-
Huggespillet under genopretning
Heromkring juletid plejer jeg at finde reglerne til Huggespillet frem igen. Det er een af mine juletraditioner.
Men jeg har netop opdaget, at reglerne til Huggespillet, der kan ses på min egen blog, er … hvordan skal man sige det pænt … blevet amputeret i et databaseuheld.
De skal naturligvis genetableres, så hold godt øje med denne blog, hvor reglerne til Huggespillet snart vil dukke op igen.
Indtil da, vil jeg takke Googles cache for, at vi stadig kan læse reglerne.
-
Museumsture til Ringkøbing-Skjern Museum
Vi har købt et årskort til Ringkøbing-Skjern Museum og derfor har vi nu ubegrænset adgang til alle museets besøgssteder resten af 2009.
I ferien har vi besøgt tre af museets afdelinger, nemlig Dejbjerg Jernalder, Bundsbæk Mølle og Ringkøbing Museum. Billederne herunder er fra Bundsbæk Mølle og Dejbjerg Jernalder.
Bundsbæk Mølle har en udstilling om nationale og regionale traditioner året rundt med forklaringer på deres oprindelse og betydning. Det var stærkt fascinerende at lære om hvorfor det hedder “at maje sig ud”, om nytårsfortsætter, og om oprindelsen for bl.a. Mors og Fars dag. Alt i alt en udbytterig tur, der gjorde os klogere.
Gåturen rundt i Bjørnemosen ud til Rakkerhuset var lige hvad vi trængte til efter flere timers traven rundt i udstillingerne om rakkerne hhv. traditionerne.
Vi kan anbefale at tage en tur til Bundsbæk Mølle og Dejbjerg Jernalder og tage madkurven med — for der er risiko for at nå at blive sulten inden turen går hjemad igen.
Vi havde kun en time tilbage inden lukketid til at nå at besøge Dejbjerg Jernalder og gik derfor hurtigt igennem udstillingen om Dejbjerg-vognen og livet i jernalderen (ca. 500 f.Kr. til ca. 1.050 e.Kr.) og besøgte levendegørelsen af landsbyen.
En lille pige sad og lavede lertøj og vi spurgte hende, hvad det skulle bruges til. Hun forstod ikke dansk og talte kun tysk. Hun fortalte, at hun holdt en uges ferie i landsbyen sammen med sin familie.
Det er åbenbart udbredt at tage til Dejbjerg og holde sommerferie dér, for det gik op for os, at samtlige 5 familier, der boede i landsbyen var tyske.
Et af målene for dette års sommerferie var at besøge nogle af vore lokale attraktioner og vi kan nu med stolthed sætte kryds ud for mindst 3 af dem.
Har du besøgt et lokalt museum i din ferie?
-
Påskeæg på Ringkøbing Torv
I går fandt Malene billeder af påskeæg på torvet i Ringkøbing. I dag har vi selv taget billeder af påskeæggene i træerne.
Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2009
Påskeæg i et træ på Ringkøbing Torv, 2009
Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2009
Tilsyneladende er det en mangeårig tradition — nu har vi i hvert fald dokumenteret 2009-udgaven af denne tradition.
-
Haiku om mad
Reglerne for haiku er ikke så svære — hvis man lige vælger den lette udgave: 5, 7 og 5 stavelser. Den svære, traditionsrige udgave rummer mange flere regler: Reference til natur, reference til en årstid, skal foregå i nutid, osv.
Vi har skrevet et haiku hver — inspireret af den fedtede, utroligt lækre Chokoladekagen fra Henrik Boserups bog Mad. Man kan blive helt henført og poetisk, når der involveres lækker mad.
Fortæl endelig i kommentarerne, hvad I synes om vores digte-/madkunst. Der er flere digte på lager, der bare venter på at komme ud.
Kagehaiku #1
Kage smager godt
Især når det er fedtet
“Tag et stykke til”–Ulrik, 14. dec. 2008
Kagehaiku #2
Lort og lagkage
smager ikke godt med løg.
Fjern lort og løg. Spis!–Malene, 14. dec. 2008
-
Joakim har offentliggjort billeder
Joakim har offentliggjort en række billeder fra vores bryllup. De kan ses i hans SmugMug-galleri. Og mens vi venter på, at vores officielle fotografer vender hjem fra ferie, så vi kan få fat i alle portrætbillederne af gæsterne og brudeparret, sidder vi og sorterer i billeder. Vi skal jo finde et godt billede, som kan bruges til takkekortet.
Jeg faldt eksempelvis lige over det, hvor risene virkelig har fået fart på. Fotografen er Rolf. Det gælder jo i øvrigt stadig, at hvis du har billeder fra vores bryllup, så modtager vi gerne en kopi.
-
Er du troende?
På lørdag skal vi mødes med præsten, så vi kan få styr på den kirkelige handling, hvilke salmer der skal synges og hvad præsten skal sige i sin tale til os.
Vil præsten mon spørge os om, hvorvidt vi er kristne? Vi er lige så troende som den gennemsnitlige dansker og går kun i kirke juleaften samt ved de traditionelle familiære begivenheder: barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men kan man som næsten-ikke-troende tillade sig at blive kirkeligt viet?
