vores arnested på Nettet
Ulrik viste mig denne side i dag — eller nærmere fik mig til at lytte til siden. Det virker kun med hovedtelefoner og helst med lukkede øjne.
Klik play på a virtual haircut og få en frisøroplevelse ud over det sædvanlige!
Hvilket minder mig om, at jeg trænger til at blive klippet…
Den første officielle dag på NordiCHI 2008 er i dag. Det vil sige, at der lige pludselig står ekstra 200 konferencedeltagere, der er klar til at lytte til keynotes (en tale, der skal “slå tonen an” for konferencen), poster sessions, panel discussions, paper sessions, interactive demos og meget, meget mere. Der er et helt særligt konferencesprog, som man er nødt til at tale eller i det mindste blot forstå, hvis man skal gøre sig håb om at begå sig. Og jeg kommer sikkert til at bruge nogle fagudtryk i min beretning fra NordiCHI. Mit håb er dog, at jeg kan afmystificere begrebet “videnskabelig konference” og formidle mine erfaringer og indtryk til almindelige, dødelige dansklæsende mennesker, der ikke har forudsætning for at vide, hvad der foregår sådan et sted.
Dagens program har været tætpakket med oplevelser. Lige nu sidder jeg og forsøger at samle nogle af alle disse indtryk, så jeg bliver i stand til at fortælle om dem. Grundlæggende har der været rigtig mange præsentationer af artikler og efterfølgende diskussioner af dem. For mit vedkommende var det meget ligesom dagen i går — men med flere deltagere og større variation i emnerne for præsentationerne.
Set fra mit synspunkt, så var et af dagens mest interessante emner den artikel, der handlede om forsøget på at skabe et værktøj til at understøtte webudviklere og ‑designere i deres arbejde. I dag er det alt for svært at hjælpe designere og udviklere med at lave webgrænseflader, så hvis man kan lave et værktøj, der kan “beregne kvaliteten” af en brugergrænseflade og fortælle designer/udvikler resultatet inden det bliver implementeret og dermed bliver dyrt at lave om, så kan vi spare en masse tid og penge.
Derudover fulgte jeg en hel session om tværkulturelle udfordringer. Det var undersøgelser af om videnskabelige metoder, der er udviklet i den vestlige kultur (specifikt: tænke-højt-afprøvning) er anvendelig i en asiatisk/østlig kultur. Det viser sig interessant nok, at man ikke direkte kan overtage metoden. Det er jo også interessant for et internationalt foretagende som Danske Bank, der har medarbejdere (og dermed potentielle tænke-højt-testdeltagere) i mange forskellige lande og kulturer.
Derudover blev standarderne for handicapvenlige websites (WCAG 1.0) sat under lup. Konklusionen er, at de problemer, som handicappede (syns‑, motoriske- eller andre typer) oplever slet ikke bliver “fanget” af WCAG-standarderne, som de ser ud i version 1.0. Heldigvis er version 2.0 godt på vej. Det bliver spændende at se dem efter i sømmene.
Jakob Nielsens (for nogen) velkendte retningslinier for brugervenlige websites blev også sat under luppen i en test af Facebook, hvor det viste sig, at selv om Facebook ikke overholder ret mange (kun 2) af de 10 rettesnore, så synes brugerne stadig, at det er et fedt websted. Måske virker de snart 20 år gamle retningslinier ikke for denne nye type applikationer? Eller måske er brugerne generelt blevet bedre til at gennemskue brugergrænseflader? Eller måske overdøver glæden ved at bruge et anvendeligt system i virkeligheden behovet for brugervenlighed? Det sidste er jo næsten blasfemisk at skrive, hvis nu andre brugervenlighedsnørder skulle læse det her — men pointen er vel, at brugerne kan have meget glæde af et system og dermed være klar til at finde sig i rigtig meget?
(Jeg havde lovet mig selv, at dette kun skulle blive en kort opdatering, menæh… det kan jeg vist godt glemme nu!)
Dagens poster sessions (en præsentation af, hvad ens forskning har drejet sig om — præsenteret på een plakat i stor størrelse) og interactive demos (en praktisk demonstration af ens forskningsresultater) bragte også mange interessante emner med sig.
Fra et proffessionelt synspunkt var det forskning i et framework til at lave multitouch (efterhånden velkendt fra iPhone), der virkede mest relevant. Fra et personligt synspunkt var det helt sikkert projektet BeatBearing, der vakte størst begejstring. BeatBearing er en fysisk trommecomputer, der også har vakt opsigt hos gør-det-selv- og dimsenørderne på nettet. Den bruger kuglelejer (bearings) i en matrix til at skabe rytme — meget som monome også gør det. Her er der blot en endnu stærkere fysisk oplevelse af at interagere med maskinen, når man lægger og flytter kuglelejerne på plads i matricen.
Det er fedt at stå omkring BeatBearing og få en fælles oplevelse med en fuldstændig fremmed om at skabe en fed rytme. Hvis min beskrivelse slet ikke giver mening, så kan du se med på videoen her nedenfor.
