Vi pakkede plastikken af en af de DVD-film, der står i vores filmhylde. På dansk hedder den Det Ku’ Ikke Være Bedre men på engelsk hedder den Upside of Anger. En meget bedre og mere sigende titel.
Filmen handler om en midaldrende kvinde, Terry Ann (spillet af Joan Allen), der har fire unge eller voksne døtre. I starten af filmen erfarer vi, at hendes mand har forladt hende — sandsynligvis med hans svenske sekretær. Vor hovedperson bliver nu en bitter, aldrende kvinde, der ved hjælp af drinks og galde holder smerten fra døren. Hun bærer følelserne og smerten udenpå, ligesom døtrene også gør det. Det udløser naturligvis en lang række konflikter.
Undervejs i dette drama får een af døtrene, Andrea — kaldet Andy, et job på en lokal radiostation, hvor produceren Shep (spillet af instruktøren Mike Binder) ansætter hende og kort efter bliver kæreste med hende. Shep er over 40 og Andy er 20 år yngre. Det huer naturligvis ikke Terry at se hendes unge, dygtige datter arm i arm med en selvglad sjover der er dobbelt så gammel.
Filmen viser sig — udover den dramatiske ramme — at rumme en række komiske indslag, hvor vi tilskuere er nødt til et grine af Terry og hendes ulykke. Det viser sig imidlertid også, at Terry har en stærk indre kraft, der får hende til at behandle ulykkerne både i drømme og i dagslys.
Vi mærker og ser Terrys stærke frustration, da hun overrasker Shep og Andrea i seng sammen og det går op for hende, at datteren ikke blot holder i hånd og går i biografen med manden.
Sekundet senere spiser familien aftensmad (Kevin Costner spiller Terry Anns nye ven) og her kommer filmen til et vendepunkt, da der pludselig bliver brugt helt andre virkemidler end vi regner med. Se selv med nedenfor. Og prøv at overbevise mig om, at du havde forudset den drejning.
Filmen kan anbefales. Jeg vil nok give den. 4 ud af 7 stjerner for historien men en enkelt stjerne mere for udførslen. Mike Binder får fortalt en film, der for os til at tænke over vor egen indignation og antagelser om tingenes sammenhæng.