Det mener vi jo heldigvis godt, at man kan, for hos os opfatter vi i lige så høj grad kirken som et stykke af vores danske kultur og ikke kun en del af vor religiøse baggrund. Det betyder, at vi i højere grad tager del i en kulturel end en kirkelig og religiøs handling.
Jeg glæder mig meget til den kirkelige handling — selve højtideligheden ved den. Jeg vil gerne kunne sige to rungende ja’er når præsten spørger:
“Ligeså tilspørger jeg dig Aninguak Malene Høyer vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægtemand?” — JA!
“Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den Almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand indtil døden skiller jer ad?” — JA!
Der bliver med garanti ikke et øje tørt. Hos mig.
-
At kaste med ris — og hvad med fuglene?
Endnu en gang kom vi til at diskutere bryllupstraditioner — der er godt nok mange — og vi må jo forholde os til dem. Denne gang handlede det om at kaste ris efter brudeparret. Og myten om, at fuglenes maver eksploderer, når de spiser risene, der ligger på jorden. Det synes vi jo er synd — men øjensynlig er det også kun en myte.
Vi overvejede straks at bede vores gæster om at kaste med fuglefrø (solsikkefrø og lignende) i stedet for de dødbringende ris. Bryllup.dk mener dog at vide, at fuglene sagtens kan holde til det ligesom Skov– og Naturstyrelsen også har sagt god for traditionen.
Gad vide om myten om de eksploderende risfugle så ikke kunne stamme fra de danske kornproducenter, som hellere vil sælge korn til dyrevenlige mennesker rundt om i det danske land?
I øvrigt vil vi så i stedet gerne frabede os sæbebobler og konfetti.
-
Morgengaven er reddet!
Jeg har lige været en tur omkring MAKE Magazines blog, hvor jeg opdagede dette smykke, der vil passe ind i enhver (tidligere) Commodore 64–ejers hjem — eller om hans kærestes eller kommende kones hals. Smykkerne er fra Mike & Maaike — og virkelig en fryd for øjet. Sammen med 8-bit-slipset. Så slipset til jakkesættet er også reddet.
Men jeg vil godt lige spørge igen: er morgengaven endnu en tradition, man kan være foruden? Vi har i hvert fald fravalgt den. Brylluppets omkostninger bliver jo ikke mindre af også at skulle købe morgengaver — men på den anden side set, så er der jo ingen, der siger, at en gave behøves at koste tusindvis af kroner for at være beundringsværdig, romantisk og kunne huskes i mange år fremover.
Hvad siger du til morgengaver? Har du fået eller givet en morgengave, da du blev gift? Forventer du selv at få eller give morgengave til dit eget bryllup? Jeg vil gerne høre dit bud på endnu en tradition.
-
38 minutters ventetid i bilen i Assentoft
Malene prøvede sin næsten færdige brudekjole i Assentoft i dag. Jeg var kørt med, da vi havde en aftale med min lillebror Heine hos Jørgen & Jørgine i Aalborg Storcenter senere på dagen, så jeg kunne prøve, betale og hente mit bryllupstøj. Og da vi trods alt forsøger at overholde enkelte traditioner, sad jeg i bilen mens Malene prøvede kjolen og fik lavet aftaler om de sidste tilretninger. Jeg ventede i 38 minutter i den stegende sol i en koghed Toyota Avensis midt i Kronjylland.
Omtrent lige så underholdende som at se maling tørre, vil jeg tro, så jeg havde medbragt Dan Browns ganske fortrinlige roman Morderisk Bedrag (engelsk titel: Deception Point), så jeg kunne få tiden til at gå med noget fornuftigt. Jeg skubbede bilsædet helt tilbage, tog mine sandaler af, skruede lidt op for automobilets cd-spiller, åbnede bogen og begravede mig i siderne og vupti! Så var der gået en halv time med at lytte til Stella Polaris’ første opsamling Stella Polaris 2005 (som jeg netop har købt på Spot 07) og læse politisk aktionroman. Assentoft er ikke så slem alligevel
Og min kommende brud bliver så fantastisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hendes tøj endnu…
-
Er traditioner vigtige?
Hjemme hos os har vi diskuteret, om det er vigtigt at følge traditioner fordi de er traditioner — eller om man skal følge dem fordi de er romantiske?
Helt konkret drejer det sig om traditionerne, der siger, at brudgommen ikke må se brudens kjole (eller bruden på selve dagen) før begge parter står i kirken. Men er det vigtigt? Hvad er argumenterne (traditionsbundne eller romantiske) for at man ikke må se hinanden før man står i kirken?
Jeg finder det en smule underligt, at man som et intelligent, veluddannet, moderne menneske skal følge traditionerne bare fordi de er der. Jeg er af den opfattelse, at det er i orden at stille spørgsmål og udfordre gamle måder at gøre tingene på.
Så jeg spørger lige den danske blogsfære: Skal man følge traditionerne fordi de er der og fordi vores historiske baggrund balancerer på dem og fordi de er en stærk del af vor kultur? Eller skal man se igennem fingrene med de traditioner, der bliver besværlige, synes gammeldags eller måske endda strider imod vores måde at leve sammen på?
Jeg har min holdning og Malene har hendes — men hvad siger I andre? Kommentarer modtages gerne!
Nye kommentarer