Jeg ser en udvikling her, som er værd at gå videre med.
Først havde vi bloggen. En lang stribe ord — som regel sammenhængende.
Derefter kom mikrobloggen. Den reducerede mængden af ord til 140 tegn. Man kan sige utroligt meget med 140 tegn, hvis man tænker sig om inden man skriver.
Nu er nanobloggen her allerede. Her er vi begrænset til eet ord. Et ord. Tag lige og brug pladsen fornuftigt. Det kan blive en utroligt langstrakt diskussion, hvis. Vi. Kun. Må. Skrive. Et. Ord. Af. Gangen. Erfaringen viser dog, at det oftest er enten tillægsord eller navneord, der bruges. De bærer trods alt også mest information.
Nu forudser jeg (og andre — @UffeStenstrop blandt andet) at næste skridt bliver en blogform, hvor vi kan få lov at skrive et bogstav. Lad os kalde den pikobloggen (eller picoblog alt efter sprogvalg). Med pikobloggen bliver det meget, meget centralt at overveje, hvad det er, man har lyst til at sige. Og det kan ikke udelukkes at indtil flere af os europæere vil begynde at lære kanji eller andre (fra vores synspunkt og breddegrader) eksotiske alfabeter for at kunne bruge skrifttegn, der siger mere eller oven i købet ligner små tegninger og derfor kan bære mere betydning. Et tegn er meget, meget lidt information.
Men størrelsesbetegnelserne stopper jo ikke ved piko. Vi har også en femto-forstavelse. Så hvorfor ikke lave en femtoblog? En blogform, hvor vi har een bit per indlæg. En bit. Et 0 eller et 1‑tal. Tænk over det. Hvornår dukker piko- og femtobloggen op? Går der mere end 3 måneder?
Jeg spår, at inden 2009 er omme, så har vi set eksempler på begge dele.
Gad vide, om det er godt tidspunkt at registrere picoblogging.com og femtoblogging.com?
1
1