Vi syntes, at det vil være et anderledes indslag at servere en bryllupsbitter for bryllupsgæsterne. Og da mor Birte er en ørn til at kreere kryddersnapse, foreslog vi hende at lave en jordbærsnaps til Den Store Dag. I dag har vi fået meldingen om, at jordbærrene er klar, så nu kan fremstillingen begynde. Opskriften bliver muligvis een af følgende: fra aperitif.no, fra drikkeabc.dk, fra Aalborg Akvavit eller en helt fjerde. Eller også har hun sin helt egen hemmelige recept på rød snaps.