Ingredienser
- 4,50 dl koldt vand
- ½ dl olie
- ~600 gram mel, frø og kerner
- ~400 gram mel (spelt‑, durum‑, grahams‑, fuldkorn‑, rug-)
- ~100 gram havregryn
- ~100 gram knækkede eller hele kerner og frø (hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø, etc.)
- <5 gram gær (omtrent på størrelse med en stor ært)
- 10 gram salt
Mængde: 8–12 boller eller et brød
Fremgangsmåde
Hæld væsken i et dejfad. Tilsæt havregryn og lad dem suge vandet. Rør derefter gæren ud i væsken og tilsæt salt og mel. Alt efter meltypen kan dejen være meget lind — det skal den være. Det er dog mest udtalt med de hvide meltyper (hvede og durumhvede).
Overdæk fadet og stil det koldt i min. 8 timer (eksempelvis natten over). Når brødet skal bages, sættes bollerne på en plade ved hjælp af en ske og et glas koldt vand til at dyppe skeen i, så dejen slippere lettere. Dejen kan også puttes i en franskbrødsform. Det betyder blot, at bagetiden bliver en smule længere.
Pensl eventuelt brødet med mælk, æg eller olie og sæt dem i en kold ovn på 200/225 grader (hhv. varmluftovn eller almindelig — varmluft føles varmere og skal derfor indstilles koldere). Bag dem i 15–25 minutter (igen alt efter størrelsen på bollerne, ovnens styrke, effektivitet og andet magi).
Tag derefter brødet ud og lad det køle af på en rist.
Velbekomme!
Tips
Vandet i dejen kan erstattes delvist med eksempelvis mælk eller soyadrik.
Knækkede kerner kan overhældes med kogende vand og trække et stykke tid i forvejen, således at de udvikler langt mere smag — brug dem ikke før de er kølige igen.
Melet kan også suppleres med squash, æble, gulerod eller andet godt, hvis man vil have et mere svampet brød.
Saltmængden svarer til cirka 1,5% af melmængden. Dvs. 1,5% af ~600g mel =~ 9–10g salt