Rugbrød, æblerov og vikinger

Så fik jeg det ende­lig gjort!

I man­ge år har jeg kig­get på lækre rug­brøds­op­skrif­ter og tænkt: “Det vil jeg også prø­ve at bage en dag!”. Nu har jeg ende­lig taget mig sam­men til at lave rug­brød helt fra bun­den. Ikke noget med en Amo-brød­blan­ding, men med min egen egen sur­dej. Det føles godt at pro­du­ce­re selv 🙂 Og det sma­ger til­med godt!

I skal selv­føl­ge­lig ikke sny­des for resul­ta­tet…

Vi har nydt solen i wee­ken­den og gjort gla­de­ligt brug af vores over­dæk­ke­de ter­ras­se eller have­stue om man vil. Her­fra kan man føl­ge med i Ring­kø­bings pul­se­ren­de liv og hol­de øje med, hvor man­ge der er taget på lør­dag­sind­køb ud fra antal­let af par­ke­re­de biler. På græs­plæ­nen, som I måske kan skim­te i bag­grun­den, har vi to fine æble­træ­er, som vi har glæ­de af i den­ne tid. Vi skal dog være hur­tig ude og hen­te æbler, for vores nabo­er fyl­der deres rola­tor­kur­ve op, inden dug­gen er for­dam­pet.

I dag har vi været til til­flyt­te­rar­ran­ge­ment. Først til formiddagskaffe/te/rundstykker på Fahl Kro, hvor vi tryk­ke­de hånd med sel­ve­ste borg­meste­ren. Her­ef­ter en tur i Bork Vikin­ge­havn, som er et mini Hjerl Hede, bare med vikin­ger. Hen­de på bil­le­det her­un­der, var ikke én af de vikin­ger vi mød­te, selv­om hun ser lidt far­lig ud 🙂

Så er den her: Dildmåleren

Jeg har ledt i mine gam­le arki­ver og fandt det­te uund­vær­li­ge red­skab frem: Dild­må­le­ren.

Det består kort og godt af et PDF-doku­ment, som du kan prin­te ud og der­ef­ter benyt­te i over­ens­stem­mel­se med anvis­nin­ger­ne. Neden­for kan du se et min­dre bil­le­de af dild­må­le­ren. God for­nø­jel­se!

Dildmåleren i mindre målestok

Link til at down­lo­a­de dild­må­le­ren (PDF, 600KB)

Vi holder (måske) en pause

I skri­ven­de stund er vi i gang med at pak­ke det sid­ste ned her i vores hjem i Tilst. Male­ne ryd­der op, smi­der ud og put­ter i kas­ser og jeg er i gang med at ord­ne det aller­sid­ste inden PC’en her bli­ver sluk­ket og pak­ket ned. På man­dag bur­de TDC have lavet ny bred­bånds­for­bin­del­se til os i Ring­kø­bing. Ingen ved, om det bli­ver rea­li­te­ter­ne.

Der­for offent­lig­gør vi her en kort ræk­ke bil­le­der, som Male­ne har taget i Ring­kø­bing for nylig. Efter en tung regn­by­ge brød solen igen­nem igen — og foto­gra­fen føl­te sig kal­det til at tage en serie bil­le­der.

Solen bryder igennem efter en tung regnbyge i Ringkøbing

Solen bryder igennem efter en tung regnbyge i Ringkøbing

Solen bryder igennem efter en tung regnbyge i Ringkøbing

Det er med andre ord TDC, der bestem­mer om I kan få lov til at se resten af bil­led­se­ri­en, hvis det har inter­es­se. Af sam­me grund kan der være lan­ge svar­ti­der på mails, vi får til­sendt på den fæl­les mailadres­se.

Der­u­d­over kan jeg kon­sta­te­re, at jeg nok skal gøre et eller andet aktivt for at ind­dra­ge del­ta­ger­ne i min sta­fet­leg. Der har ikke været den sto­re respons end­nu, så ind­til vi snak­kes ved igen, så må jeg hel­le­re for­sø­ge det.

Ind­til vi ses igen: Hav det godt og husk at besø­ge os i Ring­kø­bing — vi har et gæste­væ­rel­se til rådig­hed. Nyd nu som­me­ren og dem I hol­der af.

