I weekenden var Malene og jeg en tur ved Bovbjerg Klint sammen med Fjordnet for at høre om de specielle geologiske forhold, der er på stedet. Turen var arrangeret af Jens Demant Bernth, der er foreningens kasserer og uddannet geolog. Det gav ham en god baggrund for at fortælle vi andre lægmænd om istider, moræneler, aflejringer, sedimenter og meget andet.
Men hvorfor er Bovbjerg Klint så så spændende, at vi godt gad bruge en hel dag på at køre ud for at se på tætpakket grus?
Det hænger sammen med Vesterhavet, som bliver ved med at gnave af kysten her, således at mere og mere af den høje klint forsvinder og jordlagene derfor bliver blotlagt. Derfor kan man let se de forskellige lag, der i tidens løb er blevet aflejret og derigennem følge med i årtusindernes udvikling.
Jeg har taget en række billeder fra vores udflugt, hvor man kan se de forskellige jordlag.
Under den (foreløbig) sidste af de istider, der har berørt os her i Danmark — her taler vi altså om den istid, der fandt sted for mere end 20.000 år siden og ikke den, der var i vinter, hvor Ringkøbing Fjord var dybfrosset — var Bovbjerg Klint det sydligste punkt på den jyske vestkyst, som isen strakte sig til. Det er een væsentlig årsag til, at Vestjylland er så fladt i forhold til resten af landet: isen bredte sig aldrig ud over den vestlige del af Midt- og Vestjylland.
Der sker nemlig det forunderlige, at når isen bevæger sig frem over terrænet, så samler den materiale (sten, grus, osv.) op og skubber også til jordlagene, så de folder og buler op. Når isen så smelter og trækker sig tilbage (“smelter væk” hedder det vist i folkemunde 🙂 ) så falder materialet ned til jorden igen og bliver liggende langt borte fra dér, hvor det blev samlet op. Dette lag hedder moræneler og er af en helt speciel sammensætning, så man aldrig er i tvivl om, at det er aflejret af isen.
Ved Bovbjerg Klint kan man se 3 lag moræneler og det betyder, at man med det blotte øje kan gå en tur og skue mere end 150.000 år tilbage i tiden. Det er da fascinerende.
Det er næsten endnu mere spændende, at man også på tykkelsen og forekomsten af disse morænelerlag kan se, hvor langt isen har strakt sig. Vi fik med andre ord et synligt bevis på, at isen har bevæget sig præcis til det område, hvor vi stod. Dér og ikke 50 meter længere mod syd. Det stoppede lige dér, smeltede og blev til smeltevandsfloder, der løb ud over sletterne mod syd.
Det er med andre ord et kig ind i vores geologiske fortid. Ganske vist en meget nær fortid — til sammenligning er Jorden over 4,5 mia. år gammel — men trods alt et indblik i en periode af jordens historie, som de fleste godt kan forestille sig.
Vi var med andre ord på geologisk vandring i vores danske nærmiljø. Det var superspændende og endte med at blive en længere vandretur langs med kysten fra Bovbjerg Fyr lige nord for Ferring og sydpå til Trans Kirke. Turen tog små tre timer og undervejs var Malene nær ved at blive skyllet væk, men holdt dog stand mod bølgernes brusen.
Tag et kig på billederne og læg en kommentar, hvis du synes, det lyder som en spændende tur.
ja, hvorfor dog drage til det store udland, når der er så meget spændende natur i Danmark — Natur er nu engang bedst i blæsevejr eller småregn 😉
Hej Per,
ja, det gælder bare om at se sig for 🙂
Og mht. småregn og blæst, så er det jo sådan Danmark typisk er — så hvordan kan det være anderledes? 🙂