Tag-arkiv: vagt

Rundtur i Ringkøbing

Jeg har haft ferie i denne uge og tors­dag efter­mid­dag tog jeg der­for afsted med X-bus 952X mod Ring­kø­bing for at hjælpe Malene med at flytte hen­des ting fra det lille værelse, hun havde over Den Rig­tige Slag­ter på Algade i Ring­kø­bing og ned til vores nye lej­lig­hed midt imel­lem Aldi, Netto og Kvi­ckly — der bli­ver ikke langt til shoppingmulighederne.

Ja, jeg skrev “vores nye lej­lig­hed”, for efter at Malene har fået arbejde i Hvide Sande, har vi beslut­tet at flytte fra Tilst. Det er geo­gra­fisk set et ret stort spring, så der­for tog jeg kame­raet med i byen fre­dag for­mid­dag, hvor Malene var på arbejde, for at se, om sprin­get kul­tur­mæs­sigt ville blive lige så stort.

Lad mig starte med at afsløre, til de der ikke ved det alle­rede, Ring­kø­bing er en hyg­ge­lig køb­stad, hvor der fin­des lidt af hvert — både histo­rie og han­dels­liv. På min rund­tur i byen lyk­ke­des det mig at finde begge dele.

Da jeg star­tede, var vej­ret lidt fug­tigt. Det betød, at jeg havde mulig­he­den for at tage en række bil­le­der af fug­tige, nyud­sprungne bøge­blade, som dem, du kan se her­un­der. Flot.

Våde bøgeblade i Ringkøbing

Byens vin­han­del Spar-købmanden hand­ler også med kaffe; kaf­fe­møl­lerne snur­rede lystigt i ruden.

Kaffemøllerne snurrer i vinhandlen

Ring­kø­bing har også en slag­ter­bu­tik med en rig­tig slag­ter i. Hans butik er natur­lig­vis helt auten­tisk og der­for er han da også Den Rig­tige Slagter.

Den Rigtige Slagter-butik

På vej rundt i byen fandt jeg også en række skilte, som jeg af den ene eller den anden mere eller min­dre selv­mod­si­gende grund følte mig nødsa­get til at foto­gra­fere. Er der for eksem­pel een, der kan for­klare, hvor­for man ikke må smide sten i van­det? Det er så fri­stende at kaste en stor, tung sten højt op i luf­ten og høre den bryde van­d­over­fla­den med et stort plump.

Man må ikke smide sten i vandet i Ringkøbing havn.

Og mens jeg var nede ved hav­nen fandt jeg denne måge, der holdt vagt og sør­gede for at fart­græn­serne i hav­ne­bas­si­net blev over­holdt. Jeg er sik­ker på, at den er i gang med at skrige noget i ret­ning af “Slå så lige brem­serne i og få den plim­sol­ler ned i tom­gang, din ferskvandspirat!”.

En måge holder vagt i havnebassinet.

Inde bag en stor tøj­bu­tik i en bag­gård, som i øvrigt var fyldt med store, flotte Audi’er og des­lige, fandt jeg denne ram­po­ne­rede og rød­ma­lede port, som øjen­syn­lig er så vig­tig, at man ikke må holde foran den. Gad vide, om det er her­fra, der er udryk­ning med brand­sprøjten, når det vir­ke­lig går hedt til? Resten af byg­nin­gen var i øvrigt i værre for­fat­ning end por­ten. Der var ingen glas i ruderne og ved­ben­den på gav­len havde vok­set sig langt ind i stuen.

Man må ikke holde foran denne ramponerede port.

Men for nu at demon­strere, at det ikke blot er besyn­der­lige skilte og ram­po­ne­rede byg­nin­ger i Ring­kø­bing, så vil jeg slutte af med at vise en række byg­nin­ger og gavle, som jeg er sik­ker på, at ring­kø­bin­gen­serne har eller har haft grund til at være stolte af at vise frem. Vi star­ter med et gavlma­leri, som er malet på ende­væg­gen hos en af de lokale malere. Meget passende.

En malers endevæg

Ude ved van­det kan man også se Ringkøbing-Skjern kom­mu­nes råd­hus, som blandt andet kan afsløre, at musiks­ti­len grunge også er nået til byen.

Ringkøbing-Skjern kommunes rådhus

Sid­ste hus i ræk­ken er dette flotte rød­kal­kede og blå­ma­lede byhus, som min­der om et græsk post­kort. Eller et svensk post­kort. Eller bare et port­kort fra Ringkøbing.

Et rødkalket hus i Ringkøbing

Og til aller­sidst vil jeg lige min­des vores bryl­lup, hvor vi jo, hvis nogen sta­dig kan huske, ser­ve­rede Mar­tini Asti for vores gæster. Dem kan man mulig­vis købe i Ring­kø­bing eller omegn. I hvert fald stod der en 3–4 tomme fla­sker i en skralds­pand ved stien langs med van­det. Stor ros til de tørstige sjæle, der har husket at bruge skraldespanden.

Tomme Martini Asti-flasker i en skraldespand.

Dette er kun et lille udpluk af de bil­le­der, jeg tog den for­mid­dag i Ring­kø­bing, da jeg var alene hjemme og ville lære byen lidt bedre at kende. Man bli­ver så utro­ligt opmærk­som, når man har et kamera i hån­den. Husk, at du kan se bil­le­derne i større for­mat på 23HQ.dk.