I efteråret læste jeg to bøger om mad og sundhed. Kernesund familie, sådan! og Menneskeføde. Min plan var at holde de to bøger op mod hinanden som læseoplevelse.
Nu har jeg imidlertid efterhånden glemt detaljerne i det, jeg har læst, så derfor må jeg bero på det, jeg nu stadig kan huske af min oplevelse.
Som jeg nu husker det, så er Kernesund familie, sådan! en ret rodet bog at læse. Det virker ikke som om Ninka har tænkt meget over formidlingen — ikke sammenholdt med Tor Nørretranders’ Menneskeføde. I mine øjne var Kernesund en bog, hvor der ikke rigtigt var gjort rede for en rød tråd. Bogen kommer omkring mange interessante emner (motion, forfatternes erfaringer med at skifte kostplanen ud, beretninger fra en forfærdelig hverdag, osv.) men som læsere bliver vi ikke holdt meget i hånden gennem bogen. Der er store spring mellem de forskellige emner.
Ninka og Morten kender tilsyneladende en hel række helbreds‑, ernærings- og livsstilseksperter og henviser til dem i flæng samtidig med, at disse eksperter også får lov til at komme til orde i lange afsnit. Af og til kan det såmænd være svært at vide, hvem der er afsenderen af det, man sidder og læser: Ninka eller eksperten. I bund og grund er det ikke så vigtigt, da budskabet sandsynligvis vil være det samme — men det forvirrede min læsning, at der er disse skift i fortælleperspektivet.
Bogen er mere baseret på at fortælle en følelsesladet historie om hvordan familien Mauritson har fået et meget bedre liv for den lille familie, der nu ikke længere skal trækkes med alskens dårligdomme. Der kan jeg meget bedre lide Menneskeføde fra Tor Nørretranders, som i langt højere grad nøgternt og (letlæst) videnskabeligt forsøger at forklare hvordan vores krop fungerer og hvorfor det vi putter i munden har en utrolig stor betydning for vores velbefindende.
Nørretranders fortæller om skiftet fra stenaldermenneskets jagtliv til agerbruget og mener, at det allerede var her, der skete et dramatisk skift for vores krop og livsstil: det store indtag af græsarter (som korn jo i bund og grund er) og hvordan stivelse og sukkerarter i græsset påvirker kroppen.
Menneskeføde forsøger i princippet ikke at fortælle os, hvordan vi skal lægge vores fødeindtag om. Alligevel kræver det ikke mange siders læsning at regne ud, at madpyramidens råd i virkeligheden ikke passer til vores krop men til vores tegnebog: hvordan får jeg billigst en masse energi til kroppen?
Med den viden i baghovedet kan man hurtigt starte med madpyramiden ovenfra: mest fra toppen og midten og mindst fra bunden. Og lad nu være med at spise alt det græs!
Og må jeg så i øvrigt supplere med at anbefale Niels Ehlers’ bog Lev fedt — bliv slank, der på en lige så velfunderet og videnskabelig vis gør op med myten om, at vi skal undgå fedt for ikke at blive fede. Læs den, hvis du vil vide mere om hvorfor kolesterol hører til i kroppen, hvis man er sund og rask — og hvorfor pomfritter er den sikre vej til kirkegården. Langsomt, men sikkert.
Hvis man er bevidst om, hvad man putter i munden og hvordan det virker på kroppen, så kan jeg kun anbefale, at man læser alle tre ovennævnte bøger. Der er jo ingen der siger, at blot fordi man læser om maden og dens indvirkning på kroppen — dokumenteret eller ej ‑så skal man lægge sin kost om. Men det er svært at lade være.
God læselyst!