Battlestar Galactica sæson 3 til salg

I for­mid­dag kom posten med en pak­ke fra Laser­di­sken. Vi hav­de bestilt Her­o­es sæson 2 og Batt­lestar Gala­cti­ca sæson 3. Da vi hav­de åbnet for Batt­lestar pak­ken og sat den før­ste DVD i maski­nen, fandt vi ud af, at vi fak­tisk alle­re­de både har købt og set den 🙁

Stor var skuf­fel­sen — især for ham,  der hav­de kon­sta­te­ret, at den hav­de vi ikke og der­ef­ter hav­de spen­de­ret 350 kr for end­nu en sæson 3. Så nu har vi alt­så en Batt­lestar Gala­cti­ca sæson 3 til salg.

Hel­dig­vis hav­de vi end­nu ikke set Her­o­es 2, så efter­mid­da­gen er gået med at plø­je gen­nem disc 1 🙂

Dej­lig måde at hol­de lør­dag på. Især når man har god samvit­tig­hed. Vi har nem­lig vasket tøj, støv­su­get, gjort bade­væ­rel­se rent og været på gen­brugs­plad­sen inden vi gik igang med marat­hon­kig­ge­ri­et.

Generalforsamling i Ringkøbing Biograf

Man­dag d. 30. marts er det tid for os til at blan­de os i for­e­nings­li­vet i Ring­kø­bing og omegn. Da er der nem­lig gene­ral­for­sam­ling i Ring­kø­bing Bio­graf. Vi har tænkt os at del­ta­ge — for vi er jo med­lem­mer af for­e­nin­gen. Sidst vi var til gene­ral­for­sam­ling i en for­e­ning, end­te det med, at Male­ne blev besty­rel­ses­med­lem i tst løb i Tilst.

Bio­gra­fen har haft en frem­gang på 30% i antal­let af besø­gen­de (13.000+ såvidt jeg lige husker) i 2008, så der er noget frem­drift at star­te på — der er til­sy­ne­la­den­de ingen kri­se for Ring­kø­bing Bio.

Nu star­ter vi med at del­ta­ge i gene­ral­for­sam­lin­gen og gå en tur i bio i mor­gen aften, så vi kan støt­te det loka­le kul­tur­liv.

Cos’ nothing compares to youuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu

Jeg glem­mer, hvad jeg har i min musik­sam­ling, især efter at al vores musik er ble­vet digi­ta­li­se­ret. Jeg har ikke som tid­li­ge­re mulig­hed for at se CD’en på en hyl­de, tage den frem og blad­re i cove­ret. Der­for var glæ­den stor her til aften, da Ulrik plud­se­lig fandt Sine­ad O’Con­nor (I do not want what I haven’t got) frem.

Jeg køb­te den på kas­set­tebånd da den udkom i 1990, men kort tid efter for­svandt den under en cykel­tur på Hær­vej­en i 8. klas­se. Den blev hur­tig erstat­tet med et nyt kas­set­tebånd og er ble­vet råspil­let på mit tee­na­ge­væ­rel­se i  8.–9. klas­se. I 10. klas­se køb­te jeg et Pio­ne­er mini­an­læg i Bil­ka og fik der­med for før­ste gang en CD-afspil­ler. Min mor gav mig Sine­ad O’Con­nor på CD, og det er grun­den til, at jeg nu kan fin­de den frem fra gem­mer­ne. For kas­set­tebån­de­ne har jeg kas­se­ret for længst. Not­hing Com­pa­res 2 U er og bli­ver Sine­ads hit og jeg kun­ne sta­dig syn­ge med på san­gen snart 20 år efter.

(Og så bli­ver jeg lige helt svedt over, at tiden er gået så hur­tigt…).

I får også lige et gen­syn med skin­he­ad Sine­ad, som jo gjor­de sig meget bemær­ket med sit ultra­kor­te hår i en tid, hvor hår skul­le være stort, per­ma­nen­tet og fyldt med hår­lak. San­gen stop­per desvær­re meget abrupt.

