I dag har jeg taget billeder af byens lokale guldsmed, Andreas Exner. Billederne skal bruges i en reklamefolder, der er under udarbejdelse. Jeg mødte Andreas i hans værksted kort tid før han var på vej hjem for at holde weekend. Jeg præsenterede mig og vi gik i gang med at knipse med kameraet.
Borgmesterkæde for Jammerbugt Kommune. Fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
Andreas Exner er uddannet i Kås, hvor min mors familie har boet og levet i mange år. Vi kom til at snakke, og det viste sig, at han stadig har værktøj i værkstedet, der er fremstillet af min morfar, der i mange år var smed i Kås. Hvor er verden dog lille.
En ring, “Fjeld”, fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
I går da det regnede, sad vi nemlig og haiku-hyggede og herunder ser I resultaterne.
Først en sød:
Jeg elsker dig skat
helt op til stjernerne og
tilbage igen
Så en dramatisk:
Kys mig nu min skat
sagde hun idet han skred
sommeren er slut
Så en fræk:
Ledig stilling i
vor sexbutik, du ringer
bare lidt i sex
Så med reglen, at vi skiftes til at skrive et ord af gangen:
Glasset runger hult
mod kanten af afgrunden
plonk lyder det nu
Og en til:
Aldrig havde han
set så langt ud mod kanten
wow for en udsigt!
Og så den sidste:
Hvor gemte hunden
benet? Al lærdom viser
hvor blomsterne er
Man kan diskutere den kunstneriske kvalitet af disse digte, men for at blive dygtig er man nødt til at øve sig.
Vi havde det i hvert fald sjovt og er i øvrigt ikke de eneste, der forsøger os med let kluntede haiku. Dette er tyvstjålet fra Rolf Nelson på Threadless:
Haikus are easy
but sometimes they don’t make sense
Refrigerator
I går og i dag har vi besøgt mine forældre v/ Brønderslev. De tog os med på en af de utallige påskeudstillinger, der er i Region Nord hvert år. Vi kørte en tur til Manna for at se udstillingen i Herregårds-Galleriet Gammel Hammelmose.
Malene på trappen udenfor hoveddøren på Gl. Hammelmose
Vi undlod at tage billeder inde i galleriet men vil lige vise jer enkelte motiver fra herregården. Jette & Per Gantzhorn har kun galleri i herregårdens gemakker i tre uger hvert forår. Det betyder, at de tømmer deres egne stuer, ordner væggene, inviterer kunstnerne indenfor — som så hamrer søm og deslige i væggen — for derefter at holde kunstudstilling i tre uger. Derefter henter kunstnerne (og eventuelle købere) så kunstværkerne før vægge og gulve igen får en overhaling og møblerne hentes frem fra lofte, kamre og andre gemmesteder. Derefter går der ca. 9 måneder inden det hele starter igen.
Bent Jessens eftertænksomme stenskulpturer glor os i møde ved herregårdens hoveddør. Det er ham her, Malene kigger på på det ovenstående billede.
Sådan har det nu været i 12 år. I stueetagen ved pengekassen og som velkomst sidder Jette Gantzhorn og tager hjerteligt imod gallerigæsterne og fortæller dem, hvilke kunstnere der i dag er til stede. I den nyrestaurerede fange- og vinkælder underholder Per Gantzhorn med historier om indretning, restaurering og smagsprøver på årets kunstvin. Vinen har en unik etiket, der er designet af een af årets kunstnere, så hvert år kan man få en unik oplevelse med sig hjem.
Vi blev imponeret af Hans Christian Thomsens spraglede og livlige billeder, men kan desværre ikke vise nogen frem. Han er fra Silkeborg og har udstillet flere gange i både ind- og udland kunne vi erfare, så måske er det ikke sidste gang, vi har set noget af ham.
Lad mig lige slutte af med en lille detalje, som er kendetegnende for udstillingen på Gl. Hammelmose: en håndfuld kugler i forskellige størrelser, der svømmede rundt i springvandet. Det er sådan en detalje, der frister os til at komme igen næste år for at se, hvad Per og Jette Gantzhorn har fundet på til 2010.
Metalkuglerne svømmede rundt i springvandet uden for Gl. Hammelmoses hoveddør.
