vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Ny biografbygning i Ringkøbing

    Hvor er det fan­ta­stisk, at det sta­dig — trods kri­se­ti­der og dis­kus­sio­ner om et Knæk­ket Dan­mark, Udkants­dan­mark og Den Rådne Banan — sta­dig kan lade sig gøre at se udvik­ling i Provinsdanmark.

    I dag har Dag­bla­det Ringkøbing/Skjern offent­lig­gjort pla­nerne om at bygge den gamle bør­ne­have, Bør­ne­nes Hus, om til fil­me­nes hus. Hvis alt går efter pla­nen, så bli­ver den store byg­ning klar til at vise film ved jule­tid — og så har Ring­kø­bing Bio­graf fået opfyldt deres lang­va­rige ønske om at flytte ind i større lokaler.

    Det bety­der, at bio­gra­fen kan få plads til de ønskede to bio­gr­af­sale og et til­hø­rende café­miljø. Det kan blive et helt lille kul­tur­mekka med fored­rag, kon­cer­ter, tea­ter­fo­re­stil­lin­ger og andet godt her i Ring­kø­bing. Jeg glæ­der mig til at se de nye lokaler!

    Læs mere om pla­nerne for den nye bio­graf hos Dag­bla­det Ringkøbing/Skjern.

  • Antichrist — en moderne klassiker

    I denne uge har Ring­kø­bing Bio­graf vist den meget omdis­ku­te­rede film Anti­christ ( kino.dk, IMDb, AllM­ovie, Rot­ten Toma­toes) af den dan­ske fil­min­struk­tør Lars von Trier. Vi var inde for at se den i går aftes.

    Fil­men hand­ler om:

    Et par i dyb sorg tager til ”Eden”, deres hytte i sko­ven, for at komme videre i livet og redde deres for­hold. Men de mister kon­trol­len, da natu­ren gri­ber ind…

    Det vil være unfair over­for fil­men at sige meget mere om hand­lin­gen. De fle­ste, der ved en smule om Lars von Tri­ers film, har nok alle­rede reg­net ud, at fil­men ikke er helt lige til.

    Fil­men er en gyser, der spil­ler på vores inder­ste skræk. Det gør gysere jo som oftest, men af en eller anden grund, så lyk­kes det von Trier at komme der­ind, hvor det sæt­ter sig i krop­pen. Isner til benene og efter­la­der et grumt indtryk.

    Fil­men har fået skyld for at være mange ting: auto­bi­o­gra­fisk fra von Tri­ers side, kvin­de­ha­dende, –under­tryk­kende, por­no­gra­fisk, og meget mere. Den er æste­tisk, smukt foto­gra­fe­ret og klip­pet. Og sam­ti­dig en utro­lig grim film, når man ser ind til histo­rien. Ind bag det visu­elle udtryk.

    Jeg vil godt give fil­men 8 ud af 10 stjer­ner, hatte, film­rul­ler, skum­fi­du­ser eller blik­trom­mer. Det er en god film.

    Jeg synes det er synd at sige for meget om fil­men — det tager som regel spæn­din­gen ud af en gyser. Men for­be­red dig på at se een af de bedre film i nyere tid. Bered dig på at se en film, der ikke er som de fle­ste andre. Og for­be­red dig på at gå hjem med dybe panderynker.

  • Nat på museet II i Ringkøbing Biograf

    I aften har Malene og jeg bidra­get til at holde det lokale kul­tur­liv i gang. Vi tog en sam­let bil­let– og kioskvagt — og fik sam­ti­dig gra­tis adgang til at se fil­men, der i denne uge gik over lær­re­det: Nat på museet 2 med Ben Stil­ler i hovedrollen.

    Fil­men er en fort­sæt­telse af den før­ste film (som jeg ikke har set, men som ikke skal afholde mig fra at tale om den), der hand­ler om, hvor­dan figu­rerne på et museum, hvor Larry Daley (Ben Stil­ler) arbej­der som nat­te­vagt, kom­mer til live, da der kom­mer en gam­mel ægyp­tisk sten­tavle i nær­he­den af dem.

    Den ret­mæs­sige inde­ha­ver af sten­tav­len — en 3.000 år gam­mel magt­ger­rig farao — har en sin­drig plan om at bruge sten­tav­len til at åbne for en port til Under­ver­de­nen og hente guder­nes magt til jor­den for at over­tage ver­dens­her­re­døm­met. Jeg tør næsten ikke afsløre om det lykkes.

    Under­vejs bli­ver vi vid­ner til Owen Wil­son i cow­boytøj (igen!) spær­ret inde i et timeg­las, en smule hovedrolle-til-hovedrolle-romance (sur­prise!) og ikke mindst mas­ser af dår­lige vit­tig­he­der og sidste-øjebliks-redninger i mange for­skel­lige forklædninger.

