Og nej, det er ikke Ulrik, selv om han er ret dejlig 🙂 Det er såmænd årets vinder af dansk Melodi Grand Prix…
Og ja, jeg er også vild med Melodi Grand Prix! Jeg sidder dog ikke længere med min lille båndoptager og optager sangene live fra TV eller køber musikken bagefter 🙂 Men jeg vil gerne se det, lave skema over sangene, skrive kommentarer og lave en Top 3.
I går gik hele min Top 3 videre til femisinalen (som søde Birte Kjær fik sagt) og min favorit vandt. At det så åbenbart også var juryens og bookmakernes favorit anede jeg ikke. Jeg syntes bare, at det var en god sang og at ham Brinck var en supercharmør. Held og lykke til ham den 12. maj og forhåbenlig også den 14. maj!
Historien handler om en ung kvinde, Lady Wasteland, som er på jagt efter en række mordere, der for år tilbage har slået en eller flere personer ihjel, der betød noget for selvsamme Lady. Undervejs på sin færd møder hun andre, der enten selv jager eller er på jagt. Efter værdier, mad, magt eller blot blod. Ødelandet er foruden smadrede bygninger og overgroede køretøjer også krydret med zombielignende typer, der naturligvis ikke gør livet på landevejene lettere.
Et wallpaper hentet fra Lady Wasteland-sitet.
Foruden Lady Wasteland får vi også præsenteret en række andre karakterer: Yuri, en galning, der slår ihjel, hvis han føler sig truet. Og Henry og Samantha, far og datter, der blot forsøger at overleve i vildnisset. Henry forsøger at belære Samantha om overlevelse. Det er disse to, der er tilskuernes identifikation i det rå og ubarmhjertige ødeland.
Wallpaper hentet fra LadyWasteland.com
I mine øjne er det vigtigste og mest interessante ikke karaktererne eller historien, men derimod fornemmelsen af at være midt i et rollespilscenarie — og så stemningen af håbløs fremtid, som er kraftigt inspireret af computerspillene Wasteland(!) og Fallout (der jo er en udløber af Wasteland). Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, der holder min interesse fanget — men jeg har lyst til at se mere, når der kommer flere afsnit. Hvis du har fået lyst til at se de første 7 afsnit, så kan de downloades som torrents i HD-kvalitet fra Vuze HD Network eller ses på nettet på LadyWasteland.com.
Jeg bruger mine fridage frem til på fredag (hvor jeg har sidste arbejdsdag, hvis nogen er i tvivl) bruger jeg præcis som jeg selv har lyst til. Det vil sige, at jeg dels er begravet i en bog eller en avis, dels spiller World of Goo på Wii, og dels surfer rundt på nettet.
Det bragte tankerne tilbage på de gode, gamle dage med demoer, introer, loader, diskmags og meget andet fra mine Commodore 64- og Amiga-dage for snart mange år siden. Jeg købte en stor stak disketter med alskens demoer, musikprogrammer og andet godt (blandt andet Red Sectors DemoMaker, som jeg aldrig fik til at virke!) hos det lille etmandsfirma Hard Joy PD, som var den tids svar på Archive.org eller Pouët. Jeg deltog i The Party i et par år i træk — endda for Aalborg Universitet, der havde en stand i et par år indtil The Party stoppede i 2002.
Een af de demoer, jeg så og genså flere (mange!) gange var demoen Hardwired fra gruppen Crionics og den danske del af gruppen Silents.
Crionics & Silents — Hardwired (release date December 1991).
Commodore Amiga demoscene.
Derfra kom jeg forbi 3D Demo II fra gruppen Anarchy, State of the Art fra den norske gruppe Spaceballs, Budbrain Mega Demo I fra den danske gruppe Budbrain (der samplede Dr. Baker’s Kaos på eminent vis), og sikkert et par stykker mere. Danske Hybris-Nemesis wilddemos South Party og 2001 — Back to BASICs er bestemt også et kig værd.
Det kan overraske mig gang på gang, hvor langt man kan komme med meget lidt kode — hvis man forstår at udnytte den maskine, man arbejder med. Et blændende (og stadig aktuelt eksempel) er .the .produkt fra tyske farbrausch. Demoen fylder kun 64KB(!) men ud af den kode kommer der mere end et kvarters non-stop musik og mere end 10 3D-scener. Den bliver bare ved og ved og ved. Hvis du ikke har set den, så er det ikke for sent endnu.
