I går da det regnede, sad vi nemlig og haiku-hyggede og herunder ser I resultaterne.
Først en sød:
Jeg elsker dig skat
helt op til stjernerne og
tilbage igen
Så en dramatisk:
Kys mig nu min skat
sagde hun idet han skred
sommeren er slut
Så en fræk:
Ledig stilling i
vor sexbutik, du ringer
bare lidt i sex
Så med reglen, at vi skiftes til at skrive et ord af gangen:
Glasset runger hult
mod kanten af afgrunden
plonk lyder det nu
Og en til:
Aldrig havde han
set så langt ud mod kanten
wow for en udsigt!
Og så den sidste:
Hvor gemte hunden
benet? Al lærdom viser
hvor blomsterne er
Man kan diskutere den kunstneriske kvalitet af disse digte, men for at blive dygtig er man nødt til at øve sig.
Vi havde det i hvert fald sjovt og er i øvrigt ikke de eneste, der forsøger os med let kluntede haiku. Dette er tyvstjålet fra Rolf Nelson på Threadless:
Haikus are easy
but sometimes they don’t make sense
Refrigerator
Vi deltog i min kusine Cathrines 18-års fødselsdag. Vejret var godt, maden var god (omend ikke så rigelig, som værtinden havde håbet 😉 ) og så var gæsterne jo en væsentlig del af festlighederne.
Her kommer der billeder af aftenens mest dramatiske indslag:
Og aftenens dyriske indslag:
Og så hjemturens motionsindslag:
På vej mod Ringkøbing fra Fjerritslev (et sted udenfor Thisted) blev vi holdt tilbage af en hjemmeværnsbetjent. Det var nok godt nok, at vi ikke kom i vejen for disse travle mænd.
Vi pakkede plastikken af en af de DVD-film, der står i vores filmhylde. På dansk hedder den Det Ku’ Ikke Være Bedre men på engelsk hedder den Upside of Anger. En meget bedre og mere sigende titel.
Filmen handler om en midaldrende kvinde, Terry Ann (spillet af Joan Allen), der har fire unge eller voksne døtre. I starten af filmen erfarer vi, at hendes mand har forladt hende — sandsynligvis med hans svenske sekretær. Vor hovedperson bliver nu en bitter, aldrende kvinde, der ved hjælp af drinks og galde holder smerten fra døren. Hun bærer følelserne og smerten udenpå, ligesom døtrene også gør det. Det udløser naturligvis en lang række konflikter.
Undervejs i dette drama får een af døtrene, Andrea — kaldet Andy, et job på en lokal radiostation, hvor produceren Shep (spillet af instruktøren Mike Binder) ansætter hende og kort efter bliver kæreste med hende. Shep er over 40 og Andy er 20 år yngre. Det huer naturligvis ikke Terry at se hendes unge, dygtige datter arm i arm med en selvglad sjover der er dobbelt så gammel.
Filmen viser sig — udover den dramatiske ramme — at rumme en række komiske indslag, hvor vi tilskuere er nødt til et grine af Terry og hendes ulykke. Det viser sig imidlertid også, at Terry har en stærk indre kraft, der får hende til at behandle ulykkerne både i drømme og i dagslys.
Vi mærker og ser Terrys stærke frustration, da hun overrasker Shep og Andrea i seng sammen og det går op for hende, at datteren ikke blot holder i hånd og går i biografen med manden.
Sekundet senere spiser familien aftensmad (Kevin Costner spiller Terry Anns nye ven) og her kommer filmen til et vendepunkt, da der pludselig bliver brugt helt andre virkemidler end vi regner med. Se selv med nedenfor. Og prøv at overbevise mig om, at du havde forudset den drejning.
Filmen kan anbefales. Jeg vil nok give den. 4 ud af 7 stjerner for historien men en enkelt stjerne mere for udførslen. Mike Binder får fortalt en film, der for os til at tænke over vor egen indignation og antagelser om tingenes sammenhæng.
Det er blevet søndag aften. I morgen skal jeg på arbejde igen efter 16 dages juleferie og dermed også 16 dage sammen med Ulrik. Det har været dejligt at have så mange dage sammen, det har vi ikke haft siden sommerferien!! Men om en måned er det slut med at være pendlerægtepar, men det kan Ulrik fortælle om, når det bliver hans tur til at skrive 🙂
Jeg har lige set anden del af DRs nye søndagsserie Livvagterne og det er bestemt en serie, jeg vil følge med i de næste mange søndage. Jeg sad godt nok og småkedede mig noget af tiden, da første afsnit blev vist første nytårsdag, men det blev der rettet op på i aftenens afsnit. Nu er persongalleriet blevet foldet ud og den irriterende Rambo-type sorteret fra. Det skal nok blive spændende at følge ‘De Tre Musketerer’. Tak til DR for endnu en spændende drameserie!