    Fil­men er da meget sød — men jeg er ikke ked af, at vi havde gra­tis adgang fordi vi havde pas­set kiosk og billetsalg.

  • Fyrværkeri mandag aften

    I Ring­kø­bing er der en vis ten­dens at spore: når der sker noget(!), så skal der fyr­vær­keri til at fejre det. Og i aften er der til­sy­ne­la­dende sket noget. I hvert fald har vi lige haft før­ste­par­ket til 8 minut­ters flot og højlydt fyrværkeri.

    Fyrværkeri

    Fyr­vær­keri

    Det blev skudt afsted fra par­ke­rings­plad­sen bag den nye Super’Brugsen, der snart skal åbne. Der skil­tes ikke sær­ligt stort med det præ­cise tids­punkt for åbnin­gen, men hvis vi læg­ger to og tre sam­men, så er det jo nok i dag.

    Fyrværkeri

    Fyr­vær­keri

    Hvor­for sky­des der ellers med fyr­vær­keri på en gan­ske almin­de­lig man­dag aften?

    Åh, ja, så var det jo også i aften, der var gene­ral­for­sam­ling i Ring­kø­bing Bio. Jeg gik alene der­ned — og kom ikke hjem med en besty­rel­ses­post. Ikke engang som sup­ple­ant. Men jeg har sået frøet om en pænere og mere over­sku­e­lig hjemmeside.

  • Changeling med Angelina Jolie i hovedrollen

    Vi er lige kom­met hjem fra en tur i den lokale Ring­kø­bing Bio. Det er en gan­ske lille bio­graf med plads til lige omkring 90 gæster. Højta­ler­sy­ste­met er helt almin­de­ligt og sto­lene er spon­se­ret af de lokale erhvervs­dri­vende. Bag på hver stol sid­der der en lil­le­bitte rek­lame, så man kan se, om man sid­der i slag­te­rens stol, fri­sø­rens stol, pizze­ri­a­ets stol eller en helt fjerde. Betje­nin­gen er præ­cis så ufor­mel, som den skal være, når ste­det dri­ves af lokale entu­si­a­ster og den intime stem­ning opret­hol­des af, at man selv kan vælge de bed­ste stole, for bil­let­terne er unummererede.

    Ugens film var Chan­ge­ling ( IMDb, Wikipe­dia) med Ange­lina Jolie i den alt­over­skyg­gende hoved­rolle som mode­ren, hvis barn for­svin­der og bli­ver erstat­tet af en anden dreng, som påstår at være hen­des søn. Fil­men føl­ger hen­des kamp mod en kor­rupt og udu­e­lig poli­ti­styrke, der kæm­per for at opret­holde et pænt image. Hun får hjælp af den uku­e­lige og ret­fær­dige pastor Gustav Bri­eg­leb (spil­let af John Mal­ko­vich), der hol­der et vågent fal­keøje med poli­ti­kere og poli­ti­styr­ken i det bun­d­rådne Los Angeles.

    Fil­men er instru­e­ret af Clint Eastwood, der tid­li­gere har instru­e­ret liv­styk­ker som Let­ters of Iwo Jima, Mystic River og A Per­fect World. Fil­men hol­der en i et jer­n­greb hele vejen igen­nem, hvor vi lever, ånder og lider med den stak­kels moder, der gang på gang må sny­des for sand­he­den om den for­s­vundne søn.

    Det er fan­ta­stisk at se Ange­lina Jolie spille en karak­ter med en smule mere dybde end de slå-og-skyde-og-derefter-sparke-de-andre film, hun ellers har været kendt for i den brede offent­lig­hed. Der er ikke mange rappe replik­ker i Chan­ge­ling — pånær i sce­nen, hvor dok­to­rens hest bli­ver omtalt — og det klæ­der fil­men at holde et sobert og tro­vær­digt sprog­ligt niveau. Histo­rien fore­går fra 1928–35 og det kræ­ver natur­lig­vis en stor del af omgi­vel­serne for at holde illu­sio­nen. Fil­men star­ter og slut­ter i sort-hvid, så vi får et klart bil­lede af, hvil­ken tidsal­der, vi er til­bage i. Spor­vogne, travle tele­fon­cen­tra­ler og gamle Ford-automobiler er med til at holde os dér.

    Uan­set at histo­rien er byg­get over vir­ke­lige hæn­del­ser — hvil­ket i rea­li­te­ten gør det hele en tand mere gru­somt — så hol­der den spæn­din­gen til aller­sid­ste celluloid-strimmel er rul­let over lær­re­det. Chan­ge­ling kan anbe­fa­les — og jeg vil godt give den 5 ud af 6 (stjer­ner, hatte, film­rul­ler, kara­mel­ler, for­hamre, egern, vælg selv!) for en god histo­rie, en vel­spil­lende sku­e­spil­ler­li­ste, for at holde spæn­din­gen til sid­ste sekund, for at bringe os tro­vær­digt til­bage til 1930’erne og for at have været en god før­ste filmop­le­velse i Ring­kø­bing Bio. Se den.

