Tag-arkiv: traditioner

Huggespillet under genopretning

Her­om­kring jule­tid ple­jer jeg at finde reg­lerne til Hug­ge­spil­let frem igen. Det er een af mine juletraditioner.

Men jeg har netop opda­get, at reg­lerne til Hug­ge­spil­let, der kan ses på min egen blog, er … hvor­dan skal man sige det pænt … ble­vet ampu­te­ret i et databaseuheld.

De skal natur­lig­vis gene­tab­le­res, så hold godt øje med denne blog, hvor reg­lerne til Hug­ge­spil­let snart vil dukke op igen.

Ind­til da, vil jeg takke Goog­les cache for, at vi sta­dig kan læse reg­lerne.

Museumsture til Ringkøbing-Skjern Museum

Vi har købt et års­kort til Ringkøbing-Skjern Museum og der­for har vi nu ube­græn­set adgang til alle muse­ets besøgs­ste­der resten af 2009.

I ferien har vi besøgt tre af muse­ets afde­lin­ger, nem­lig Dejb­jerg Jer­nal­der, Bunds­bæk Mølle og Ring­kø­bing Museum. Bil­le­derne her­un­der er fra Bunds­bæk Mølle og Dejb­jerg Jernalder.

Bunds­bæk Mølle har en udstil­ling om natio­nale og regio­nale tra­di­tio­ner året rundt med for­kla­rin­ger på deres oprin­delse og betyd­ning. Det var stærkt fasci­ne­rende at lære om hvor­for det hed­der “at maje sig ud”, om nytårs­fort­sæt­ter, og om oprin­del­sen for bl.a. Mors og Fars dag. Alt i alt en udbyt­te­rig tur, der gjorde os klogere.

Gåtu­ren rundt i Bjør­ne­mo­sen ud til Rak­ker­hu­set var lige hvad vi trængte til efter flere timers tra­ven rundt i udstil­lin­gerne om rak­kerne hhv. traditionerne.

Vi kan anbe­fale at tage en tur til Bunds­bæk Mølle og Dejb­jerg Jer­nal­der og tage mad­kur­ven med — for der er risiko for at nå at blive sul­ten inden turen går hjemad igen.

Vi havde kun en time til­bage inden luk­ke­tid til at nå at besøge Dejb­jerg Jer­nal­der og gik der­for hur­tigt igen­nem udstil­lin­gen om Dejbjerg-vognen og livet i jer­nal­de­ren (ca. 500 f.Kr. til ca. 1.050 e.Kr.) og besøgte leven­de­gø­rel­sen af landsbyen.

En lille pige sad og lavede ler­tøj og vi spurgte hende, hvad det skulle bru­ges til. Hun for­stod ikke dansk og talte kun tysk. Hun for­talte, at hun holdt en uges ferie i lands­byen sam­men med sin familie.

Det er åben­bart udbredt at tage til Dejb­jerg og holde som­mer­fe­rie dér, for det gik op for os, at samt­lige 5 fami­lier, der boede i lands­byen var tyske.

Et af målene for dette års som­mer­fe­rie var at besøge nogle af vore lokale attrak­tio­ner og vi kan nu med stolt­hed sætte kryds ud for mindst 3 af dem.

Har du besøgt et lokalt museum i din ferie?

Påskeæg på Ringkøbing Torv

I går fandt Malene bil­le­der af påskeæg på tor­vet i Ring­kø­bing. I dag har vi selv taget bil­le­der af påske­æg­gene i træerne.

Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv.
Påskeæg i træ­erne på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i et træ på Ringkøbing Torv.
Påskeæg i et træ på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2009
Påskeæg i træ­erne på Ring­kø­bing Torv, 2009

Til­sy­ne­la­dende er det en man­ge­årig tra­di­tion — nu har vi i hvert fald doku­men­te­ret 2009-udgaven af denne tradition.

Haiku om mad

Reg­lerne for haiku er ikke så svære — hvis man lige væl­ger den lette udgave: 5, 7 og 5 sta­vel­ser. Den svære, tra­di­tions­rige udgave rum­mer mange flere reg­ler: Refe­rence til natur, refe­rence til en års­tid, skal foregå i nutid, osv.

Vi har skre­vet et haiku hver — inspi­re­ret af den fed­tede, utro­ligt lækre Cho­ko­la­de­ka­gen fra Hen­rik Boserups bog Mad. Man kan blive helt hen­ført og poe­tisk, når der invol­ve­res læk­ker mad.

