Hvert år til jul huserer der en historie, der forsøger at forklare, at Julemanden ikke findes. Den forklaring bygger på forskellige videnskabelige teorier om at julemanden slet ikke kan bevæge sig så hurtigt, at han kan nå at komme hele verden rundt med gaver.
Forklaringen er sådan set gyldig nok, men forudsætningerne for forklaringen er forkert. Det kunne forskning.no afsløre allerede tilbage i 2009. Den danske pendant, Videnskab.dk, fulgte hurtigt historien op og gav historien videre til danskerne under overskriften “Selvfølgelig findes julemanden”.
I artiklen udtaler en række fremtrædende norske videnskabsfolk sig sagligt og autoritativt om Julemandens eksistens. Det bedste citat fra den oplagte artikel er:
Det findes som sagt en række useriøse og spekulative påstande om Julemanden. Den mest uholdbare af disse er nok, at julemanden simpelthen er far, som klæder sig om ude i garagen.
Så er tonen sat og du kan nu læse resten af artiklen om beviset for Julemandens eksistens på videnskab.dk: Selvfølgelig findes Julemanden
Det viser sig endvidere, at nu, da Julemandens Postkontor i Nuuk er lukket, så er Julemanden flyttet til Nordsjælland og har nu kontor i Vig. Find ruten til Julemanden på findvej.dk.
Lukket for kommentarer.