  • Generalforsamling i Ringkøbing Biograf

    Man­dag d. 30. marts er det tid for os til at blande os i for­e­nings­li­vet i Ring­kø­bing og omegn. Da er der nem­lig gene­ral­for­sam­ling i Ring­kø­bing Bio­graf. Vi har tænkt os at del­tage — for vi er jo med­lem­mer af for­e­nin­gen. Sidst vi var til gene­ral­for­sam­ling i en for­e­ning, endte det med, at Malene blev besty­rel­ses­med­lem i tst løb i Tilst.

    Bio­gra­fen har haft en frem­gang på 30% i antal­let af besø­gende (13.000+ såvidt jeg lige husker) i 2008, så der er noget frem­drift at starte på — der er til­sy­ne­la­dende ingen krise for Ring­kø­bing Bio.

    Nu star­ter vi med at del­tage i gene­ral­for­sam­lin­gen og gå en tur i bio i mor­gen aften, så vi kan støtte det lokale kulturliv.

  • Transportlæsning

    Hvor er du hel­dig, at du sta­dig­væk har sådan nogle fan­ta­sti­ske bøger til gode!!

    –Sagde en med­fri­vil­lig til mig, da jeg sidst hjalp til i vores lokale bio­graf. Efter­hån­den har jeg følt mig som den næst­sid­ste i Dan­mark, som ikke har læst Stieg Lars­sons bøger — Ulrik har nem­lig hel­ler ikke læst dem.

    Nu har jeg lånt de to før­ste af en kol­lega og er så småt gået i gang med ‘Mænd der hader kvin­der’. Jeg er egent­lig ret glad for at skulle køre i bus til og fra arbejde, for jeg kan lige nå at læse en halv time hver vej. Den er alle­rede ved at være lidt spæn­dende. Hvis jeg bli­ver lige så bidt af bogen, som jeg har hørt andre er ble­vet, så skal jeg vist passe på ikke at ende i Nørre Nebel om morgenen…

  • Suppe og bio

    Ret­telse: Nu vir­ker links.
    Jeg har haft en aktiv aften, men nu er jeg godt nok også træt. Efter arbejde har jeg nået at:

    • handle
    • vaske tøj
    • lave mad (bil­lede og opskrift kom­mer herunder)
    • hjælpe i vores lille for­e­nings­drevne bio­graf og se fil­men Ama­zing Grace (om sla­ve­ri­ets afskaf­felse i Storbritannien)
    • tørre tøj (må vente til i mor­gen med at lægge det sammen)
    • lave fransk­brød­s­dej (som skal stå i køligt nat­ten og for­hå­bent­lig bages i mor­gen tidlig)
    • vaske op
    • skrive dette indlæg
    Gulerodssuppe

    Gulero­d­s­suppe

    Jeg fandt opskrif­ten på denne Aro­ma­ti­ske Gulero­d­s­suppe i Poli­ti­ken på et eller andet tids­punkt. Nu var det tid til at afprøve den. Og den kan bestemt anbefales!

    • ½ liter vand
    • 2 fed hvid­løg, knuste
    • 5–10 g frisk inge­fær, grofthakket
    • 1 tsk. Her­ba­mara (urtesalt)
    • 1/4 tsk. fish sauce
    • 1/4 stang vanille eller vanil­le­pul­ver (ikke vanillesukker!)
    • hav– eller stensalt
    • frisk­kvær­net rosen­pe­ber (jeg brugte nu almin­de­lig peber)
    • 300 g gule­rød­der, skå­ret i grove tern
    • 50 g rød peberfrugt
    • 1 tsk. fen­ni­kel­frø (jeg havde ikke noget, så jeg brugte lidt frisk fennikel)
    • 1 tsk. kori­an­der (havde jeg ikke)
    • 2 spsk. ekstra jom­fru­se­sa­mo­lie (jeg havde kun almin­de­lig sesamolie)
    • 1 spsk. friskpres­set citron– eller limesaft

    Bring van­det i kog med Her­ba­mara, hvid­løg, inge­fær, fish sauce, vanille, salt, rosen­pe­ber. Til­sæt gule­rød­der og lad dem koge i præ­cis 3 minut­ter. Blend gule­rød­der og al væsken samt kryd­de­ri­erne fra gry­den sam­men med rød peber­frugt, fen­ni­kel­frø, kori­an­der­frø, sesa­mo­lie og citronsaft.

    Umh, en him­mer­rigs­mund­fuld. Jeg kan især godt lide den stærke smag af inge­fær og at der lidt ‘bid’ i sup­pen pga. af halvrå gule­rød­der. Jeg spi­ste rug­brød til med pea­nut­but­ter (det har jeg fun­det ud af sma­ger helt vildt godt!!).