Hvis du er et sted i Region Nord i påskedagene, så tag chancen og besøg en påskeudstilling. Ifølge Nordjyske er der mere end 100 udstilligner i påskedagene. Det vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at der er noget for enhver smag.
I løbet af de sidste 2 uger har Kutimans pladeprojekt ThruYOU været en tur igennem blogosfæren. Han har nemlig lavet et fænomenalt stykke musikalsk samplearbejde. På YouTube har han downloadet en masse videoer og snuppet stumper fra dem, som han derefter har brugt til at lave henholdsvis lyd og billedside til EP’en ThruYOU. Albummet består af 7 numre i stilarten dub og breakbeat.
Hans album beskrives som en ny kunstart — en ret stor udtalelse, synes jeg nok. Ganske vist har det sandsynligvis været et stort arbejde at klippe og klistre i det store udbud af video på YouTube, men grundlæggende gør han ikke andet end DJs og hip-hop-producere har gjort de sidste 25–30 år: Finder stumper, der lyder lækkert sammen og sætter det derefter sammen til noget nyt.
Kutiman bruger med andre ord både lyd- og videosamples som grundsubstans i stedet for blot at bruge lyd. Hans helt store bedrift består dog i at bruge samples, der stammer fra en art Open Source-katalog, YouTube. Han bruger andre menneskers kreative kræfter og bygger derefter ovenpå. At stå på skuldrene af — fremfor at stjæle andres kreative arbejde. Og det er utroligt, hvad der kan findes af musikstumper derude, når alle YouTube-brugere har mulighed for at levere råmateriale til pladen.
Hvad enten man kan lide musikstilen eller ej, så vil jeg sige, at Kutiman skal have ros for det store musikalske klistrearbejde, der er foregået. Han har virkelig et godt rytmisk øre — hvilket jeg gerne vil demonstrere ved at give dig muligheden for at høre nummeret I’m New fra pladen Thru You.
Jeg bruger mine fridage frem til på fredag (hvor jeg har sidste arbejdsdag, hvis nogen er i tvivl) bruger jeg præcis som jeg selv har lyst til. Det vil sige, at jeg dels er begravet i en bog eller en avis, dels spiller World of Goo på Wii, og dels surfer rundt på nettet.
Det bragte tankerne tilbage på de gode, gamle dage med demoer, introer, loader, diskmags og meget andet fra mine Commodore 64- og Amiga-dage for snart mange år siden. Jeg købte en stor stak disketter med alskens demoer, musikprogrammer og andet godt (blandt andet Red Sectors DemoMaker, som jeg aldrig fik til at virke!) hos det lille etmandsfirma Hard Joy PD, som var den tids svar på Archive.org eller Pouët. Jeg deltog i The Party i et par år i træk — endda for Aalborg Universitet, der havde en stand i et par år indtil The Party stoppede i 2002.
Een af de demoer, jeg så og genså flere (mange!) gange var demoen Hardwired fra gruppen Crionics og den danske del af gruppen Silents.
Crionics & Silents — Hardwired (release date December 1991).
Commodore Amiga demoscene.
Derfra kom jeg forbi 3D Demo II fra gruppen Anarchy, State of the Art fra den norske gruppe Spaceballs, Budbrain Mega Demo I fra den danske gruppe Budbrain (der samplede Dr. Baker’s Kaos på eminent vis), og sikkert et par stykker mere. Danske Hybris-Nemesis wilddemos South Party og 2001 — Back to BASICs er bestemt også et kig værd.
Det kan overraske mig gang på gang, hvor langt man kan komme med meget lidt kode — hvis man forstår at udnytte den maskine, man arbejder med. Et blændende (og stadig aktuelt eksempel) er .the .produkt fra tyske farbrausch. Demoen fylder kun 64KB(!) men ud af den kode kommer der mere end et kvarters non-stop musik og mere end 10 3D-scener. Den bliver bare ved og ved og ved. Hvis du ikke har set den, så er det ikke for sent endnu.
Og nu vi er i gang med at snakke om, hvad man kan med kode, så er et oscilloskop jo en udmærket (og hurtigt opdaterende) skærm, som man sikkert også kan bruge til at vise demoeffekter på. Til det finske demoarrangement Assembly i 2007 blev der fremvist nedenstående demo. [viaWaxy]
Hvis du også har genfundet glæden, inspirationen, overraskelsen og erindringen om demo-undergrunden, så kan du se eller gense en lang række videoer af demoer på Demoscene.tv, download eller finde links til demoer på Pouët, læse om og downloade fra Demo Dungeon, Demoscene.info, Scene.org, lytte til musikken fra Nectarine (der i skrivende stund er død 🙁 ), få overblik over demo parties på demoparty.net, læse om demo scenen på Slengpung eller bare søge på demo + scene på din yndlingssøgemaskine.
