Da jeg var yngre købte jeg Vi Unge og Mix. Bagest i bladene var der sider hvor andre børn/unge søgte pennevenner. Jeg sendte en del breve. Det blev dog aldrig til langvarige brevvekslinger, men det var altid vildt spændende at få breve fra nye “veninder”.
I aften blev jeg konfronteret med fænomenet igen, da jeg fik følgende sms:
“Hej malene. Ville hører om det dig fra pennevenner mvh anja.”
Jeg vidste ikke, at man stadig gjorde i det der med pennevenner og ‑veninder. Troede at man “fandt hinanden” på sociale netværkssider som Facebook, Arto og andre fora ? Men jeg er blevet klogere her til aften…
Tak for sms’en Anja! Jeg håber, du finder den rigtige Malene! 🙂