Hver gang jeg er flyttet, så har jeg ryddet op og kasseret. Det gør jeg også nu. I dag har jeg fundet en A4 side med en historie, som Ulrik og jeg forfattede på færgen til Sjælland for to år siden. Det har hele tiden været meningen, at vi skulle skrive den ind i en bog, så når vi en gang får børn, så har vi samlet en masse små historier til dem. Nu kan I få lov til at læse historien, som er inspireret af en vibes piben.
(Forestil dig en fortæller à la Thomas Winding)
“Lyt efter, når en flok viber flyver forbi om foråret. Når luften er kold og solen stadig er bleg, så kan man høre dem gentage lyden: “viiib-viiib”. Og når flere viber flyver og piber på samme tid, så kan man høre dem fløjte: “viib-viib, viib-viib, viib-viib”.
Det er fordi viben har fløjet hele vejen fra Afrika, hvor den har boet om vinteren. Når foråret kommer til Danmark flyver viben den lange vej nordpå for at holde sommerferie heroppe. Når den endelig er nået til Danmark er den blevet træt og dens vinger bliver helt stive og begynder at knirke som en rusten cykel, der trænger til at blive smurt.
Der er også nogen, der siger, at det er fordi viben har holdt fri hele vinteren og derfor slet ikke er i træning til at flyve og derfor piber over at skulle flyve igen — ligesom når man skal gå en lang tur med sine forældre og egentlig ikke gider med eller ikke er vant til at gå så langt, så piber man også lidt…”
Nu ved du hvorfor viber piber…