Og nu vi er i gang med at snakke om, hvad man kan med kode, så er et oscilloskop jo en udmærket (og hurtigt opdaterende) skærm, som man sikkert også kan bruge til at vise demoeffekter på. Til det finske demoarrangement Assembly i 2007 blev der fremvist nedenstående demo. [viaWaxy]
Hvis du også har genfundet glæden, inspirationen, overraskelsen og erindringen om demo-undergrunden, så kan du se eller gense en lang række videoer af demoer på Demoscene.tv, download eller finde links til demoer på Pouët, læse om og downloade fra Demo Dungeon, Demoscene.info, Scene.org, lytte til musikken fra Nectarine (der i skrivende stund er død 🙁 ), få overblik over demo parties på demoparty.net, læse om demo scenen på Slengpung eller bare søge på demo + scene på din yndlingssøgemaskine.
Jeg smutter nu — jeg skal lige se vinderne fra NVScene 08 i Californien. Hvor? På Demoscene.tv, selvfølgelig.
Hvis du har gode tips til demoer (nye eller gamle) som jeg skal se — hvad enten det er C64, Atari, Amiga, PC, PS2/3 eller alt muligt andet, så skriv endelig en kommentar. Fortæl mig hvad jeg har overset.
Rum Kan man godt rime ‘rum’ på ‘rum’?
Når jeg sidder i et kælderrum
og udfylder et trummerum, er det så OK at rime ‘rum’ på ‘rum’?
Eller hvad med hjerterum? Et loftsrum?
Et hulrum?
Bliver det nogensinde i orden
at rime ‘rum’ med ‘rum’?
Reglerne for haiku er ikke så svære — hvis man lige vælger den lette udgave: 5, 7 og 5 stavelser. Den svære, traditionsrige udgave rummer mange flere regler: Reference til natur, reference til en årstid, skal foregå i nutid, osv.
Vi har skrevet et haiku hver — inspireret af den fedtede, utroligt lækre Chokoladekagen fra Henrik Boserups bog Mad. Man kan blive helt henført og poetisk, når der involveres lækker mad.
Fortæl endelig i kommentarerne, hvad I synes om vores digte-/madkunst. Der er flere digte på lager, der bare venter på at komme ud.
Kagehaiku #1
Kage smager godt
Især når det er fedtet
“Tag et stykke til”
-Ulrik, 14. dec. 2008
Kagehaiku #2
Lort og lagkage
smager ikke godt med løg.
Fjern lort og løg. Spis!
Rettelse: Nu virker links.
Jeg har haft en aktiv aften, men nu er jeg godt nok også træt. Efter arbejde har jeg nået at:
handle
vaske tøj
lave mad (billede og opskrift kommer herunder)
hjælpe i vores lille foreningsdrevne biograf og se filmen Amazing Grace (om slaveriets afskaffelse i Storbritannien)
tørre tøj (må vente til i morgen med at lægge det sammen)
lave franskbrødsdej (som skal stå i køligt natten og forhåbentlig bages i morgen tidlig)
vaske op
skrive dette indlæg
Gulerodssuppe
Jeg fandt opskriften på denne Aromatiske Gulerodssuppe i Politiken på et eller andet tidspunkt. Nu var det tid til at afprøve den. Og den kan bestemt anbefales!
½ liter vand
2 fed hvidløg, knuste
5–10 g frisk ingefær, grofthakket
1 tsk. Herbamara (urtesalt)
1/4 tsk. fish sauce
1/4 stang vanille eller vanillepulver (ikke vanillesukker!)
hav- eller stensalt
friskkværnet rosenpeber (jeg brugte nu almindelig peber)
300 g gulerødder, skåret i grove tern
50 g rød peberfrugt
1 tsk. fennikelfrø (jeg havde ikke noget, så jeg brugte lidt frisk fennikel)
1 tsk. koriander (havde jeg ikke)
2 spsk. ekstra jomfrusesamolie (jeg havde kun almindelig sesamolie)
1 spsk. friskpresset citron- eller limesaft
Bring vandet i kog med Herbamara, hvidløg, ingefær, fish sauce, vanille, salt, rosenpeber. Tilsæt gulerødder og lad dem koge i præcis 3 minutter. Blend gulerødder og al væsken samt krydderierne fra gryden sammen med rød peberfrugt, fennikelfrø, korianderfrø, sesamolie og citronsaft.