Rundtur i Ringkøbing

Jeg har haft ferie i den­ne uge og tors­dag efter­mid­dag tog jeg der­for afsted med X‑bus 952X mod Ring­kø­bing for at hjæl­pe Male­ne med at flyt­te hen­des ting fra det lil­le værel­se, hun hav­de over Den Rig­ti­ge Slag­ter på Alga­de i Ring­kø­bing og ned til vores nye lej­lig­hed midt imel­lem Aldi, Net­to og Kvi­ck­ly — der bli­ver ikke langt til shop­ping­mu­lig­he­der­ne.

Ja, jeg skrev “vores nye lej­lig­hed”, for efter at Male­ne har fået arbej­de i Hvi­de San­de, har vi beslut­tet at flyt­te fra Tilst. Det er geo­gra­fisk set et ret stort spring, så der­for tog jeg kame­ra­et med i byen fre­dag for­mid­dag, hvor Male­ne var på arbej­de, for at se, om sprin­get kul­tur­mæs­sigt vil­le bli­ve lige så stort.

Lad mig star­te med at afslø­re, til de der ikke ved det alle­re­de, Ring­kø­bing er en hyg­ge­lig køb­stad, hvor der fin­des lidt af hvert — både histo­rie og han­dels­liv. På min rund­t­ur i byen lyk­ke­des det mig at fin­de beg­ge dele.

Da jeg star­te­de, var vej­ret lidt fug­tigt. Det betød, at jeg hav­de mulig­he­den for at tage en ræk­ke bil­le­der af fug­ti­ge, nyud­sprung­ne bøge­bla­de, som dem, du kan se her­un­der. Flot.

Våde bøgeblade i Ringkøbing

Byens vin­han­del Spar-køb­man­den hand­ler også med kaf­fe; kaf­fe­møl­ler­ne snur­re­de lystigt i ruden.

Kaffemøllerne snurrer i vinhandlen

Ring­kø­bing har også en slag­ter­bu­tik med en rig­tig slag­ter i. Hans butik er natur­lig­vis helt auten­tisk og der­for er han da også Den Rig­ti­ge Slag­ter.

Den Rigtige Slagter-butik

På vej rundt i byen fandt jeg også en ræk­ke skil­te, som jeg af den ene eller den anden mere eller min­dre selv­mod­si­gen­de grund føl­te mig nødsa­get til at foto­gra­fe­re. Er der for eksem­pel een, der kan for­kla­re, hvor­for man ikke må smi­de sten i van­det? Det er så fri­sten­de at kaste en stor, tung sten højt op i luf­ten og høre den bry­de van­d­over­fla­den med et stort plump.

Man må ikke smide sten i vandet i Ringkøbing havn.

Og mens jeg var nede ved hav­nen fandt jeg den­ne måge, der holdt vagt og sør­ge­de for at fart­græn­ser­ne i hav­ne­bas­si­net blev over­holdt. Jeg er sik­ker på, at den er i gang med at skri­ge noget i ret­ning af “Slå så lige brem­ser­ne i og få den plim­sol­ler ned i tom­gang, din fersk­vand­spirat!”.

En måge holder vagt i havnebassinet.

Inde bag en stor tøj­bu­tik i en bag­gård, som i øvrigt var fyldt med sto­re, flot­te Audi’er og des­li­ge, fandt jeg den­ne ram­po­ne­re­de og rød­ma­le­de port, som øjen­syn­lig er så vig­tig, at man ikke må hol­de for­an den. Gad vide, om det er her­fra, der er udryk­ning med brand­sprøjten, når det vir­ke­lig går hedt til? Resten af byg­nin­gen var i øvrigt i vær­re for­fat­ning end por­ten. Der var ingen glas i ruder­ne og ved­ben­den på gav­len hav­de vok­set sig langt ind i stu­en.

Man må ikke holde foran denne ramponerede port.

Men for nu at demon­stre­re, at det ikke blot er besyn­der­li­ge skil­te og ram­po­ne­re­de byg­nin­ger i Ring­kø­bing, så vil jeg slut­te af med at vise en ræk­ke byg­nin­ger og gav­le, som jeg er sik­ker på, at ring­kø­bin­gen­ser­ne har eller har haft grund til at være stol­te af at vise frem. Vi star­ter med et gavlma­le­ri, som er malet på ende­væg­gen hos en af de loka­le male­re. Meget pas­sen­de.

