Vi var i Ringkøbing Bio i fredags og se ungdomsvampyrfilmen Twilight. Det ville nok ikke være en film, som vi var taget ind at se, men Ulrik skulle have sin første kioskvagt og jeg tog med for at se filmen.
Filmen handler om Bella, der flytter fra Arizona til staten Washington og bliver draget af en mærkelig fyr på det nye gymnasium og han af hende. De bliver selvfølgelig kærester, men kan det lade sig gøre, når den ene er en vampyr?
Jeg må indrømme, at det er en film, jeg godt kunne forestille mig at se igen på DVD. For det første var det superflotte billeder hele filmen igennem og for det andet blev en af hovedrollerne spillet af en for mig helt ukendt skuespiller — Robert Pattinson. Ikke siden Leonardo DiCaprio, i Baz Luhrmans Romeo & Juliet, er jeg faldet så pladask for en karakter på film! Der var bare så meget karisma over den knægt!!
Jeg glæder mig til at se mere til ham!
Hej Molly
Kan du huske, da vi var inde og se vampyrfilm i sin tid i Aarhus… ? Hvad hed den nu? En god aften, husker jeg, med gys og skrig i biografmørket.;-) det var tider! Knus Sally
Jeg har gransket min hjerne og kan simpelthen ikke komme på det. For En Vampyrs Bekendelser, så jeg vist i Frankrig? Til gengæld så vi vist en Scream-film, hvor jeg… ja, skreg meget 🙂