 

It’s been seven hours + fif­te­en days
sin­ce u took your love away
I go out eve­ry night + sle­ep all day
sin­ce u took your love away
sin­ce u been gone I can do wha­te­ver I want
I can see who­me­ver I choo­se
I can eat my din­ner in a fan­cy restau­rant
but not­hing
I said not­hing can take away the­se blu­es,
‘cos not­hing com­pa­res
not­hing com­pa­res 2 u

it’s been so lone­ly wit­hout u here
like a bird wit­hout a song
not­hing can stop the­se lone­ly tears from fal­ling
tell me baby whe­re did I go wrong
I could put my arms aro­und eve­ry boy I see
but they’d only remind me of you
I went to the doctor guess what he told me
guess what he told me
he said girl u bet­ter have fun
no mat­ter what u do
but he’s a fool
‘cos not­hing com­pa­res
not­hing com­pa­res 2 u

all the flowers that u plan­ted mama
in the back yard
all died when u went away
I know that living with u baby was some­ti­mes hard
but I’m wil­ling to give it ano­t­her try
‘cos not­hing com­pa­res
not­hing com­pa­res 2 u

Vi søger en bolig i Ringkøbing og omegn

OPDATERING: Vi har fun­det noget at bo i.

Nu har vi snart fået nok af at bo i ældre­bo­lig.

Ikke for­di det er skidt at bo her, hvor der er sky­de­dø­re, dør­spio­ner i en høj­de af 132 cm, kon­ge­stol­stoilet, toile­trul­lea­ske­bæ­ger og ingen under­ska­be. Næ, nej. Men for det før­ste, så opta­ger vi jo en lej­lig­hed, der sik­kert kun­ne bru­ges lige så godt (eller bed­re!), hvis den var bebo­et af een, der hav­de behov for en spe­ci­al­til­pas­set lej­lig­hed.

Og for det andet, så vil vi ger­ne ud et sted, hvor nabo­er­ne er lidt mere  — bare lidt mere — jæv­nal­dren­de. Og hvor vi igen kan have et styk­ke have, der er vores. Og et ekstra værel­se til kon­tor. Bed­re adgang til gril­len. Og mulig­he­den for at se en frem­tid — ikke bare en for­tid. Sandt at sige, så er vores nuvæ­ren­de hule mest at betrag­te som en mid­ler­ti­dig løs­ning og det bed­ste til­bud, vi kun­ne få på det tids­punkt.

Der­for var Male­ne en tur hos Ring­kø­bing Bolig­for­e­ning i går for at regi­stre­re os som søgen­de med­lem­mer igen. Så får vi se, om de kan kom­me med et godt bud på et lil­le ræk­ke­hus til os. Eller om vi inden da fal­der over et andet fint sted. Måske er Klo­ster på Holmsland også et sted, der er værd at lede? Det er så idyl­lisk der­u­de med udsigt til Sta­dil Fjord.

Fridag med forkælelse

Jeg har holdt en dej­lig fri­dag i dag.

Langt om læn­ge tog jeg mig sam­men til at få bestilt tid hos den loka­le Esthe­tique hud­ple­je­kli­nik. Det blev til en Ole Hen­rik­sen Deluxe med AHA (som åben­bart er for­kor­tel­sen for frugtsy­re­be­hand­lin­gen), 90 minut­ter med:

Dyb­de­vir­ken­de, pee­len­de og cel­le­for­ny­en­de frugtsy­re­be­hand­ling med afslap­pen­de aro­ma­te­ra­pi med afrens­ning, ana­ly­se, pee­ling, damp, udrens­ning, maske, serum, læbe­bal­sam, form­giv­ning af bryn, øjen- og dagcre­me samt ansigts- skul­dre- og nak­ke­mas­sa­ge.

Jeg fik 15% rabat for­di det var en elev­be­hand­ling samt en let makeup, det er også værd at tage med. Dog fik jeg aldrig den dyb­de­vir­ken­de, pee­len­de og cel­le­for­ny­en­de frugtsy­re­be­hand­ling, hvil­ket jeg undre­de mig over. Det skul­le man åben­bart med­dele, når man bestil­te behand­lin­gen. Det stod der dog intet om i ‘menu­en’, så det vil­le have været på sin plads at have for­talt det over tele­fo­nen… Frugtsy­re­be­hand­lin­gen var nem­lig det, jeg hav­de glæ­det mig aller­mest til, så jeg har nok lydt ret skuf­fet. For det end­te med, at jeg fik til­budt en gra­tis frugtsy­re­be­hand­ling. Det er da ser­vi­ce!!