Jeg smutter nu — jeg skal lige se vinderne fra NVScene 08 i Californien. Hvor? På Demoscene.tv, selvfølgelig.
Hvis du har gode tips til demoer (nye eller gamle) som jeg skal se — hvad enten det er C64, Atari, Amiga, PC, PS2/3 eller alt muligt andet, så skriv endelig en kommentar. Fortæl mig hvad jeg har overset.
Det er længe siden vi sidst har skrevet om Nintendo Wii. Lige for tiden er den ikke meget tændt — men mon ikke det kommer, når de kolde og mærke aftener nu er her. Jeg snublede nærmest over en begejstret foromtale til et kommende spil til Wii.
Det kommende spil The Unfinished Swan er et skyde-og-find-vej-ud-af-labyrinten-spil. Det vil sige, at det trækker på de klassiske skydespil i første person (Duke Nukem, Doom, Wolfenstein, Quake, etc.), hvor det dybest set handler om at finde ud af en “labyrint” (et gammelt hus, en nazifæstning, et forladt rumskib, etc.). Blot er der (så vidt jeg kan se på spillets demovideoer) ingen monstre i labyrinten. Og til en start er der kun een farve. Enten sort eller hvid.
Som spiller er man derfor udstyret med en slags paintball-pistol i form af Wiimoten. Den kan sende farvekugler afsted i den modsatte farve, som den labyrint, man befinder sig i. Det vil sige, at i en sort labyrint skyder man med hvide kugler og omvendt.
Nu gælder det om at skyde væggene fulde af farve, så man kan skelne dem fra hinanden og derigennem navigere igennem labyrinten. Lyder det kompliceret?
Jeg er vild med den flydende spiloplevelse (der er også kun to farver at vise!) og det supersimple gameplay.
Der er nu noget helt vidunderligt smukt over højhastighedsfotografier, der er taget i det splitsekund, hvor vores menneskelige øje slet ikke kan følge med. Har du eksempelvis nogen sinde set nedenstående før?
Det er utroligt, hvad højhastighedsfotografering kan få ting til at ligne. (Lånt fra www.crestock.com)Der er flere fantastisk flotte billeder på Smashing Magazine’s artikel om smukke billeder i denne stil.
Har du altid ønsket dig at se, hvordan dine filer eller programmer ser ud, så har du nu chancen via Bitalizer.
Brian Reavis fra Inwo fik en idé til visualisering af bits og bytes. En fil bliver simpelthen tygget igennem bit for bit og byte for byte. Hvis en bit er ‘1’, så bliver stregen på tegningen bøjet ned. Hvis den er ‘0’, bliver stregen bøjet op. Og for hver 8. bit (altså en hel byte), så bliver den netop tegnede streg farvet i farven, som byte-værdien svarer til. Brian har en — måske mere pædagogisk og korrekt — forklaring på siden, som du kan læse.
Under alle omstændigheder er det sjovt at se data repræsenteret på anden vis end det, den var tiltænkt.
Her kommer eksempelvis Opera 9.62 (opera.exe):
Se Bitalizer-billedet af Opera 9.62
Bemærk de smukke buer, der strækker sig over store dele af tegningen. Dejlige regulære dele af koden.
Og til sammenligning kommer her Internet Explorer 6.0 (iexplore.exe):
Se Bitalizer-billedet af Internet Explorer 6.0 (iexplore.exe)
Hvilken af disse to browsere vil du helst bruge?
Jeg har forsøgt at fodre Bitalizer med et billede fra Bitalizer-galleriet, men min maskine havde tilsyneladende ikke nok hukommelse. Det ville ellers have været en fin feedback til systemet.
![Det er utroligt, hvad højhastighedsfotografering kan få ting til at ligne. [Lånt fra www.crestock.com]](https://www.crestock.com/images/contest2007/3779-2-crestock%20balloon%20burst.jpg "Billede af en ballon fyldt med vand, der springer.")
