frostklædte skov med ryggen til kameraet.
Malene går en tur i den frost­klædte skov med ryg­gen til kameraet.
Nærbillede af isklædt græsstrå
Nær­bil­lede af isklædt græsstrå
En lysning i skoven med et fint hvidt slør
En lys­ning i sko­ven med et fint hvidt slør

(puh, så nåede jeg det alli­ge­vel inden midnat!)

Rundtur i Ringkøbing

Jeg har haft ferie i denne uge og tors­dag efter­mid­dag tog jeg der­for afsted med X-bus 952X mod Ring­kø­bing for at hjælpe Malene med at flytte hen­des ting fra det lille værelse, hun havde over Den Rig­tige Slag­ter på Algade i Ring­kø­bing og ned til vores nye lej­lig­hed midt imel­lem Aldi, Netto og Kvi­ckly — der bli­ver ikke langt til shoppingmulighederne.

Ja, jeg skrev “vores nye lej­lig­hed”, for efter at Malene har fået arbejde i Hvide Sande, har vi beslut­tet at flytte fra Tilst. Det er geo­gra­fisk set et ret stort spring, så der­for tog jeg kame­raet med i byen fre­dag for­mid­dag, hvor Malene var på arbejde, for at se, om sprin­get kul­tur­mæs­sigt ville blive lige så stort.

Lad mig starte med at afsløre, til de der ikke ved det alle­rede, Ring­kø­bing er en hyg­ge­lig køb­stad, hvor der fin­des lidt af hvert — både histo­rie og han­dels­liv. På min rund­tur i byen lyk­ke­des det mig at finde begge dele.

Da jeg star­tede, var vej­ret lidt fug­tigt. Det betød, at jeg havde mulig­he­den for at tage en række bil­le­der af fug­tige, nyud­sprungne bøge­blade, som dem, du kan se her­un­der. Flot.

Våde bøgeblade i Ringkøbing

Byens vin­han­del Spar-købmanden hand­ler også med kaffe; kaf­fe­møl­lerne snur­rede lystigt i ruden.

Kaffemøllerne snurrer i vinhandlen

Ring­kø­bing har også en slag­ter­bu­tik med en rig­tig slag­ter i. Hans butik er natur­lig­vis helt auten­tisk og der­for er han da også Den Rig­tige Slagter.

Den Rigtige Slagter-butik

På vej rundt i byen fandt jeg også en række skilte, som jeg af den ene eller den anden mere eller min­dre selv­mod­si­gende grund følte mig nødsa­get til at foto­gra­fere. Er der for eksem­pel een, der kan for­klare, hvor­for man ikke må smide sten i van­det? Det er så fri­stende at kaste en stor, tung sten højt op i luf­ten og høre den bryde van­d­over­fla­den med et stort plump.

Man må ikke smide sten i vandet i Ringkøbing havn.

Og mens jeg var nede ved hav­nen fandt jeg denne måge, der holdt vagt og sør­gede for at fart­græn­serne i hav­ne­bas­si­net blev over­holdt. Jeg er sik­ker på, at den er i gang med at skrige noget i ret­ning af “Slå så lige brem­serne i og få den plim­sol­ler ned i tom­gang, din ferskvandspirat!”.

En måge holder vagt i havnebassinet.

Inde bag en stor tøj­bu­tik i en bag­gård, som i øvrigt var fyldt med store, flotte Audi’er og des­lige, fandt jeg denne ram­po­ne­rede og rød­ma­lede port, som øjen­syn­lig er så vig­tig, at man ikke må holde foran den. Gad vide, om det er her­fra, der er udryk­ning med brand­sprøjten, når det vir­ke­lig går hedt til? Resten af byg­nin­gen var i øvrigt i værre for­fat­ning end por­ten. Der var ingen glas i ruderne og ved­ben­den på gav­len havde vok­set sig langt ind i stuen.

Man må ikke holde foran denne ramponerede port.

Men for nu at demon­strere, at det ikke blot er besyn­der­lige skilte og ram­po­ne­rede byg­nin­ger i Ring­kø­bing, så vil jeg slutte af med at vise en række byg­nin­ger og gavle, som jeg er sik­ker på, at ring­kø­bin­gen­serne har eller har haft grund til at være stolte af at vise frem. Vi star­ter med et gavlma­leri, som er malet på ende­væg­gen hos en af de lokale malere. Meget passende.

