En hel uge med oplevelser

Vi har ikke været så gode til at over­hol­de vores nytårs­fort­sæt (men det er vel også i orden at glem­me det, når man når over d. 15. janu­ar?), så her kom­mer der lige en opsam­ling over den sid­ste uge, som har været begi­ven­heds­rig.

Sid­ste tirs­dag hav­de vi klan­mø­de med Klan Waingun­ga her hos os. Det var en hyg­ge­lig aften med dis­kus­sio­ner om logo, hjem­mesi­de og Face­book-grup­pe. Der­u­d­over hav­de vi natur­lig­vis sør­get for hjem­me­bagt brød med mas­ser af ker­ner. Næste klan­mø­de bli­ver først på den anden side af som­mer­fe­ri­en.

Sid­ste ons­dag var vi ude at løbe en aften­tur til Køb­stadslø­bet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (ryg­ter­ne siger 7,8km — men det er kun ryg­ter), der hav­de til­truk­ket næsten 1200 del­ta­ge­re. Male­ne føl­te sig han­di­cap­pet og over­ho­ve­det ikke klar til løbet, da hun sta­dig var øm i benern’ efter man­da­gens løbe­tur. Jeg lær­te til gen­gæld en vig­tig lek­tie: Når man skal løbe, skal man have løbe­sko på. Mine sko stod nem­lig fint på hyl­den hjem­me i Ring­kø­bing, og det opda­ge­de jeg først, da vi kør­te for­bi byskil­tet til Skjern. Jeg var imid­ler­tid stæ­dig og løb turen i mine ita­li­en­ske gum­misko med mas­ser af vab­ler til føl­ge.

Det til trods, så blev tiden alli­ge­vel helt hæder­lig: Male­ne løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi del­ta­ger nok igen næste år — hvis løbs­ar­ran­gø­rer­ne kan garan­te­re, at vi vin­der en nit­te­præ­mie på del­ta­ger­num­me­ret.

Fre­dag hav­de vi beg­ge fri og nød hin­an­dens sel­skab. Om afte­nen var vi igen for­e­nings­ak­ti­ve og hav­de for før­ste gang helt ale­ne en bio­graf­vagt hhv. i kiosk og bil­letsalg. Bio­gra­fen viste Nat på muse­et 2 og der var 13 beta­len­de gæster til fore­vis­nin­gen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyg­ge­ligt at være i bio­gra­fen på den måde. Efter fil­men gik vi på Hotel Ring­kø­bing og køb­te en kop cho­ko­la­de med dagens kage, æble­ka­ge med cho­ko­krym­mel og crè­me fraî­che. Der mød­te vi så en af mine grand­fætre, Ras­mus, der er tje­ner på hotel­let i som­mer­pe­ri­o­den. Uven­tet, men hyg­ge­ligt.

Lør­dag tog vi så til Ålle­ren (Aal­borg, for de uind­vie­de) for at høre Balstyrko spil­le på Stu­den­ter­Hu­set. Sti­li­ko­net og musik­man­den Ken­neth Bager var opvarm­nings- og afkølings-DJ. Inden kon­cer­ten spi­ste vi på Mad Don­na på Vester­bro i Aal­borg. Det var god mad og god betje­ning.

Lør­dag efter­mid­dag gik vi en lang tur ved Nymøl­le Bæk, hvor jeg blev fan­get af en sko­v­flåt. Den bed sig fast og vil­le ikke give slip igen før vi fandt en pin­cet frem dagen efter.

Søn­dag drog vi afsted mod Ring­kø­bing igen for at gøre vores EU-bor­ger­pligt og stem­me til Euro­pa­par­la­mentsval­get. Fol­ke­tin­get hav­de ved­lagt en bonus-afstem­ning. Det lig­ne­de mest af alt et kære­ste­brev — dog mang­le­de “Måske”-feltet. Det brug­te vi det meste af man­da­gen til at kom­me os over.

