Vi er lige kommet hjem fra en tur i den lokale Ringkøbing Bio. Det er en ganske lille biograf med plads til lige omkring 90 gæster. Højtalersystemet er helt almindeligt og stolene er sponseret af de lokale erhvervsdrivende. Bag på hver stol sidder der en lillebitte reklame, så man kan se, om man sidder i slagterens stol, frisørens stol, pizzeriaets stol eller en helt fjerde. Betjeningen er præcis så uformel, som den skal være, når stedet drives af lokale entusiaster og den intime stemning opretholdes af, at man selv kan vælge de bedste stole, for billetterne er unummererede.
Ugens film var Changeling (IMDb, Wikipedia) med Angelina Jolie i den altoverskyggende hovedrolle som moderen, hvis barn forsvinder og bliver erstattet af en anden dreng, som påstår at være hendes søn. Filmen følger hendes kamp mod en korrupt og uduelig politistyrke, der kæmper for at opretholde et pænt image. Hun får hjælp af den ukuelige og retfærdige pastor Gustav Briegleb (spillet af John Malkovich), der holder et vågent falkeøje med politikere og politistyrken i det bundrådne Los Angeles.
Filmen er instrueret af Clint Eastwood, der tidligere har instrueret livstykker som Letters of Iwo Jima, Mystic River og A Perfect World. Filmen holder en i et jerngreb hele vejen igennem, hvor vi lever, ånder og lider med den stakkels moder, der gang på gang må snydes for sandheden om den forsvundne søn.
Det er fantastisk at se Angelina Jolie spille en karakter med en smule mere dybde end de slå-og-skyde-og-derefter-sparke-de-andre film, hun ellers har været kendt for i den brede offentlighed. Der er ikke mange rappe replikker i Changeling — pånær i scenen, hvor doktorens hest bliver omtalt — og det klæder filmen at holde et sobert og troværdigt sprogligt niveau. Historien foregår fra 1928–35 og det kræver naturligvis en stor del af omgivelserne for at holde illusionen. Filmen starter og slutter i sort-hvid, så vi får et klart billede af, hvilken tidsalder, vi er tilbage i. Sporvogne, travle telefoncentraler og gamle Ford-automobiler er med til at holde os dér.
Uanset at historien er bygget over virkelige hændelser — hvilket i realiteten gør det hele en tand mere grusomt — så holder den spændingen til allersidste celluloid-strimmel er rullet over lærredet. Changeling kan anbefales — og jeg vil godt give den 5 ud af 6 (stjerner, hatte, filmruller, karameller, forhamre, egern, vælg selv!) for en god historie, en velspillende skuespillerliste, for at holde spændingen til sidste sekund, for at bringe os troværdigt tilbage til 1930’erne og for at have været en god første filmoplevelse i Ringkøbing Bio. Se den.