I går kunne vi hente vores nye blender fra KitchenAid. En smuk orangefarvet maskine, der har den gode egenskab, at man stadig kan tale sammen, mens den kører på fuld drøn. Og jeg skal lige hilse og sige, at fuld drøn er 10.000 omdrejninger i minuttet. 500W motor og med masser af plads i kanden.
Vi fik et kontantbeløb i julegave og byttede derefter en Zwilling Vier Sterne køkkenkniv til kontanter. Det var lige præcis nok til at betale for blenderen hos Pixmania i Frankrig. De lovede ganske vist, at der ikke ville gå mere end et par dage før blenderen ville stå foran vores dør, men der gik nu alligevel over en uge.
Nu er der klar til blenderfest, isknusning, smoothiekonstruktion og suppefremstilling i stor stil.