Vi fik kolde fødder i dag…
Havde ellers planlagt at tage til koncert i Ringkøbing Rådhushal, hvor dobbeltkvartetten De’ Wos (“Det er os” — går jeg ud fra, at det skal betyde) gav 10 års jubilæumskoncert. Vi stod og lurede udenfor Rådhuset for at tjekke hvilket segment det tilstrømmende publikum hørte til. Vi vurderede, at det vist var et arrangement for det Grå Guld og tøffede lige så stille væk igen.
Med hinanden i hånden oplevede vi i stedet Ringkøbing by Sunday på vores helt egen måde. Det blev til disse snapshots:
I stedet for fællessang med det Grå Guld blev det til søndagsscrabble, cappucino og hjemmebagte muffins. Endnu en gang blev Ulrik banket i Scrabble…