For­tæl ende­lig i kom­men­ta­rerne, hvad I synes om vores digte-/madkunst. Der er flere digte på lager, der bare ven­ter på at komme ud.

Kage­haiku #1

Kage sma­ger godt
Især når det er fed­tet
“Tag et stykke til”

–Ulrik, 14. dec. 2008

Kage­haiku #2

Lort og lag­kage
sma­ger ikke godt med løg.
Fjern lort og løg. Spis!

–Malene, 14. dec. 2008

Joakim har offentliggjort billeder

Joakim har offent­lig­gjort en række bil­le­der fra vores bryl­lup. De kan ses i hans SmugMug-galleri. Og mens vi ven­ter på, at vores offi­ci­elle foto­gra­fer ven­der hjem fra ferie, så vi kan få fat i alle portræt­bil­le­derne af gæsterne og bru­de­par­ret, sid­der vi og sor­te­rer i bil­le­der. Vi skal jo finde et godt bil­lede, som kan bru­ges til takkekortet.

 

Jeg faldt eksem­pel­vis lige over det, hvor risene vir­ke­lig har fået fart på. Foto­gra­fen er Rolf. Det gæl­der jo i øvrigt sta­dig, at hvis du har bil­le­der fra vores bryl­lup, så mod­ta­ger vi gerne en kopi.

Er du troende?

På lør­dag skal vi mødes med præ­sten, så vi kan få styr på den kir­ke­lige hand­ling, hvilke sal­mer der skal syn­ges og hvad præ­sten skal sige i sin tale til os.

Vil præ­sten mon spørge os om, hvor­vidt vi er kristne? Vi er lige så tro­ende som den gen­nem­snit­lige dan­sker og går kun i kirke jule­af­ten samt ved de tra­di­tio­nelle fami­liære begi­ven­he­der: bar­nedåb, kon­fir­ma­tion, bryl­lup og begra­velse. Men kan man som næsten-ikke-troende til­lade sig at blive kir­ke­ligt viet?

Det mener vi jo hel­dig­vis godt, at man kan, for hos os opfat­ter vi i lige så høj grad kir­ken som et stykke af vores dan­ske kul­tur og ikke kun en del af vor reli­gi­øse bag­grund. Det bety­der, at vi i højere grad tager del i en kul­tu­rel end en kir­ke­lig og reli­giøs handling.

Jeg glæ­der mig meget til den kir­ke­lige hand­ling — selve høj­ti­de­lig­he­den ved den. Jeg vil gerne kunne sige to run­gende ja’er når præ­sten spørger:

Ligeså til­spør­ger jeg dig Aninguak Malene Høyer vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægte­mand?” — JA!

Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i med­gang og mod­gang, i hvad lykke Gud den Almæg­tige vil til­skikke jer, som en ægte­hu­stru bør leve med sin ægte­mand ind­til døden skil­ler jer ad?” — JA!

Der bli­ver med garanti ikke et øje tørt. Hos mig.

At kaste med ris — og hvad med fuglene?

Endnu en gang kom vi til at dis­ku­tere bryl­lup­stra­di­tio­ner — der er godt nok mange — og vi må jo for­holde os til dem. Denne gang hand­lede det om at kaste ris efter bru­de­par­ret. Og myten om, at fug­le­nes maver eks­plo­de­rer, når de spi­ser risene, der lig­ger på jor­den. Det synes vi jo er synd — men øjen­syn­lig er det også kun en myte.

Vi over­ve­jede straks at bede vores gæster om at kaste med fug­le­frø (solsik­ke­frø og lig­nende) i ste­det for de død­brin­gende ris. Bryllup.dk mener dog at vide, at fug­lene sag­tens kan holde til det lige­som Skov– og Natursty­rel­sen også har sagt god for traditionen.

Gad vide om myten om de eks­plo­de­rende ris­fugle så ikke kunne stamme fra de dan­ske kor­n­pro­du­cen­ter, som hel­lere vil sælge korn til dyre­ven­lige men­ne­sker rundt om i det dan­ske land?

I øvrigt vil vi så i ste­det gerne fra­bede os sæbe­bob­ler og konfetti.

Morgengaven er reddet!