Tirs­dag brag­te så ugens kuli­na­ri­ske høj­de­punkt. Jeg hav­de impuls­købt to hele skrub­ber hos Frisk Fisk og ikke over­ve­jet nær­me­re, hvor­dan de skul­le til­be­re­des. Så vi måt­te have gang i “Den klas­si­ske køk­kensko­le” for at lære at filet­te­re og flå flad­fisk (sig det tre gan­ge hur­tigt efter hin­an­den!) — dog ikke på sam­me tid. Vi star­te­de med at være to mand om at flå en flad­fisk (sig DET tre gan­ge!) med både groft salt og viske­styk­ke. Det end­te med, at der var halv­de­len af fisken til­ba­ge, da beg­ge sider var flå­e­de. Der­ef­ter kom turen til skrub­be II. Den blev “bare” filet­te­ret med møje og omhu. Vi er gla­de for, at vi har prø­vet af flå og filet­te­re inden vi væl­ger at mel­de os til en Robin­son-eks­pe­di­tion. Og mad sma­ger som bekendt bed­re, når man selv har “ned­lagt” den.

I dag har vi grint af maski­nover­sæt­tel­ser fra Goog­le Trans­la­te. Male­ne hav­de mod­ta­get et udkast til en pres­se­med­del­el­se, der var ble­vet maski­nover­sat til engelsk fra dansk med bl.a. føl­gen­de for­mu­le­rin­ger til føl­ge:

Have the par­ti­ci­pants not typed num­ber you can go into the enrol­l­ment system and taste it.

…the­re are refres­h­ments and com­pe­ti­tions for both chil­dren and adults, who have come into goals or for tho­se who have come to che­e­ring and look at.

Tak for gri­net, Goog­le Trans­la­te.

Jeg har registreret mig som bruger hos Facebook

Så fik jeg ende­lig taget mig sam­men til at regi­stre­re mig hos Face­book. Find mig under mit ful­de navn: Ulrik Høy­er Kold.

Jeg må vel bare erken­de, at der er man­ge af dem, jeg godt kun­ne tæn­ke mig at hol­de kon­takt med, der aldrig regi­stre­rer sig hos Lin­ke­dIn. Det fag­li­ge og pro­fes­sio­nel­le net­værk Lin­ke­dIn har bare aldrig rig­tigt slå­et igen­nem i Dan­mark på sam­me måde som Face­book har gjort det.

Nu har jeg bidt i det sure æble og trod­set mit prin­cip om ikke at sæl­ge ud af mine data til Face­book-djæv­len. Der har jo været mas­ser af nyheds­ud­sen­del­ser, ‑artik­ler og advars­ler om at pas­se på, hvad man udle­ve­rer om sig selv på det ver­den­s­oms­pæn­den­de net­værk Face­book. Jeg gider slet ikke at rem­se dem alle sam­men op.

Face­book, here I come!

Pennevenner? That’s so 80’s! Eller…?

Da jeg var yngre køb­te jeg Vi Unge og Mix. Bagest i bla­de­ne var der sider hvor andre børn/unge søg­te pen­ne­ven­ner. Jeg send­te en del bre­ve. Det blev dog aldrig til lang­va­ri­ge brevveks­lin­ger, men det var altid vildt spæn­den­de at få bre­ve fra nye “venin­der”.

I aften blev jeg kon­fron­te­ret med fæno­me­net igen, da jeg fik føl­gen­de sms:

Hej male­ne. Vil­le hører om det dig fra pen­ne­ven­ner mvh anja.”

Jeg vid­ste ikke, at man sta­dig gjor­de i det der med pen­ne­ven­ner og ‑venin­der. Tro­e­de at man “fandt hin­an­den” på soci­a­le net­værks­si­der som Face­book, Arto og andre fora ? Men jeg er ble­vet klo­ge­re her til aften…

Tak for sms’en Anja! Jeg håber, du fin­der den rig­ti­ge Male­ne! 🙂