BeatBearing — en håndgribelig trommemaskine
Dagen sluttede med en lynhurtig tur — man fristes til ikke engang at kalde det et besøg — på Museum for Skitser her i Lund. Det er en samling af kunstneres forstudier til deres kunstværker. Nu bliver jeg nødt til at tage til Lund igen en anden gang for at se nærmere på udstillingen, for den meget lille smagsprøve vi fik til aften var interessant nok.
I morgen er det tirsdag — endnu en keynote venter. To, faktisk. Og masser af papers, masser af nye posters og nye interactive demos. Og så skal jeg lige have kigget lidt mere på bogen Processing om programmeringssproget Processing. Måske skal den med hjem til hylden. Sproget lyder i al fald spændende.
Og så har jeg slet ikke skrevet om Jonas Birgerssons keynote, der handlede om good design vs. bad design eller mere korrekt om perfect design vs. evil design. Jeg vil forsøge at fremskaffe hans keynote slides, så jeg kan vise dem frem her på bloggen. Det var en dejligt og veloplagt tale at starte konferencen med. Det må der komme mere om senere. Jeg lover at vende tilbage i morgen med flere beretninger fra NordiCHI 2008. Og husk, at du kan læse mine indtryk og tanker fra konferencen på min Jaiku stream.
Jeg er taget til NordiCHI 2008 i Lund nord for Malmø. Det er en konference, der retter sig mod det forskningsområde, der hedder HCI (Human-Computer Interaction). Det handler om hvordan mennesker og computere arbejder med (eller mod) hinanden. Overalt i verden holdes der flere gange årligt konferencer, der beskæftiger sig med dette emne, der selvsagt bliver mere og mere interessant efterhånden som it gennemsyrer vores hverdag i højere og højere grad.
NordiCHI afholdes i en nordisk by hvert andet år og denne gang faldt loddet altså på Lund. Det er imidlertid en international — eller i hvert fald europæisk — konference. I dag, søndag, har det været Store Workshop Dag på NordiCHI. Det betyder, at jeg har været til en workshop (faktisk to workshops der blev slået sammen!) hvor der både har været østrigere, tyskere, belgiere, litauere, finner og nordmænd. Spændende. Og meget charmerende at høre engelsk udtalt med både stærk tysk, finsk og norsk accent.
Dagens workshop var delt op med tre paper sessions, som er præsentation af et eller flere forskningsrapporter. Derefter sluttede det af med en diskussion (først i grupper — derefter i plenum) af hvilke udfordringer vi ser for fremtidig HCI-forskning. Det føles dejligt at få lov til igen at tænke over tingene på et akademisk plan.
De tre paper sessions handlede om kravsindsamling og sociale medier. Der er altså fokus på, at verden i de sidste halve årti har set en ny type website eller programmer, som i meget højere grad end tidligere drejer sig om brugerne og den information, de skaber. Her vil nogen sikkert gerne råbe “Web 2.0!”, men det er bare så frygteligt hypet et udtryk. Denne nye type programmer og sites kræver muligvis (eller sandsynligvis — eller helt åbenlyst!) en ny form for udviklings- og kravsindsamlingsmetoder. Og det var det emne, der blev talt om til denne workshop. Jeg deltog, da jeg tror på, at der er et kæmpe potentiale i sociale medier.
Jeg bruger lige 5 linier på at referere til de præsentationer, jeg fandt specielt interessante for denne dag:
På Jaiku har jeg nu forsøgt at liveblogge nogle af de tanker og indtryk, der røg igennem hovedet på mig under de forskellige præsentationer. Jeg har tænkt mig at gøre det samme i de kommende dage, så du kan følge med i NordiCHI 2008 på afstand.
I morgen starter konferencen officielt, så programmet byder på flere paper sessions, en keynote og paneldebatter og centrale emner. Jeg glæder mig allerede som et lille barn i en svensk universitetsby.
Gad vide, om der også bliver tid til at se og tage et billede af domkirken?
Århus Festuge 2008 fandt sted i den forgangne uge, men vi havde ikke tid til at deltage før i går lørdag. Det er måske meget forståeligt, når vi nu har adresse i Ringkøbing, men vi mente alligevel, at det kunne være interessant at mødes med venner og få en kulturel oplevelse.
Vi havde undersøgt sagerne og besluttet os for at overvære eller deltage i 4–5 forskellige aktiviteter. Den første aktivitet var den jomfruelige Dansk Lommefilm Festival 2008, der fandt sted i Studie 1 i Filmbyen i Århus. Det er første gang, der bliver afholdt lommefilmfestival i Danmark.
Vi troede, at vi blot skulle overvære de film, der var blevet indleveret til konkurrencen om 10.000 gode, danske kroner og derefter se en glad instruktør gå derfra. Men det viste sig at være et helt eftermiddag- og aftensarrangement, der først sluttede, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) sluttede sin optræden kl. 22:00.
Festivalen bød også på interview med Heide Schürmeier fra Interfilm i Berlin, orientering om en kommende (november!) dansk mobilfestival Dogma Mobile, interview med det hollandske projekt Mobilevideonet, interview med den franske Pocket Film Festivals og ikke mindst danske Martin Strange Hansen, der laver film til mobiltelefonen for DR.
