Jeg har nu i et (kort) stykke tid været på udkig efter denne Voltaic Backpack Solar Bag rygsæk fra det amerikanske firma Voltaic. Rygsækken har indbyggede solceller og kan efter sigende levere 17 4 Watt (Opdatering: Det er Voltaic Generator skuldertaske, der kan levere 17 Watt). Den er oplagt til brug sammen med mobiltelefoner, MP3-afspillere og andet mobilt habengut, der jo skal bruge strøm. Derudover er tasken fremstillet af genbrugte plasticflasker. Smart. Sådan een vil jeg gerne have.
Ifølge Jyllands-Posten trykte dimsemagasin, Gismo, findes der en dansk forhandler, der hedder Curio. De sælger imidlertid kun B2B (Business to Business, altså ikke til private) og er dermed ikke interessante for en almindelig, dødelig forbruger. Amazon i England har i skrivende stund ikke flere, hverken af modellen Converter eller Backpack. Franske Pixmania kender ikke noget mærke, der hedder Voltaic og danske Pricerunner er lige så blank.
Og hvis jeg ellers kan regne den rigtigt ud, så er de 1600,- DKK sikkert uden moms, da det jo netop er B2B-salg. Så læg selv 25% oveni. Det er 2000,- DKK. Som helt sikkert er billigere end 2250,- DKK i Norge. Hvorfra der sikkert også skal betales fragt. Med andre ord er det lidt en blindgyde, jeg er løbet ind i.
I mine øjne er der ingen tvivl om, at tasken har potentiale til at blive et hit og en lettelse for miljøet, men hvis ingen i Danmark vil sælge den til private, så ser det lidt sort ud lige nu.
Hvis du har fundet en forhandler af Voltaic Backpack Solar Bag, der vil sælge til private for en pris, der ligger omkring 2000, så er jeg interesseret i at høre mere.
Og hvis Curio ved et tilfælde skulle komme forbi og læse denne blog, så vil jeg da gerne modtage et eksemplar af tasken og skrive mere om den 🙂 Og i øvrigt spørge dem hvorfor de ikke sælger videre til private. De har jo mange fine varer på hylden.
~100 gram knækkede eller hele kerner og frø (hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø, etc.)
<5 gram gær (omtrent på størrelse med en stor ært)
10 gram salt
Mængde: 8–12 boller eller et brød
Fremgangsmåde
Hæld væsken i et dejfad. Tilsæt havregryn og lad dem suge vandet. Rør derefter gæren ud i væsken og tilsæt salt og mel. Alt efter meltypen kan dejen være meget lind — det skal den være. Det er dog mest udtalt med de hvide meltyper (hvede og durumhvede).
Overdæk fadet og stil det koldt i min. 8 timer (eksempelvis natten over). Når brødet skal bages, sættes bollerne på en plade ved hjælp af en ske og et glas koldt vand til at dyppe skeen i, så dejen slippere lettere. Dejen kan også puttes i en franskbrødsform. Det betyder blot, at bagetiden bliver en smule længere.
Pensl eventuelt brødet med mælk, æg eller olie og sæt dem i en kold ovn på 200/225 grader (hhv. varmluftovn eller almindelig — varmluft føles varmere og skal derfor indstilles koldere). Bag dem i 15–25 minutter (igen alt efter størrelsen på bollerne, ovnens styrke, effektivitet og andet magi).
Tag derefter brødet ud og lad det køle af på en rist.
Velbekomme!
Tips
Vandet i dejen kan erstattes delvist med eksempelvis mælk eller soyadrik.
Knækkede kerner kan overhældes med kogende vand og trække et stykke tid i forvejen, således at de udvikler langt mere smag — brug dem ikke før de er kølige igen.
Melet kan også suppleres med squash, æble, gulerod eller andet godt, hvis man vil have et mere svampet brød.
Saltmængden svarer til cirka 1,5% af melmængden. Dvs. 1,5% af ~600g mel =~ 9–10g salt
Da jeg var yngre købte jeg Vi Unge og Mix. Bagest i bladene var der sider hvor andre børn/unge søgte pennevenner. Jeg sendte en del breve. Det blev dog aldrig til langvarige brevvekslinger, men det var altid vildt spændende at få breve fra nye “veninder”.
