Vi har for nylig lavet en aftale med pastor Stig Rasmussen om at mødes med ham lørdag d. 28. juli for at gennemgå bryllupshandlingen. Her skal vi også aftale med ham, hvilke salmer der skal synges. Hvis du, kære læser, har gode ideer til bryllupssalmer, tager vi gerne imod dem.
Vi er naturligvis også nødt til at lægge hovederne i blød for at finde ud af, hvad han skal fortælle om os under vielsen.
Vi havde egentlig også tænkt os at køre forbi kirken for at tage billeder, så I kan se, hvor hyggelig den lille landsbykirke er. Men kameraets batterier svigtede os i sidste øjeblik og vi har ingen oplader med — så billederne må vente til en anden god gang.