En ny kunstform — Kutiman laver pladen ThruYOU

I løbet af de sid­ste 2 uger har Kuti­mans pla­de­pro­jekt ThruY­OU været en tur igen­nem blog­os­fæ­ren. Han har nem­lig lavet et fæno­me­nalt styk­ke musi­kalsk sam­ple­ar­bej­de. På YouTu­be har han down­lo­a­det en mas­se video­er og snup­pet stum­per fra dem, som han der­ef­ter har brugt til at lave hen­holds­vis lyd og bil­ledsi­de til EP’en ThruY­OU. Album­met består af 7 num­re i stilar­ten dub og bre­ak­be­at.

Hans album beskri­ves som en ny kun­start — en ret stor udta­lel­se, synes jeg nok. Gan­ske vist har det sand­syn­lig­vis været et stort arbej­de at klip­pe og kli­stre i det sto­re udbud af video på YouTu­be, men grund­læg­gen­de gør han ikke andet end DJs og hip-hop-pro­du­ce­re har gjort de sid­ste 25–30 år: Fin­der stum­per, der lyder læk­kert sam­men og sæt­ter det der­ef­ter sam­men til noget nyt.

Kuti­man bru­ger med andre ord både lyd- og video­samp­les som grundsub­stans i ste­det for blot at bru­ge lyd. Hans helt sto­re bedrift består dog i at bru­ge samp­les, der stam­mer fra en art Open Sour­ce-kata­log, YouTu­be. Han bru­ger andre men­ne­skers kre­a­ti­ve kræf­ter og byg­ger der­ef­ter oven­på. At stå på skul­dre­ne af — frem­for at stjæ­le andres kre­a­ti­ve arbej­de. Og det er utro­ligt, hvad der kan fin­des af musik­s­tum­per der­u­de, når alle YouTu­be-bru­ge­re har mulig­hed for at leve­re råma­te­ri­a­le til pla­den.

Hvad enten man kan lide musiks­ti­len eller ej, så vil jeg sige, at Kuti­man skal have ros for det sto­re musi­kal­ske kli­stre­ar­bej­de, der er fore­gå­et. Han har vir­ke­lig et godt ryt­misk øre — hvil­ket jeg ger­ne vil demon­stre­re ved at give dig mulig­he­den for at høre num­me­ret I’m New fra pla­den Thru You.

Læs mere om Kuti­man på hans MyS­pa­ce.

via Boing Boing Gad­gets, Pro­cra­sti­ne­e­ring, LabCon­fi­den­ti­al og Dansk Dyna­mit.

Opda­te­ring: Man kan down­lo­a­de ThruY­OU via Bit­tor­rent — nogen har taget sig tid til at down­lo­a­de video­er og rip­pe lyden. Tak for det.

Snip snap snude…

Jeg har nu læst ‘Mænd der hader kvin­der’.

Jeg fasci­ne­res og undres mig over, at en bog — hvor der egent­lig først rig­tig sker noget spæn­den­de efter 300 sider — kan være så spæn­den­de og hur­tig­læst! Jeg er her­med ble­vet hoo­k­ed.

I aften går jeg i gang med ‘Pigen der lege­de med ilden’.

Århus Stiftstidende fra en hemmelig avisvelgører

I går efter­mid­dags var der plud­se­lig en avis i post­kas­sen. Fre­da­gens eksem­plar af Århus Stift­s­ti­den­de. Og vi har ikke bestilt avis — ikke siden Poli­ti­ken blev opsagt for mere end 5 måne­der siden. Hvor­for i alver­den skul­le vi også bestil­le Århus Stift­s­ti­den­de helt her­u­de?

I ste­det fore­stil­ler vi os, at den kom­mer fra en hem­me­lig avis­vel­gø­rer. Eller måske er der nogen, der vil have os til­ba­ge til Østjyl­land igen? Eller er det vestjy­der­ne, der for­sø­ger at få os til at læn­ges mod øst­ky­sten?

Lør­dag mor­gen var der igen avis i post­kas­sen. Myste­ri­et fort­sæt­ter…

Sprængfarlig bombe

Ring­kø­bing hav­de ken­dis-besøg i går i form af Rul­le-Marie. Det loka­le bryg­hus var nem­lig ble­vet udsat for et hånd­gra­na­tat­ten­tat tid­lig tors­dag mor­gen!! Tid­li­ge­re er der også ble­vet påsat ild til ste­det. Totalt pizza­ri­a­ma­fia-agtigt!

