Det her blogindlæg handler om formidling og kunst. Og om formidling af kunst. Og om formidlingens kunst. Er der noget værre end at læse en tekst, der virker fuldstændig som sort snak? Eller lytte til en oplæsning af en tekst, der slet ikke giver nogen mening.
Og selv om man forsøger at læse teksten igen og igen og igen, så virker det stadig lige meget som sort snak. Man begynder at tænke ved sig selv.
“Er det mig, der har misforstået et eller andet? Er jeg dum? Hvor svært kan det være at forstå? Er forfatteren autist? Er det overhovedet meningen, at dette skal læses af andre?”
Malene havde en oplevelse i den retning med nedenstående tekst fra en folder om en kunstner i vores lokalområde. Jeg har indtalt den for jer. Så kan I jo se, om det er forståeligt.
Uddrag fra “Livstydning — sprog og myte” fra 1993 (Ogg Vorbis, 741kb)
Og her kommer så aftenens 500.000-kroners spørgsmål: Bliver forståelsen af teksten bedre, hvis man spiller den baglæns? Døm selv!
Uddrag fra “Livstydning — sprog og myte” fra 1993. Spillet baglæns. (Ogg Vorbis, 725kb)
Vi modtager gerne kommentarer om tekstens forståelighed i kommentarerne.
Forbrugeroplysning: Ogg Vorbis-filer kan spilles med bl.a. følgende medieafspillere: SqueezeCenter, foobar2000, Winamp, FreeAmp, Windows Media Player med en plugin, VLC Media Player, XMMS, xine, iTunes med en Quicktime-komponent, og mange flere afspillere.