Så er præsten også taget i ed

I går var vi hos præ­sten for at få et lyn­kur­sus i at bli­ve gift. Viel­ses­an­mel­del­sen blev udfyldt, de ret­mæs­si­ge vid­ner blev note­ret, bryl­lup­skoreo­gra­fi­en (som vi tid­li­ge­re har nævnt) blev gen­nem­gå­et og så tal­te vi om, hvil­ke sal­mer, der skul­le syn­ges. Vi fik at vide, at vi enten kun­ne væl­ge 3 eller 4, så det blev et udskil­lel­ses­løb, hvor vi i for­vej­en hav­de kig­get på og nedskre­vet 6 sal­mer. Vi valg­te føl­gen­de sal­mer, som også vil bli­ve sun­get i den­ne ræk­ke­føl­ge:

Se nu sti­ger solen af havets skød” er jo en dej­lig mor­gensal­me, som hand­ler om tro­en på Gud og det gode liv og ikke mindst håbet om, at der er en mening med livet. Og så kan vi i øvrigt bedst lide Lars Niel­sens melo­di fra 1891, så det bli­ver natur­lig­vis den, der bli­ver spil­let.

Spænd over os dit him­mel­sejl” er Bir­te Kolds bud på en nye­re sal­me, som kan være med til at udvi­de vores syn på det dan­ske udvalg af sal­mer — hvis man som os ikke går i kir­ke meget mere end een gang om året. Og ja, det er til jul. Hvor sal­meud­bud­det er ret fast­lagt. Vi skal lige have lært melo­di­en, så vi er sik­re d. 18. august.

Vi plø­jed og vi så’­de” er en del af Ulriks arv. Omkvæ­det Alle gode gaver//de kom­mer ovenned//så tak da Gud//ja pris dog Gud//for al hans kær­lig­hed har været en cen­tral bord­bøn i hans barn­doms­hjem, så der­for får hele sal­men — som også hører høst­ti­den til — plads ved vores viel­se.

Det er så yndigt at føl­ges ad” hører jo helt tra­di­tio­nelt til ved et bryl­lup. Det er mindst een tra­di­tion, vi ikke har tænkt os at bry­de. Male­ne siger, at det er een af grun­de­ne til, at vi skal hol­de et kir­ke­bryl­lup: for at få lov til at gå ned af kir­ke­gul­vet, når org­let spil­ler “Det er så yndigt…”

I øvrigt afta­le vi med præ­sten, at vi (meget tra­di­tio­nelt) hol­der os helt uden for at sør­ge for udsmyk­ning af kir­ken. Såfremt nogen ønsker at lave pæne blom­ster­buket­ter eller andet smukt til kir­ke­rum­met, da skal de tage kon­takt til deg­nen i Hal­lund sogn, som vil sør­ge for at skaf­fe adgang til kir­ken. Deg­nen kan kon­tak­tes gen­nem menig­heds­rå­det, der belej­ligt nok har Niels Peter Kold som for­mand.

Skul­le uhel­det nu være ude og der kom­mer en begra­vel­se i vej­en lør­dag for­mid­dag, da kan bryl­lups­udsmyk­nin­gen af kir­ken lør­dag lige over mid­dag godt bli­ve en smu­le hek­tisk. Men så tager vi den ople­vel­se med. Som brud og brudg­om skal vi alli­ge­vel ikke være i kir­ken før 10–15 minut­ter før for Ulriks ved­kom­men­de og meget kort før kl. 13:00 for Male­nes ved­kom­men­de 🙂

Vel mødt om min­dre end tre uger. Vi glæ­der os til at se jer!

Er du troende?

På lør­dag skal vi mødes med præ­sten, så vi kan få styr på den kir­ke­li­ge hand­ling, hvil­ke sal­mer der skal syn­ges og hvad præ­sten skal sige i sin tale til os.

Vil præ­sten mon spør­ge os om, hvor­vidt vi er krist­ne? Vi er lige så tro­en­de som den gen­nem­snit­li­ge dan­sker og går kun i kir­ke jule­af­ten samt ved de tra­di­tio­nel­le fami­liæ­re begi­ven­he­der: bar­nedåb, kon­fir­ma­tion, bryl­lup og begra­vel­se. Men kan man som næsten-ikke-tro­en­de til­la­de sig at bli­ve kir­ke­ligt viet?

Det mener vi jo hel­dig­vis godt, at man kan, for hos os opfat­ter vi i lige så høj grad kir­ken som et styk­ke af vores dan­ske kul­tur og ikke kun en del af vor reli­gi­øse bag­grund. Det bety­der, at vi i høje­re grad tager del i en kul­tu­rel end en kir­ke­lig og reli­gi­øs hand­ling.

Jeg glæ­der mig meget til den kir­ke­li­ge hand­ling — sel­ve høj­ti­de­lig­he­den ved den. Jeg vil ger­ne kun­ne sige to run­gen­de ja’er når præ­sten spør­ger:

Lige­så til­spør­ger jeg dig Aningu­ak Male­ne Høy­er vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægte­mand?” — JA!

Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i med­gang og mod­gang, i hvad lyk­ke Gud den Almæg­ti­ge vil til­skik­ke jer, som en ægte­hu­stru bør leve med sin ægte­mand ind­til døden skil­ler jer ad?” — JA!

Der bli­ver med garan­ti ikke et øje tørt. Hos mig.