Er man blevet gammel, når man synes, at der skal sennep på ostemaden?
Sushi og Indy
Søndag så vi Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige og købte derefter sushi fra Sushi+ til at tage med hjem. En helt igennem fin søndag.
Filmen er én af dem, man som rigtig drengerøv skal se mere end een gang. Jeg tager den lige een gang til allerede i morgen, onsdag.
Stavekontrollen er slået fra i supermarkedet
Jeg fik en ubændig trang til også at vise dette billede:
Billedet blev set hos Uffe Stenstrop [Stenstropedia]. Tak for det daglige grin, Uffe!
Billeder fra Ryan & Lailas bryllup
Efter aftale med brudeparret har jeg nu offentliggjort billeder fra deres bryllup d. 10. maj 2008 på Restaurant Kastrup Strandpark.
Der er mulighed for at kommentere og se nærmere på billederne på 23.
Mmm, frugtsalat
Lidt lækkert på en hverdag…
Derfor piber viber — en historie man kan blive klog af…
Hver gang jeg er flyttet, så har jeg ryddet op og kasseret. Det gør jeg også nu. I dag har jeg fundet en A4 side med en historie, som Ulrik og jeg forfattede på færgen til Sjælland for to år siden. Det har hele tiden været meningen, at vi skulle skrive den ind i en bog, så når vi en gang får børn, så har vi samlet en masse små historier til dem. Nu kan I få lov til at læse historien, som er inspireret af en vibes piben.
(Forestil dig en fortæller à la Thomas Winding)
“Lyt efter, når en flok viber flyver forbi om foråret. Når luften er kold og solen stadig er bleg, så kan man høre dem gentage lyden: “viiib-viiib”. Og når flere viber flyver og piber på samme tid, så kan man høre dem fløjte: “viib-viib, viib-viib, viib-viib”.
Det er fordi viben har fløjet hele vejen fra Afrika, hvor den har boet om vinteren. Når foråret kommer til Danmark flyver viben den lange vej nordpå for at holde sommerferie heroppe. Når den endelig er nået til Danmark er den blevet træt og dens vinger bliver helt stive og begynder at knirke som en rusten cykel, der trænger til at blive smurt.
Der er også nogen, der siger, at det er fordi viben har holdt fri hele vinteren og derfor slet ikke er i træning til at flyve og derfor piber over at skulle flyve igen — ligesom når man skal gå en lang tur med sine forældre og egentlig ikke gider med eller ikke er vant til at gå så langt, så piber man også lidt…”
Nu ved du hvorfor viber piber…
Min vielsesring er blevet væk!
Jeg lovede i går, at jeg ville fortælle en forfærdelig historie om Ryans polterabend. Det bliver en lang og tragisk historie.
Jeg mistede ganske simpelt min vielsesring under dagens festligheder. Jeg opdagede ikke engang, da det skete. Det gik først op for mig en times tid efter, at det var sket — har jeg kalkuleret mig frem til ved hjælp af billederne og almindelig snusfornuft. Og væk, det var den. Pist. Væk.
Det føles forfærdeligt, når ringen lige pludselig ikke er på sin plads længere. Historien om, hvad der skete er meget simpel. Vi havde brugt det meste af dagen på at køre go-cart, spise (franske) hotdogs på Kongens Nytorv, deltage i små konkurrencer, synge karaoke på Sams Bar og ikke mindst på at traske rundt på Strøget, da vi til sidst nåede ud til Høvelte kaserne, hvor Mikael arbejder.
Sams Bar er det sidste sted, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at jeg har set ringen. Den kan ses på et eller flere af de billeder, der er blevet taget derinde. Nå, tilbage til opsummeringen af eftermiddagens og aftenens aktiviteter.