Umh, en himmerrigsmundfuld. Jeg kan især godt lide den stærke smag af ingefær og at der lidt ‘bid’ i suppen pga. af halvrå gulerødder. Jeg spiste rugbrød til med peanutbutter (det har jeg fundet ud af smager helt vildt godt!!).
Jeg har ikke sunget i kor siden 5. klasse og indtil for et halvt år siden, sang jeg kun for mig selv, for det lyder ikke godt… Men så flyttede jeg til Ringkøbing og blev lokket med i Kvindekoret af en kollega. Derfor går jeg nu til kor hver mandag og er lige kommet hjem. Igen er jeg kommet hjem med en dejlig følelse af glæde efter sådan en gang korsang! Sidste mandag og i aften sang vi nedenstående sang og i aften lød det bare fantastisk — dog ikke så godt som University of Johannesburg Choirs udgave 🙂
I får teksten her (linje 4 synges dog ikke af koret):
Ukuthula
Ukuthula(peace) kulo mhlaba wezono igazi lika Jesu linyeneyz’
Usindiso(redemption) kulo mhlaba wezono igazi lika Jesu linyeneyz’
Ukubonga(praise) kulo mhlaba wezono igazi lika Jesu linyeneyz’
Ukukholwa(faith) kulo mhlaba wezono igazi lika Jesu linyeneyz’
Ukunqoba(victory) kulo mhlaba wezono igazi lika Jesu linyeneyz’
Induduzo(comfort) kulo mhlaba wezono igazi lika Jesu linyeneyz’
Ukuthula(peace) kulo mhlaba wezono igazi lika Jesu linyeneyz’
Det er ved at være længe siden, at vi har benyttet os af de kulturelle tilbud i Vestjylland. Da vi begge er interessede i at tage billeder, har vi længe talt om at besøge Danmarks Fotomuseum i Herning. Det gjorde vi så i dag. Museet fortæller om kameraets udvikling fra 1839 frem til i dag, herunder udstilling af fotografiapparater og fotohistoriske effekter samt diverse ældre fotografier. Lige nu vises desuden en fotoudstilling af fotograf Kennet Havgaards portrætfotografier af kendte danskere. Vi nåede at få 2½ time til at gå, inden museet lukkede, men kunne sagtens have brugt et par timer mere.
Det var kommet os for øre, at der var en sushi-restaurant i Herning, så den skulle naturligvis også besøges. Vi fandt Restaurant China House i en mørk baggård til Hernings restaurationsgade og tænkte: kommer der overhovedet nogen her? Men herningenserne er åbenbart ivrige restaurantgæster, for i døren blev vi spurgt, om vi havde bestilt bord og hvor længe vi havde tænkt os at at spise. “Tja, den tid det tager for at spise sushi…”. Vi blev henvist til et bord bagest i restauranten. Vi kom kl. 17.10 og der gik ikke længe førend, der kom andre gæster til ‘baglokalet’. Det måtte jo betyde, at det var et velbesøgt sted.
Vi bestilte Miso-suppe til forret for at få varmen. Til hovedret 2 sushimenuer med 11 blandede sushi til hver (nigri og små og store maki-ruller) serveret på en plastikguldbåd, som godt kunne ligne et mindre vikingeskib. Det ville vi gerne have haft et billede af, men kameraet lå derhjemme 🙂 Begge dele smagte super dejligt og tilmed til en dejlig pris: 120 kr for en menu med 11 stk. sushi!
Til maden fik vi Kirin øl — en øl som vækker gode minder. Ulrik serverede den nemlig første gang, jeg var på besøg hos ham og fik wok-mad 🙂
Vi kan varmt anbefale at spise der. Det er meget venlig og hurtig betjening og til sidst fik vi varme vaskeklude til at rengøre hænderne. Tilmed har China House en Elite Smiley!
Peter Bennett, som jeg tidligere har omtalt (se nedenstående henvisninger), har lige udgivet et par videoer fra NordiCHI 2008. Den ene video er hans optagelser af Rikard LindellsDJ og VJ-applikation C3 Loops, der vha. cirkulære fingerbevægelser kan zoome ind og ud på det tilsyneladende uendeligt store “skrivebord”/miksermiljø. Jeg brugte en del tid på at lege med C3 Loops. Det virker fedt og overbevisende og ikke mindst så inviterer det til at undersøge, hvordan brugeren arbejder med et uendeligt stort arbejdsområde i modsætning til det, vi kender i dag fra både MacOS, Windows og de Linux-grænseflader, jeg kender til.
