Et eksempel på dårlig service

Er det ikke dår­lig ser­vi­ce, når et hospi­ce sen­der deres patienter/klienter hjem igen? Op mod hver fjer­de rej­ser hjem igen, da de får det bed­re, skri­ver Nyheds­a­vi­sen i dag:

Ro og omsorg gør døen­de så fri­ske, at de kom­mer hjem. Op til hver fjer­de patient, der er ind­lagt på et hospi­ce, kom­mer hjem igen — i live.

Og er det i vir­ke­lig­he­den ikke en kli­ent? En patient er vel noget læger har, som de for­sø­ger at hol­de i live?

The 4400 er en fin serie

Vi er i gang med at se The 4400 for tiden. Det er en gan­ske udmær­ket serie, som man kan slu­ge et par afsnit af hver aften.

Seri­en hand­ler om 4400 men­ne­sker, der inden­for de sid­ste 60 år er for­s­vun­det spor­løst fra Jor­dens over­fla­de. Plud­se­lig en dag i 2005 duk­ker de op igen og den ame­ri­kan­ske rege­ring for­sø­ger nu at fin­de ud af, hvor de har været.  Det viser sig ret hur­tigt, at de 4400 har spe­ci­el­le evner, der ræk­ker langt ud over deres natur­li­ge for­må­en.

Her begyn­der seri­en at lig­ne X‑files, da den mand­li­ge og den kvin­de­li­ge hoved­per­son sam­men rej­ser rundt i USA for at opkla­re mere eller min­dre mysti­ske hæn­del­ser, der kan for­bin­des med de 4400. Der er imid­ler­tid fle­re læn­ge­re­va­ren­de histo­ri­er, der lever igen­nem seri­en, såle­des, at det ikke blot er enkelt­stå­en­de histo­ri­er, der kan over­stå­es på 40 minut­ter.

Hvis du synes, at X‑Men og X‑files var inter­es­sant, så vil du mulig­vis også synes, at The 4400 er en udmær­ket serie. Vi skal i hvert fald snart i gang med 3. sæson.

Dagens gode råd: Varm kakaomælk og is

Dagens gode råd er kort og godt: lad være med at blan­de varm kaka­o­mælk og is med cook­ie dough (ubagt kage­dej, en isty­pe, der er meget udbredt i USA. Sæl­ges blandt andet af Ben & Jer­ry’s). Det kan ikke anbe­fa­les, da kage­dej­en bare bli­ver kli­stret og ulæk­ker i bun­den af kop­pen. En ske­fuld gan­ske almin­de­lig vani­lieis er klart at fore­træk­ke.

Så er det råd givet vide­re — og vi kan ikke afvi­se, at der kom­mer fle­re gode råd for efter­ti­den. Følg med på blog­gen.

Julegaveønsker

Om under én måned er det jul. Der­for har vi udvi­det vores gaveidéli­ste i høj­re side, så den både inde­hol­der fæl­lesøn­sker og hver vores ønsker. Den bli­ver løben­de opda­te­ret.

Vi vil ger­ne se en ønske­sed­del fra fami­li­en Kold og Knud­sen, så send os en mail snar­ligt.

Ud med det!!

Jo mere plads man har, desto mere gem­mer man…

Men vi har alt­så ikke sær­lig meget plads. Ca. 65 m² lej­lig­hed og 6 m² kæl­der­plads. Efter vi har holdt bryl­lup, har vi fået fle­re ting, blandt andet en Weber-grill. Ind­til vide­re har den stå­et i sin papkas­se under skri­ve­bor­det og ven­tet på godt vejr eller på, at vi fik plads i kæl­de­ren til den. Vi har langt om læn­ge fået ryd­det op i vores kæl­der­rum, så vi kan få plads til Weber-gril­len, så nu bli­ver den alt­så for­vist til kæl­de­ren 🙂

Dagen i går blev så dagen, hvor vi fyld­te Toy­o­ta’en med ting, som vi alli­ge­vel ikke har sav­net, siden vi sidst ryd­de­de op i kæl­de­ren, og kør­te til den loka­le gen­brugs­sta­tion. Her er con­tai­ne­re til småt brænd­bart, tøj, por­ce­læn, vin­du­er, pap, try­kim­pre­ne­ret træ og meget mere.