Da vi kom til Høvelte kaserne var der stadig et stykke tid til maden var helt færdig, så derfor ville vi lige tage en omgang touch football. Det er sådan en variant af rugby eller amerikansk fodbold, hvor det ikke går så hårdt for sig. Blot man med sikkerhed rører modstanderen, så stopper spillet. Ganske hyggeligt og en god fysisk afslutning for 10 ungersvende, der muligvis har indtaget en (u)passende mængde alkohol.
Når man spiller touch football, så svinger man gerne en del med hænder og arme og bevæger sig en del rundt uden nødvendigvis at tænke over om smykker og andre legemsdele stadig befinder sig dér, hvor de burde.
Da vi bliver færdige med at spille efter en halv times tid, går vi ind til maden og begynder at tage for os af de grillstegte retter. Det smager dejligt og snakken går, som den nu gør, når førnævnte halvberusede ungersvende får noget mad. Vi snakker og spiser og spiser og snakker i en times tid og maden smager dejligt.
På et tidspunkt vil jeg stolt fremvise min højre ringfinger med et styk Organic Large vielsesring fra Guldsmed Ghita Ring og holder hånden op i luften. Min samtalepartner griner lidt og siger “ja, du viser fingeren frem, men der er altså ikke noget på den.” Jeg opdager til min rædsel, at han har ret. Fingeren er tom. Jeg har netop skiftet tøj og har også kort forinden været på toilet, så jeg skynder mig naturligvis at gennemsøge alle lommer og ikke mindst papirkurven på toilettet for at se, om ringen skulle være faldet af i et øjebliks beruset uopmærksomhed.
Da det står klart, at ringen ikke umiddelbart er at finde indendørs, hvor jeg har opholdt mig, så går eftersøgningen videre udenfor. Halvdelen af festen er nu også mobiliseret i jagten på det lille guldsmykke. Vi går omkring i mere eller mindre ordnede mønstre og finkæmmer den umådeligt store græsplæne, vi forinden har brugt som boldbane. Da solen synker lavere og lavere og himlen bliver mørkere forlader vi plænen igen. Jeg må med sorg konstatere, at vi ikke har fundet min vielsesring.
Jeg giver dog ikke op endnu og gennemgår tasker, lommer, stole og rygsække een gang til inden jeg med en kedelig vished må gribe telefonen og fortælle Malene, at jeg har mistet symbolet på vores ægteskab. Kedelig situation at stå i, vil jeg lige sige. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så bundulykkelig.
Mikael og Troels lover mig dog, at de nok skal gøre et ihærdigt forsøg på at gennemsøge plænen med en metaldetektor så snart de har tid. Det løfte holder de også i løbet af de næste dage — efter at tømmermændene har lagt sig — men stadig uden held.
Personligt mistænker jeg den store flok kragefugle, der har hjemme lige over græsplænen for at have stjålet ringen. Jeg er sikker på, at den nu ligger trygt og godt i en bunke tyvekoster i toppen af et træ på Høvelte kaserne. Forbistrede tyvekræ.
Jeg har endnu ikke købt eller bestilt en ny ring, “for tænk nu, hvis…” — hvem ved, om ringen lige pludselig dukker op i morgen eller allerede i næste uge. Men ligesom med politiet, så er jeg klar over, at jo længere tid der går fra noget (eller nogen) bliver væk, jo mindre er sandsynligheden for at finde det igen. Jeg må jo nok snart gå den tunge gang ned til Dauf & Pede for at få et nyt eksemplar. Øv.
Måske kan det så lære mig at sørge for, at ringen passer til fingeren. Næste gang.
Koncert med Caroline Henderson
I aften skal jeg opleve det vestjyske kulturliv… Mine ører skal forkæles med dejlig jazz fra Caroline Henderson i Vostrup Teater- og Musikhus, som er blevet udråbt som Årets Forening 2008! Jo jo, de kan skam også ude i det mørke Vestjylland 🙂
Det ligger vest for Tarm ud til Ringkøbing Fjord, så det bliver en halv times køretur i for mig ukendt land.