I aften blev jeg konfronteret med fænomenet igen, da jeg fik følgende sms:
“Hej malene. Ville hører om det dig fra pennevenner mvh anja.”
Jeg vidste ikke, at man stadig gjorde i det der med pennevenner og ‑veninder. Troede at man “fandt hinanden” på sociale netværkssider som Facebook, Arto og andre fora ? Men jeg er blevet klogere her til aften…
Tak for sms’en Anja! Jeg håber, du finder den rigtige Malene! 🙂
Efter at jeg er flyttet til Ringkøbing, har jeg eksperimenteret med at købe sko over nettet, nemlig Camper sommersko og vinterstøvler. Det er gået over al forventning, så nu prøver jeg med en vinterjakke. Jeg har sendt bud efter denne lækre sag fra Whiite og jeg glæder mig helt vildt til at få den! Hvis jeg er heldig, får jeg den i dag…
Update 20/9: Jeg hentede jakken på posthuset i dag, men farven er slet ikke den samme, som på billedet herover… Men blommefarvet som herunder. Det skulle forestille at være den samme farve jakke… Der må vist have været forskellig fotograf på…hm!
Jeg kan ikke finde ud af, om jeg kan lide den… Jeg skal lige sove på det nogle gange.
Jeg har for nylig købt en Sony Ericsson W890i, som jeg har været vældig glad for. Og egentlig stadig er glad for.
Telefonen har en masse musikfunktioner, som jeg flittig benytter mig af, da jeg ikke har en anden transportabel musikafspiller. Eksempelvis har jeg aldrig lyttet til podcasts før jeg fik denne telefon. Den er udstyret med et 2GBmicroSD-kort, som jeg kan benytte til at gemme billeder, videoklip, musik og meget andet godt på.
Nu er der imidlertid sket det kedelige, at når jeg sætter USB-kablet i telefon og PC, så opdager Windows kun den interne hukommelse (sølle 28MB minus alt muligt systemsoftware ~ 22MB). Det har ikke hjulpet at genstarte telefonen og det betyder, at jeg lige nu ikke har adgang til at opdatere mine podcasts, til at downloade billeder eller videoklip fra telefonen. Det er ikke tilfredsstillende.
Jeg har skrevet til Sony Ericssons support og forklaret dem om problemstillingen. Jeg håber, de har en løsning på problemet — ellers må jeg muligvis bide i det sure æble og prøve at formattere kortet og se, om det hjælper.
Det er ikke altid nemt at være ejer af ny teknologi.
Rettelse, 31-10-2008: Jeg fik ret hurtigt et svar fra SonyEricsson, der foreslog at pille i Windows XP’s håndtering af enheder. Jeg skulle tjekke, at hukommelseskortet havde fået tildelt et drev-bogstav (C:, K:, Y:, eller andet). Jeg tjekkede vha. Diskhåndtering i Computerhåndtering (hvis du får brug for at vide mere, så skriv endelig) og opdagede, at der var problemer med tildeling af drevbogstaver. Jeg rettede det og Vupti! så var der igen liv i min telefon.
Århus Festuge 2008 fandt sted i den forgangne uge, men vi havde ikke tid til at deltage før i går lørdag. Det er måske meget forståeligt, når vi nu har adresse i Ringkøbing, men vi mente alligevel, at det kunne være interessant at mødes med venner og få en kulturel oplevelse.
Vi havde undersøgt sagerne og besluttet os for at overvære eller deltage i 4–5 forskellige aktiviteter. Den første aktivitet var den jomfruelige Dansk Lommefilm Festival 2008, der fandt sted i Studie 1 i Filmbyen i Århus. Det er første gang, der bliver afholdt lommefilmfestival i Danmark.