En malers endevæg

Ude ved van­det kan man også se Ringkøbing-Skjern kom­mu­nes råd­hus, som blandt andet kan afsløre, at musiks­ti­len grunge også er nået til byen.

Ringkøbing-Skjern kommunes rådhus

Sid­ste hus i ræk­ken er dette flotte rød­kal­kede og blå­ma­lede byhus, som min­der om et græsk post­kort. Eller et svensk post­kort. Eller bare et port­kort fra Ringkøbing.

Et rødkalket hus i Ringkøbing

Og til aller­sidst vil jeg lige min­des vores bryl­lup, hvor vi jo, hvis nogen sta­dig kan huske, ser­ve­rede Mar­tini Asti for vores gæster. Dem kan man mulig­vis købe i Ring­kø­bing eller omegn. I hvert fald stod der en 3–4 tomme fla­sker i en skralds­pand ved stien langs med van­det. Stor ros til de tørstige sjæle, der har husket at bruge skraldespanden.

Tomme Martini Asti-flasker i en skraldespand.

Dette er kun et lille udpluk af de bil­le­der, jeg tog den for­mid­dag i Ring­kø­bing, da jeg var alene hjemme og ville lære byen lidt bedre at kende. Man bli­ver så utro­ligt opmærk­som, når man har et kamera i hån­den. Husk, at du kan se bil­le­derne i større for­mat på 23HQ.dk.

Billeder fra Hvide Sande

Jeg har haft min før­ste arbejds­uge og er hjemme i Århus og holde wee­kend. Det har været en blid opstart på arbejde. Ons­dag afslut­tede jeg min arbejds­dag med en foto­tur langs Vester­ha­vet. Jeg tror, at jeg bli­ver afhæn­gig af at fylde lun­gerne med frisk havluft efter endt arbejdsdag…

vesterhavet ved Hvide Sande

Jeg elsker at finde moti­ver af kulørt affald i natu­ren, især ved stran­den er der altid flotte og far­ve­rige moti­ver at finde. Her er noget sam­men­fil­tret blåt garn.

Blåt garn

Og her en orange gummihandske.

Orange gummihandske i sandet

Antoniuuuuuus!!!

Tid­li­gere er vi stødt på et mær­ke­ligt natur­fæ­no­men hos os — se bil­le­det her­un­der — hvor vi skrev til Skov– og Natursty­rel­sen og spurgte, om der fand­tes van­drende pinde i Dan­marks frie natur. Det gør der ikke, med­min­dre de er flyg­tet fra deres fangenskab…

Vandrende pind

Nu tum­ler vi med et nyt myste­rium her på matriklen…

Sid­ste uge blev områ­det omkring vores ter­rasse og hoved­dør sky­de­skive for kon­ky­lier og andre strand­skal­ler. Først tro­ede vi, at det var nogen af nabo­er­nes børn, som syn­tes, at det var sjovt at kaste ting ind på vores ter­rasse. Før­ste gang det skete, kig­gede Ulrik ud af vin­duet for at se, om det var bør­nene, der lavede løjer. Men der var ingen at se! Så skete det igen et kvar­ter efter. Så gik jeg ud på ter­ras­sen for at skælde even­tu­elle bal­la­de­ma­gere ud… Men igen, ingen at se eller høre…

Vores teori er, at det er områ­dets ska­der og kra­ger, der har sid­det og gjort tagren­der rene og kastet kon­ky­li­erne “over­bord”. Men hvem har lagt dem der? Vi bor trods alt knap 8 km fra Århus Bugt og gider måger eller lig­nende at flyve så langt for at spise snegle i fred?

Ken­der nogen sva­ret? Ellers må vi spørge Skov– og Natursty­rel­sen igen.

Her får I det sam­lede bevismateriale.

Konkylier i haven

Pink sky

I går aftes var dette syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fere — han er jo lidt højere end mig :-) Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flotte sky­for­ma­tio­ner og fore­stille sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hinanden.

I mor­gen skal vi bruge lidt af vores bryl­lups­gave — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’appelle Mads og Bounty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om senere.

Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi købte denne CD.

Je m'appelle Mads & Bounty Niller - Greatest Hits