Jeg har desværre ikke kameraet i min varetægt i denne uge (vores delebarn), så jeg må se, om jeg kan trylle med mit mobilkamera…
Ryans polterabend
En af mine gamle venner — Ryan Rohde Hansen — skal giftes nu på lørdag og i lørdags var vi til polterabend. Jeg tog en masse billeder, hvoraf de mest interessante kan ses i uddrag på 23.
UPDATE, 07.05.2008: Så er der billeder. Se hele albummet herunder eller på adressen http://www.23hq.com/ulrikkold/album/3096022 — der er masser af plads til kommentarer både her og på 23. Keep ’em coming!
I morgen vil jeg fortælle en forfærdelig historie om denne polterabend.
1‑års fødselsdag for vores blog
Lige præcis i dag er det et år siden vi skrev det første indlæg, “HøyerKolds bryllupsblog er gået i luften”, her på HøyerKold Blog. Dette indlæg er en opsummering af året, der er gået og et kig på de mange sjove søgeord, der er blevet brugt for at finde frem til os.
De ti mest brugte søgefraser, der er blevet brugt til at finde frem til vores blog er:
- chokoladekage
- dansesko
- fondue
- bryllupssalmer
- stof og stil
- malerier
- chokoladekager
- julegaveønsker
- bryllupskage
- malene høyer
Intet bemærkelsesværdigt ved det — men lige uden for top ti finder vi blandt andet “vores bryllup”, “gulerodssuppe” og “plankeværk”. Vi har mere end en enkelt gang undret os over, hvorfor nogen bruger “vores bryllup” som søgefrase. Hvilken information er det, man ønsker at finde, når man søger på “vores bryllup”?
Vores oversigt over nøgleord viser, at det stadig er bryllup, der er vores mest anvendte nøgleord. Siden bloggen startede har vi planlagt brylluppet i august, vi har skrevet en masse om alle forberedelserne (afprøve chokoladekager og grubelam) og ikke mindst blevet gift.
Siden brylluppet har vi så til gengæld skrevet en masse om vores fælles lidenskab mad. Vi har afprøvet opskrifter, oversat opskrifter og ikke mindst henvist til opskrifter. Som regel har opskrifterne haft en sød vinkel og været krydret med billeder, der alle kan findes på 23HQ.dk/ulrikkold.
Malene har også fået arbejde i Hvide Sande og derfor er vores store, fælles projekt lige for tiden at flytte. Malene er allerede flyttet ind i vores nye lejlighed i hjertet af Ringkøbing. Vi har endnu ikke fastsat en dato for flytning af resten af vores habengut her fra Stavnsvej, men lejligheden her er allerede sagt op, så det kommer med garanti ikke til at tage mere end 2 måneder, da vi skal være ude senest d. 15. juli.
Du kan derfor forvente at se langt flere billeder fra vestkysten og købstaden Ringkøbing her på siden i fremtiden.
Og hvad var det så med de dér sjove søgefraser? Jo, i årets løb er der kommet besøgende hertil med søgeord som “bag chokoladekage med chokolade og mange æg” og “rækkefølge bryllupssalmer”. For ikke at tale om “anton bergs markedsføring”, “appelsin+citron+hverdag”, “billeder af vores terrasse” og “fejekoste til stomp”. For nylig blev vi fundet med denne frase, som jeg personligt synes rummer en historie, der mangler at blive fortalt: “pas er blevet vasket”. Hvis du sidder derude og ved, at du har besøgt vores blog på grund af en søgning efter ordene “pas er blevet vasket”, så vil jeg meget gerne høre om det i kommentarerne.
Vi har tænkt os at blive ved med at forsøde jeres hverdag med billeder af både mad, kulturliv, natur, hinanden og vores omgivelser i tiden der kommer. Jeg kan kun glæde mig til at følge endnu et år her på HøyerKold Blog.