Dag­bla­det Ring­kø­bing-Skjern var på ste­det og lave video­in­ter­view med både poli­ti­che­fen og bryg­hus­for­man­den. Jeg kun­ne ikke lade være med at sid­de og små­gri­ne af inter­viewet med bryg­hus­for­man­den. Han er ikke en mand af man­ge ord, så jour­na­li­sten stil­ler leden­de spørgs­mål, for at få sin histo­rie. Læs og lyt til den­ne spræng­far­li­ge histo­rie. Læg især mær­ke til den meget dog­me­præ­ge­de lydstyr­ke og den fan­ta­sti­ske vestjy­ske dia­lekt.

 

Krän — en moderne barbar uden sammenhæng

Jeg er begyndt at bru­ge det kom­mu­na­le bibli­o­tek i Ring­kø­bing — det er meget bil­li­ge­re at låne en bog på bibli­o­te­ket. Og der­u­d­over er der jo mulig­he­den for at prø­ve sig frem med bøger, hvis man er usik­ker på kva­li­te­ten.

På Ring­kø­bing bibli­o­tek har jeg gen­fun­det teg­ne­se­ri­e­hyl­der­ne. I mine yngre dage læste jeg (og Tho­mas Elbo) et utal af teg­ne­se­ri­er og nu har jeg taget den­ne inter­es­se op igen. Det bety­der, at jeg er fal­det over en ræk­ke teg­ne­se­ri­er, som jeg aldrig har set eller hørt om før. Eksem­pel­vis teg­ne­se­rie-seri­en (!) om bar­ba­ren Krän og hans bed­ste ven Kuno.

Anto­lo­gi­en om Krän (eller Kran, som han bli­ver døbt på dansk) af Eric Her­engu­el er en ræk­ke histo­ri­er om den sto­re, stær­ke, næve­nyt­ti­ge bar­bar­kon­ge­søn og den hypo­kon­dri­ske, slat­ne, lider­li­ge druk­ken­bolt af en ven, Kuno.

Seri­en star­ter med nr. 0 — et kom­pen­di­um over teg­ne­se­ri­e­u­ni­ver­set i Krän-seri­en. Kor­te stri­ber med mor­som­me påhit og sprog­li­ge under­fun­dig­he­der, portræt­ter af hoved­per­so­ner­ne og vig­ti­ge biper­so­ner. Alt i alt en ret mor­som bog, der for­tæl­ler om kon­ge­ri­get Torg­nol.

Men ingen roser uden tor­ne. Histo­ri­er­ne i seri­en er ret opfind­som­me, men dia­lo­gen mel­lem karak­te­rer­ne vir­ker klun­tet og usam­men­hæn­gen­de. Hvor­vidt det skyl­des den dan­ske over­sæt­tel­se af Fred­dy Milt­on eller et klun­tet for­læg fra Eric Her­engu­el kan jeg ikke sva­re på. Jeg kan imid­ler­tid prø­ve at give en ide om, hvor­for jeg trods alt har læst mig igen­nem de før­ste 6 albums nu.

For en fan­ta­sy-læser er der mas­ser af læk­ker­bi­ske­ner og genop­fin­del­ser af gen­ren og for den post­mo­der­ni­sti­ske læser har Krän mas­ser af refe­ren­cer til ver­den rundt omkring os. Varul­ve­ne er små, nut­te­de pels­dyr, når det ikke er fuld­må­ne og de grim­me trol­de, der inva­de­rer Trog­nol i album 5 har gam­le tyske hjel­me på hove­d­et alt imens de rab­ler løs på tysk og udfø­rer ræd­der­li­ge eks­pe­ri­men­ter på de stak­kels(!) små varul­ve.

De sto­re og stær­ke karak­te­rer i Krän er vir­ke­ligt sto­re og stær­ke og kan slå en pro­per næve (eller økse). Og de små og fede er vir­ke­ligt ulækre at se på. De sexe­de kvin­der har stort set ingen tøj på og dra­ger­ne kan spy ild, så det bat­ter.

Det er helt sik­kert teg­ne­sti­len og de (for)underlige biper­so­ner, der red­der seri­en. Eller hol­der den oven van­de. Læs den kun, hvis du vir­ke­lig er fan­ta­sy­nørd.

Der er dage, hvor man ikke skal kom­me på tværs af mig. Sådan en dag er hver dag.” ‑Krän