Vi troede, at vi blot skulle overvære de film, der var blevet indleveret til konkurrencen om 10.000 gode, danske kroner og derefter se en glad instruktør gå derfra. Men det viste sig at være et helt eftermiddag- og aftensarrangement, der først sluttede, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) sluttede sin optræden kl. 22:00.
Festivalen bød også på interview med Heide Schürmeier fra Interfilm i Berlin, orientering om en kommende (november!) dansk mobilfestival Dogma Mobile, interview med det hollandske projekt Mobilevideonet, interview med den franske Pocket Film Festivals og ikke mindst danske Martin Strange Hansen, der laver film til mobiltelefonen for DR.
Festivalens klimaks var naturligvis fremvisningen af de 5 bedste film fra årets konkurrence med temaet “Øjeblikket” med en kontantpræmie til 1.pladsen. Prisen gik til filmen “Et farligt øjeblik”, der er en fint fortalt lille thriller om en pige, der får sin fod fast i skinnerne ved en jernbaneoverkørsel. Slutningen må du selv se.
Prins Nitram fortjener næsten en hel blog for sig selv: manden optræder sammen med sig selv på video. Det skal ses for helt at forstå det. Han spiller alle instrumenter selv og alt i alt må man beundre manden for hans kreative udfoldelser.
Nå, lørdag aften var ved at være ovre for vores vedkommende — stik imod vores forventning havde vi ikke overværet andet end lommefilmfestivalen. Til gengæld var det så god og anderledes en oplevelse, at vi godt kan leve med det.
Søndag lige over middag kørte vi en tur i Marselisborg Dyrehave. Vi så og rørte ved rådyrene — både de unge og de gamle, der var lige begejstrede for de æbler, som de rare dyrehavegæster havde taget med. Vejret var dejligt solrigt og luften let kølig.
Der var masser af gæster i haven — deriblandt en lille dreng og resten af hans familie. På vej tværs over et stort, grønt område bliver den lille dreng efterladt bagude, da han bliver optaget af noget i græsset. Han bukker sig ned og samler det op for derefter at putte det i munden. Det tager ham ikke mange halve sekunder at gennemskue, at den lille sliklignende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekunder at henlede moderens opmærksomhed på den lille purk, der nu har et ansigtsudtryk, der mest af alt ligner en citron. Alt imens hun selv storsmiler over den slags små erfaringer, som kun livet i naturen kan give.
Hans moder får trukket den opblødte rådyrpølle ud af munden på drengen og tørret ham om munden. Vi sidder bare tilbage med to smørrede smil.
Nå, efter den slags kulinariske oplevelser vælger vi at køre ud til Marselisborg Lystbådehavn for at gå en tur ved vandet. Dejligt forfriskende. Oven i købet har Århus Kommune opstillet en træningspavillon af samme art, som de tre, der snart skal stilles op i Ringkøbing. Vi prøvede dem kort af og kan sige god for kommunens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.
Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jægergaardsgade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres telefonnummer. I skrivende stund er nummeret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.
Men før vi fik en ganske udmærket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stiften og fik en kop chai latte og et stykke gulerodskage. Stik imod vores kernesunde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.
Vi gik også omkring Rådhusparken og videre til Musikhuset, hvor Innovation Lab, Lego og flere andre havde opstillet en mængde digitalt legetøj, som legebørn kunne få lov at muntre sig med. Unge som gamle, naturligvis. Derfor fik vi blandt andet lov til at lege med robotten Pleo — en lille dinosaur, der eftersigende skulle udvikle sin egen personlighed gennem interaktion med sine omgivelser. Vi optog et lille videoklip, som muligvis vil blive uploadet på et senere tidspunkt.
Det var en længere smøre, men det blev også til en weekend, der var langt mere rig på oplevelser, end vi regnede med, da vi kørte fra Ringkøbing lørdag lige før middag.
Og så har jeg slet ikke skrevet om grahamsbrødet efter opskrift fra Aurion, der smagte fantastisk. Eller hvordan min udlejer i Tilst er ved at lægge nye fliser i indkørsel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festugen, som vi havde håbet på. Eller…
Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en weekend. I morgen starter der en ny uge med lige så mange muligheder.