Nu er vi gået i gang med at udvide gaveidelisten med alskens store og små ting, som vi synes er praktiske, smarte, flotte, pæne, dejlige, tekniske og alt muligt andet godt. Og til det kan man jo naturligvis søge inspiration på det store Indernet — læg i øvrigt mærke til, at når man googler “bryllupsblog”, så ligger vi pt. #2 🙂
På mange andre sider derude i det Store Vide Spind kan man se, at andre har valgt at udnævne en gavekoordinator — det vil sige en person, der holder styr på, at der ikke er alt for mange gæster, der køber præcist den samme gave. Men så er problemet vel heller ikke større? Det er vel ikke værre end til jul eller fødselsdag, når man risikerer at få et eller flere eksemplarer af den samme CD, DVD-film, skjorte, strømper, badering eller udstillingsmontre?
Vi har derfor valgt ikke at udnævne en gavekoordinator. Kort og godt. Selv om bryllup.dk tilbyder hjælp i form af deres gavestyringsmodul til at gøre planlægningen frem til den store dag lettere, har vi valgt at tro på, at besværet (læs: udfordringen) med at bytte eventuelle dubletter af gaver bagefter bliver minimalt.