I går eftermiddags var der pludselig en avis i postkassen. Fredagens eksemplar af Århus Stiftstidende. Og vi har ikke bestilt avis — ikke siden Politiken blev opsagt for mere end 5 måneder siden. Hvorfor i alverden skulle vi også bestille Århus Stiftstidende helt herude?
I stedet forestiller vi os, at den kommer fra en hemmelig avisvelgører. Eller måske er der nogen, der vil have os tilbage til Østjylland igen? Eller er det vestjyderne, der forsøger at få os til at længes mod østkysten?
Lørdag morgen var der igen avis i postkassen. Mysteriet fortsætter…