En malers endevæg

Ude ved van­det kan man også se Ring­kø­bing-Skjern kom­mu­nes råd­hus, som blandt andet kan afslø­re, at musiks­ti­len grun­ge også er nået til byen.

Ringkøbing-Skjern kommunes rådhus

Sid­ste hus i ræk­ken er det­te flot­te rød­kal­ke­de og blå­ma­le­de byhus, som min­der om et græsk post­kort. Eller et svensk post­kort. Eller bare et port­kort fra Ring­kø­bing.

Et rødkalket hus i Ringkøbing

Og til aller­sidst vil jeg lige min­des vores bryl­lup, hvor vi jo, hvis nogen sta­dig kan huske, ser­ve­re­de Mar­ti­ni Asti for vores gæster. Dem kan man mulig­vis købe i Ring­kø­bing eller omegn. I hvert fald stod der en 3–4 tom­me fla­sker i en skralds­pand ved stien langs med van­det. Stor ros til de tørsti­ge sjæ­le, der har husket at bru­ge skral­des­pan­den.

Tomme Martini Asti-flasker i en skraldespand.

Det­te er kun et lil­le udpluk af de bil­le­der, jeg tog den for­mid­dag i Ring­kø­bing, da jeg var ale­ne hjem­me og vil­le lære byen lidt bed­re at ken­de. Man bli­ver så utro­ligt opmærk­som, når man har et kame­ra i hån­den. Husk, at du kan se bil­le­der­ne i stør­re for­mat på 23HQ.dk.

Billeder fra Hvide Sande

Jeg har haft min før­ste arbejds­u­ge og er hjem­me i Århus og hol­de wee­kend. Det har været en blid opstart på arbej­de. Ons­dag afslut­te­de jeg min arbejds­dag med en foto­tur langs Vester­ha­vet. Jeg tror, at jeg bli­ver afhæn­gig af at fyl­de lun­ger­ne med frisk havluft efter endt arbejds­dag…

vesterhavet ved Hvide Sande

Jeg elsker at fin­de moti­ver af kulørt affald i natu­ren, især ved stran­den er der altid flot­te og far­ve­ri­ge moti­ver at fin­de. Her er noget sam­men­fil­tret blåt garn.

Blåt garn

Og her en oran­ge gum­mi­hand­ske.

Orange gummihandske i sandet

Antoniuuuuuus!!!

Tid­li­ge­re er vi stødt på et mær­ke­ligt natur­fæ­no­men hos os — se bil­le­det her­un­der — hvor vi skrev til Skov- og Natursty­rel­sen og spurg­te, om der fand­tes van­dren­de pin­de i Dan­marks frie natur. Det gør der ikke, med­min­dre de er flyg­tet fra deres fan­gen­skab…

Vandrende pind

Nu tum­ler vi med et nyt myste­ri­um her på matrik­len…

Sid­ste uge blev områ­det omkring vores ter­ras­se og hoved­dør sky­de­ski­ve for kon­ky­li­er og andre strand­skal­ler. Først tro­e­de vi, at det var nogen af nabo­er­nes børn, som syn­tes, at det var sjovt at kaste ting ind på vores ter­ras­se. Før­ste gang det ske­te, kig­ge­de Ulrik ud af vin­du­et for at se, om det var bør­ne­ne, der lave­de løjer. Men der var ingen at se! Så ske­te det igen et kvar­ter efter. Så gik jeg ud på ter­ras­sen for at skæl­de even­tu­el­le bal­la­de­ma­ge­re ud… Men igen, ingen at se eller høre…

Vores teo­ri er, at det er områ­dets ska­der og kra­ger, der har sid­det og gjort tagren­der rene og kastet kon­ky­li­er­ne “over­bord”. Men hvem har lagt dem der? Vi bor trods alt knap 8 km fra Århus Bugt og gider måger eller lig­nen­de at fly­ve så langt for at spi­se sneg­le i fred?

Ken­der nogen sva­ret? Ellers må vi spør­ge Skov- og Natursty­rel­sen igen.

Her får I det sam­le­de bevis­ma­te­ri­a­le.

Konkylier i haven