Men det virkeligt interessante — set fra et selvforherligelsesperspektiv(!) — er at Peter også har klippet en lige godt 4 minutter lang film sammen, hvor man kan se Anders Mikkelsen, Rikard Lindell og jeg lege med og diskutere BeatBearing.
Det er helt tydeligt at se, hvordan BeatBearing kan være med til at gøre elektronisk musik til en langt mere legende oplevelse. Vi forsøger endda (tilsyneladende) at genskabe New Orders superhit “Blue Monday” vha. BeatBearing. Kig med, grin med og leg med.
For et stykke tid siden var vi i fortællingens og fantasiens verden, da vi besøgte herregården Nr. Vosborg lige syd for Vemb ved Holstebro. Nr. Vosborg er lige genåbnet i foråret 2008 efter en omfattende restaurering.
Vi kunne desværre ikke deltage i hele festivalens program, da der også var Fødevaremesse i Ringkøbing, som vi syntes, vi skulle deltage i. Masser af lækre delikatesser, masser af mennesker. Det er utroligt som arrangementer med mad kan trække folk til.
Da vi ikke kunne deltage i lørdagens dagsprogram, der ellers bød på fortællinger om Niels Holgersen, “Drengen og ham Jesus”, “Prinsen der drog ud efter livsens vand” og fortællinger fra nye talenter fra efterskolen i Vostrup, mente vi, at en god start på aftenens fortællinger ville være at spise af fortællebuffeten, der blev serveret i Nr. Vosborgs fine café. Det korte resumé: God mad, masser af den.
Derefter kastede vi os ud i aftenens fortællinger. Herregårdens borggård var blevet udstyret med højtalere til at forstærke den elektroniske musik fra musikeren Spejderrobot, der havde komponeret et stykke musik til en gammel fortælling om manden med den blå kappe, der byggede Nr. Vosborg. Stemningen blev yderligere forstærket af, at der var tændt bål og at herregården var befolket af unge mennesker i store munkekutter, der intet sagde, men blot pegede og dirigerede os rundt.
Vi hørte tre historier:
Lisbeth Filtenborg fortalte en del af 1001 Nats eventyr.
Lisbeth Filtenborg fortalte uddrag fra 1001 nats eventyr om Szeherazade og sultanen, der brutalt slår alle de unge piger ihjel, der ikke kan underholde ham. Ali Afsher spillede arabisk musik til.
Michael Lykke fortalte historien om hvorfor der er stjerner på himlen. Det har noget med ild at gøre.
I fangekælderen sad Lene Skovhus og fortalte skumle historier om den grusomme rakkerkvinde Lange Margrethe, der af en eller anden årsag havde valgt at spise børnehjerter. Lange Margrethe har tilsyneladende været spærret inde på Nr. Vosborg inden hun blev sendt til retten i Viborg. Og nogle gange kan man måske høre hende klynke om natten i kælderen. Eller måske er det sjælene efter de 6 børn, hun nåede at slå ihjel. Eller måske er det hele bare en historie.
Bagefter fortalte Michael Lykke en fantastisk historie om, hvordan stjernerne på himlen er kommet til. De er skabt af grimrianerne, der sidder i Jordens indre og skaber alle væsener. En dag fandt den grimmeste grimrian ud af, at han ville skabe en makker til månen, som sad helt alene oppe på himlen. Og for at gøre en lang historie kort, så lykkedes det ham ikke helt — men til gengæld så har han nu skabt de utroligt mange stjerner på himlen. Michael Lykke vil sikkert gerne selv fortælle historien i dens fulde udstrækning, hvis du spørger ham pænt.
Ulfborg-Vemb Koret synger en godnatsang inden vi går hjem.
Ulfborg-Vemb Koret var aftenens sidste kulturelle indslag. De stod i borggården og sang godnatsange i lygternes skær inden vi drog afsted mod bilerne for at køre hjem igen. Flot, hyggeligt, folkeligt.
Vi kan godt anbefale både Nr. Vosborgs buffet og også Fortællefestivalen, som vi ser frem til at deltage i i større omfang næste år. Måske endda med overnatning på Nr. Vosborg.