Jeg har lige været en tur omkring MAKE Maga­zi­nes blog, hvor jeg opda­gede dette smykke, der vil passe ind i enhver (tid­li­gere) Com­mo­dore 64–ejers hjem — eller om hans kære­stes eller kom­mende kones hals. Smyk­kerne er fra Mike & Maaike — og vir­ke­lig en fryd for øjet. Sam­men med 8-bit-slipset.  Så slip­set til jak­ke­sæt­tet er også reddet.

Men jeg vil godt lige spørge igen: er mor­gen­ga­ven endnu en tra­di­tion, man kan være for­u­den? Vi har i hvert fald fra­valgt den. Bryl­lup­pets omkost­nin­ger bli­ver jo ikke min­dre af også at skulle købe mor­gen­ga­ver — men på den anden side set, så er der jo ingen, der siger, at en gave behø­ves at koste tusind­vis af kro­ner for at være beun­drings­vær­dig, roman­tisk og kunne huskes i mange år fremover.

Hvad siger du til mor­gen­ga­ver? Har du fået eller givet en mor­gen­gave, da du blev gift? For­ven­ter du selv at få eller give mor­gen­gave til dit eget bryl­lup? Jeg vil gerne høre dit bud på endnu en tradition.

38 minutters ventetid i bilen i Assentoft

Malene prø­vede sin næsten fær­dige bru­dekjole i Assen­toft i dag. Jeg var kørt med, da vi havde en aftale med min lil­le­bror Heine hos Jør­gen & Jør­gine i Aal­borg Stor­cen­ter senere på dagen, så jeg kunne prøve, betale og hente mit bryl­lup­støj. Og da vi trods alt for­sø­ger at over­holde enkelte tra­di­tio­ner, sad jeg i bilen mens Malene prø­vede kjo­len og fik lavet afta­ler om de sid­ste til­ret­nin­ger. Jeg ven­tede i 38 minut­ter i den ste­gende sol i en kog­hed Toy­ota Aven­sis midt i Kronjylland.

Omtrent lige så under­hol­dende som at se maling tørre, vil jeg tro, så jeg havde med­bragt Dan Browns gan­ske for­trin­lige roman Mor­de­risk Bed­rag (engelsk titel: Decep­tion Point), så jeg kunne få tiden til at gå med noget for­nuf­tigt. Jeg skub­bede bil­sæ­det helt til­bage, tog mine san­da­ler af, skru­ede lidt op for auto­mo­bilets cd-spiller, åbnede bogen og begra­vede mig i siderne og vupti! Så var der gået en halv time med at lytte til Stella Pola­ris’ før­ste opsam­ling Stella Pola­ris 2005 (som jeg netop har købt på Spot 07) og læse poli­tisk aktionro­man. Assen­toft er ikke så slem alli­ge­vel :-)

Og min kom­mende brud bli­ver så fan­ta­stisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hen­des tøj endnu…

Er traditioner vigtige?

Hjemme hos os har vi dis­ku­te­ret, om det er vig­tigt at følge tra­di­tio­ner fordi de er tra­di­tio­ner — eller om man skal følge dem fordi de er romantiske?

Helt kon­kret dre­jer det sig om tra­di­tio­nerne, der siger, at brudg­om­men ikke må se bru­dens kjole (eller bru­den på selve dagen) før begge par­ter står i kir­ken. Men er det vig­tigt? Hvad er argu­men­terne (tra­di­tions­bundne eller roman­ti­ske) for at man ikke må se hin­an­den før man står i kirken?

Jeg fin­der det en smule under­ligt, at man som et intel­li­gent, velud­dan­net, moderne men­ne­ske skal følge tra­di­tio­nerne bare fordi de er der. Jeg er af den opfat­telse, at det er i orden at stille spørgs­mål og udfor­dre gamle måder at gøre tin­gene på.

Så jeg spør­ger lige den dan­ske blogs­fære: Skal man følge tra­di­tio­nerne fordi de er der og fordi vores histo­ri­ske bag­grund balan­ce­rer på dem og fordi de er en stærk del af vor kul­tur? Eller skal man se igen­nem fin­grene med de tra­di­tio­ner, der bli­ver besvær­lige, synes gam­mel­dags eller måske endda stri­der imod vores måde at leve sam­men på?

Jeg har min hold­ning og Malene har hen­des — men hvad siger I andre? Kom­men­ta­rer mod­ta­ges gerne!