Så er hun taget afsted

…og næste gang, jeg ser hen­de, er hun pyn­tet og klar til at bli­ve gift. Om 2½ time er hun Male­ne Høy­er Kold i stort bryl­lups­skr­ud og røde, tåre­fyld­te øjne. Mine som­mer­fug­le i maven er så småt ved at ind­fin­de sig.

I går send­te min bror Hei­ne en SMS:

Hej bro­der… Hva så? Er man ved at kun­ne mær­ke som­mer­fug­le­ne?

Hvor­til jeg på det tids­punkt kun­ne sva­re, at det hav­de plan­læg­nin­gen slet ikke lev­net tid til end­nu. Men nu er som­mer­fug­le­ne ved at være her. Jeg er så spændt på at se hen­de skri­de op af kir­ke­gul­vet i hvidt — smuk som aldrig før.

Her­hjem­me er der styr på alle for­be­re­del­ser — alt kører på skin­ner. Nu mang­ler vi bare, at solen duk­ker frem bag byge­sky­er­ne, at græs­plæ­nen tør­rer i et par timer inden gæster­ne kom­mer, at Male­ne og jeg højlydt siger “Ja” på det rig­ti­ge tids­punkt og gæster­ne kom­mer igen­nem Lim­fjord­s­tun­nel­len i tide.

Jeg glæ­der mig til en rig­tig god dag!