Vi har lært, at det nok er meget prak­tisk at grovsor­te­re ens affald hjem­me­fra! Men det er da også meget hyg­ge­ligt at gå fra con­tai­ner til con­tai­ner, og så får man jo snak­ket med de flin­ke folk, der arbej­der på plad­sen.

Den Store Bagedag

I dag er det tred­je tors­dag i okto­ber og der­med Den Sto­re Bage­dag. Ulrik star­te­de alle­re­de i går aftes med at blan­de ingre­di­en­ser til en kold­hæ­vet dej. I mor­ges kun­ne vi så hive neden­stå­en­de eksem­plar ud af ovnen.

Nybagt brød

I Poli­ti­kens Lør­dags­liv fra d. 6/10 var der føl­gen­de bage­råd, som vi tog til os til det­te brød:

  • Afvej sal­tet i ste­det for at bru­ge teske­er. Salt­mæng­den skal sva­re til 1,5 % af mel­mæng­den.
  • Brug ste­ge­ter­mome­ter ved bag­ning. Cen­trum­tem­pe­ra­tu­ren skal i hvidt brød være ca. 98 gra­der og i rug­brød 88 til 90 gra­der.

Brø­d­et sma­ger fan­ta­stisk, det har en dej­lig krum­me — ikke for fast og ikke for løs.

Retro-lykken er…

at spi­se blod­pøl­se med sirup og drik­ke Squash på dåse. Og så lyt­te til Øst­kyst Hust­lers’ “Ver­dens Læng­ste Rap”. Det har vi nem­lig lige gjort og nydt det.

Pink sky

I går aftes var det­te syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fe­re — han er jo lidt høje­re end mig 🙂 Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flot­te sky­for­ma­tio­ner og fore­stil­le sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hin­an­den.

I mor­gen skal vi bru­ge lidt af vores bryl­lups­ga­ve — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’ap­pel­le Mads og Boun­ty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om sene­re.

Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi køb­te den­ne CD.

Je m'appelle Mads & Bounty Niller - Greatest Hits

Båden, der er opkaldt efter kvinden i mit liv

I dag har vi været turi­ster i Lun­de­borg på Syd­fyn og set lystbå­den, der er opkaldt efter kvin­den i mit liv. Hun er fin, hvid og hur­tig og lig­ger og duver så blidt på bøl­gen den blå.

Vi gik rundt og kig­ge­de ned i van­det i Lun­de­borg lystbå­de­havn og så blandt andet også en stor, flot brand­mand, der lå i van­det med de lan­ge røde arme.

På køre­tu­ren hjemad blev vi eni­ge med os selv om, at vi skal bru­ge langt mere tid som turi­ster i vores eget land. Vi mang­ler bare lige et storm­køk­ken, et par gode lig­ge­un­der­lag og så en god, varm sovepo­se til Male­ne, så er vi klar til at rej­se ud i det bak­ke­de Dan­mark.

Chokolade, der er så nyt, vi må blogge om det

På Bil­kas cho­ko­la­de­hyl­der fandt vi i dag den­ne nye cho­ko­la­de fra Ant­hon Berg, som har det knap så mund­ret­te navn Ant­hon Berg Cho­co­la­te The­ra­py Wel­l­ness. Det er en 72% mørk cho­ko­la­de, der er smagt til med grøn te, inge­fær og citron. Den sma­ger godt og lig­ger godt på tun­gen, da den er for­met som en buet mønt.

Sven­sker­ne vil åben­bart ger­ne rek­la­me­re med pro­duk­tet, mens den dan­ske afde­ling ikke lader til at ken­de noget til pro­duk­tet.

Bil­le­det af cho­ko­la­de­æ­sken er taget i vores nye lystelt: en papir­spo­se fra Vero Moda. Male­ne lå på maven på gul­vet og stak kame­ra­et ind i posen for at tage det bedst muli­ge bil­le­de til vores nye for­bru­ger­ser­vi­ce. I skul­le have været der. Eller også skul­le vi have haft et kame­ra mere.

Bemærk, at ind­læg­get hver­ken er betalt af Vero Moda eller Ant­hon Berg.