Grillstegt kanin

I star­ten af febru­ar hav­de vi gæster her i vores hybel midt i Ring­kø­bing. Det var et skøn­somt udvalg af for­e­nin­gen Tvær­fag­ligt Net­værk, der her ved vin­ter­tid hav­de fun­det vej til duf­ten af mad over grill.

Tvær­fag­ligt Net­værk er en for­e­ning, der dan­ner ram­me om for­skel­li­ge arran­ge­men­ter — eksem­pel­vis virk­som­heds­be­søg, tea­ter­tu­re, kuli­na­ri­ske ople­vel­ser af for­skel­li­ge karak­ter og ikke mindst en mas­se hyg­ge og soci­alt samvær.

Da vi sidst var sam­let (i okto­ber) til sådan en kuli­na­risk aften, kom jeg til at fore­slå, at der skul­le kanin på bor­det næste gang, vi mød­tes. Det var der enig­hed om, at det kun­ne være spæn­den­de at prø­ve. Jeg var udmær­ket klar over, at det vil­le bli­ve i janu­ar eller febru­ar, så jeg skynd­te mig at til­fø­je, at så skul­le det også være grills­tegt. Det blev dog en sand­hed med modi­fi­ka­tio­ner.

Jeg hav­de ingen erfa­ring med kanin og tænk­te ikke over, at det var et meget magert dyr — eller at man skal være utro­lig var­som, når man til­be­re­der så magert kød. Jeg spurg­te kani­nav­le­ren til råds om til­be­red­ning af de magre dyr. Hun fore­slog mig, at hvis jeg vil­le til­be­re­de dem over grill, så skul­le jeg sør­ge for at koge dem først og der­ef­ter nøjes med at var­me dem op over gril­len. Der røg alt­så min idé med at til­be­re­de kani­ner­ne over gril­len. Men det gik nu alli­ge­vel.

I øvrigt anbe­fa­les det også at til­be­re­de kyl­ling på sam­me vis — alt­så koge først, så man er sik­ker på, at kødet ikke er råt og der­ef­ter give det sid­ste pift over gril­len.

Det end­te alt­så med, at vi par­te­re­de de slag­te­de, flå­e­de og ren­se­de dyr og kog­te dem der­ef­ter i to for­skel­li­ge por­tio­ner. Den ene halv­del af kødet blev kogt i en rød­vins­blan­ding, der bestod af rød­vin, knu­ste ene­bær, et laur­bær­blad, et par hvid­løgs­fed og et par løg samt vand til det (næsten) dæk­ker. Den anden halv­del af kødet blev kogt i en grønsags­bou­il­lon af sam­me karak­ter: gulerod, ene­bær, hvid­løg, løg, laur­bær­blad og vand til at dæk­ke. Da kødet hav­de kogt i en times tid, hæld­te vi van­det fra og gjor­de klar til at smi­de det på gril­len.

Den­ne aften valg­te vi at del­ag­tig­gø­re vores gæster i mad­lav­nin­gen, så vi køb­te ind og lag­de hus til og gæster­ne kom der­ef­ter til og bidrog med mad­lav­nin­gen. Menu­en stod på mos af kar­to­f­ler og andre rod­frug­ter, de gril­le­de kanin­styk­ker, en brun sovs med rød­vin­ska­rak­ter (fra kog­nin­gen af kødet) samt hjem­mela­vet focac­cia. Til des­sert hav­de vi bestemt os for en gam­mel­kendt klas­si­ker: citron­fro­ma­ge.

Da alle var ankom­met, gik køk­ken­hol­det der­for straks i gang med at skr­æl­le kar­to­f­ler, pastinak og andet godt til den gode mos, des­sert­hol­det gik i gang med citron­fro­ma­gen, der jo skul­le på køl og gril­l­hol­det for­søg­te at få ild i gril­len. Og et kvar­ter sene­re for­søg­te de igen at få ild i gril­len. Og ti minut­ter sene­re var de sta­dig ikke sik­re, så de prø­ve­de igen at hol­de liv i ilden. Og fjer­de gang lyk­ke­des det vist.

Imens citron­fro­ma­gen blev sat på køl og kar­to­f­ler­ne og rod­frug­ter kog­te lystigt, så blev der frem­stil­let brun sovs i rige­li­ge mæng­der og de kog­te kanin­styk­ker blev lagt på gril­len. For­de­le­ne ved at koge først og der­ef­ter blot var­me op er føl­gen­de:

  1. at maden er klar på rela­tivt kort tid efter at den er smidt på gril­len.
  2. at kødet ikke er råt i mid­ten
  3. at maden sta­dig sma­ger lidt af grill

Da alle enkelt­de­le­ne var fær­di­ge, blev hoved­ret­ten ser­ve­ret og alle så mæt­te og til­fred­se ud. Og til trods for mæt­he­den, så gled des­ser­ten også ned. Der var stor til­freds­hed med val­get af den let sure klas­si­ker, citron­fro­ma­gen, der kan let­te den tun­ge for­nem­mel­se af kar­tof­fel­mos.

Afte­nen slut­te­de natur­lig­vis med en kop kaf­fe eller te, så vi var helt sik­re på, at alle even­tu­el­le hul­ler i den stop­ful­de mave blev fyldt op. Ingen gik sult­ne fra bor­det.

Vi glæ­de­de os over at have gæster og nød sel­ska­bet — og vi fik ind­tryk af, at vores gæster hav­de sam­me ople­vel­se.

Vi over­ve­jer, hvor­når vi igen skal lave kanin — og hvor­dan den så skal til­be­re­des. For vi er eni­ge med os selv om, at det skal være ander­le­des næste gang. Den­ne gang blev alt for tør — så det var godt, at der var rige­ligt med sovs!

Lukket for kommentarer.