Festivalens klimaks var naturligvis fremvisningen af de 5 bedste film fra årets konkurrence med temaet “Øjeblikket” med en kontantpræmie til 1.pladsen. Prisen gik til filmen “Et farligt øjeblik”, der er en fint fortalt lille thriller om en pige, der får sin fod fast i skinnerne ved en jernbaneoverkørsel. Slutningen må du selv se.
Prins Nitram fortjener næsten en hel blog for sig selv: manden optræder sammen med sig selv på video. Det skal ses for helt at forstå det. Han spiller alle instrumenter selv og alt i alt må man beundre manden for hans kreative udfoldelser.
Nå, lørdag aften var ved at være ovre for vores vedkommende — stik imod vores forventning havde vi ikke overværet andet end lommefilmfestivalen. Til gengæld var det så god og anderledes en oplevelse, at vi godt kan leve med det.
Søndag lige over middag kørte vi en tur i Marselisborg Dyrehave. Vi så og rørte ved rådyrene — både de unge og de gamle, der var lige begejstrede for de æbler, som de rare dyrehavegæster havde taget med. Vejret var dejligt solrigt og luften let kølig.
Der var masser af gæster i haven — deriblandt en lille dreng og resten af hans familie. På vej tværs over et stort, grønt område bliver den lille dreng efterladt bagude, da han bliver optaget af noget i græsset. Han bukker sig ned og samler det op for derefter at putte det i munden. Det tager ham ikke mange halve sekunder at gennemskue, at den lille sliklignende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekunder at henlede moderens opmærksomhed på den lille purk, der nu har et ansigtsudtryk, der mest af alt ligner en citron. Alt imens hun selv storsmiler over den slags små erfaringer, som kun livet i naturen kan give.
Hans moder får trukket den opblødte rådyrpølle ud af munden på drengen og tørret ham om munden. Vi sidder bare tilbage med to smørrede smil.
Nå, efter den slags kulinariske oplevelser vælger vi at køre ud til Marselisborg Lystbådehavn for at gå en tur ved vandet. Dejligt forfriskende. Oven i købet har Århus Kommune opstillet en træningspavillon af samme art, som de tre, der snart skal stilles op i Ringkøbing. Vi prøvede dem kort af og kan sige god for kommunens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.
Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jægergaardsgade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres telefonnummer. I skrivende stund er nummeret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.
Men før vi fik en ganske udmærket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stiften og fik en kop chai latte og et stykke gulerodskage. Stik imod vores kernesunde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.
Vi gik også omkring Rådhusparken og videre til Musikhuset, hvor Innovation Lab, Lego og flere andre havde opstillet en mængde digitalt legetøj, som legebørn kunne få lov at muntre sig med. Unge som gamle, naturligvis. Derfor fik vi blandt andet lov til at lege med robotten Pleo — en lille dinosaur, der eftersigende skulle udvikle sin egen personlighed gennem interaktion med sine omgivelser. Vi optog et lille videoklip, som muligvis vil blive uploadet på et senere tidspunkt.
Det var en længere smøre, men det blev også til en weekend, der var langt mere rig på oplevelser, end vi regnede med, da vi kørte fra Ringkøbing lørdag lige før middag.
Og så har jeg slet ikke skrevet om grahamsbrødet efter opskrift fra Aurion, der smagte fantastisk. Eller hvordan min udlejer i Tilst er ved at lægge nye fliser i indkørsel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festugen, som vi havde håbet på. Eller…
Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en weekend. I morgen starter der en ny uge med lige så mange muligheder.
Så fik jeg det endelig gjort!
I mange år har jeg kigget på lækre rugbrødsopskrifter og tænkt: “Det vil jeg også prøve at bage en dag!”. Nu har jeg endelig taget mig sammen til at lave rugbrød helt fra bunden. Ikke noget med en Amo-brødblanding, men med min egen egen surdej. Det føles godt at producere selv 🙂 Og det smager tilmed godt!
I skal selvfølgelig ikke snydes for resultatet…
Vi har nydt solen i weekenden og gjort gladeligt brug af vores overdækkede terrasse eller havestue om man vil. Herfra kan man følge med i Ringkøbings pulserende liv og holde øje med, hvor mange der er taget på lørdagsindkøb ud fra antallet af parkerede biler. På græsplænen, som I måske kan skimte i baggrunden, har vi to fine æbletræer, som vi har glæde af i denne tid. Vi skal dog være hurtig ude og hente æbler, for vores naboer fylder deres rolatorkurve op, inden duggen er fordampet.
I dag har vi været til tilflytterarrangement. Først til formiddagskaffe/te/rundstykker på Fahl Kro, hvor vi trykkede hånd med selveste borgmesteren. Herefter en tur i Bork Vikingehavn, som er et mini Hjerl Hede, bare med vikinger. Hende på billedet herunder, var ikke én af de vikinger vi mødte, selvom hun ser lidt farlig ud 🙂
