Juleklar

Jules­måka­ger er bagt: Tjek!

Jules­måka­ger er næsten spist: Tjek!

Alle jule­ga­ver er ind­købt: Tjek!

Alle jule­ga­ver er pak­ket ind: Tjek!

Den årlige julebagedag

Det er snart tid for den årli­ge jule­ba­ge­dag sam­men med Joakim og Astrid. I år har vi også invi­te­ret Rolf og Maria. Det skal nok bli­ve en dej­lig dag med jule­ka­ger, brænd­te fin­gre og opskrif­ter spredt ud over alt.

I dag rin­ge­de Joakim og spurg­te bekym­ret til vores kost­om­læg­ning. Om den nu ikke kol­li­de­re­de med jule­ba­ge­da­gen?

Der til er der jo kun eet svar, når man er glad for kager: Jo, hvis man er puri­ta­ner! Men som med alt andet, så kan man være ekstre­mist eller mere prag­ma­tisk. Og med maden er vi ret prag­ma­ti­ske.

Natur­lig­vis skal der kager til, når det er jul. Og den gode mad må vi også ger­ne spi­se. Sålæn­ge den inde­hol­der mas­ser af de gode fedt­sy­rer, mas­ser af pro­te­in, vita­min og mine­ral og nog­le lang­som­me kul­hy­dra­ter. Ikke alle de dér raf­fi­ne­re­de, lyn­hur­ti­ge suk­ker­for­mer.

Men tak for­di du spurg­te, Joakim.

Vores foretrukne pebernøddeopskrift

Peber­nød­der hører julen til og da det snart er jul, har vi natur­lig­vis bagt peber­nød­der. Det er sket efter en gam­mel opskrift, som min mor har brugt i man­ge år. Den er hen­tet fra en opskrift­sam­ling, der hed­der Menu og sma­ger dej­ligt af jul.

Peber­nød­der skal have lige præ­cis den stør­rel­se, som man for­ven­ter af en peber­nød. Ikke for stor og ikke for lil­le — den skal være een mund­fuld. Peber­nød­der skal være sprø­de og kry­dre­de, men må bestemt ikke øde­læg­ge hver­ken tæn­der eller appe­tit, synes vi her i huset. Der­for er den­ne opskrift helt per­fekt.

Klassiske pebernødder

  • 375g smør
  • 375g suk­ker
  • 3 æg
  • 850g mel
  • 1 tsk. stødt inge­fær
  • 2 tsk. stødt kar­de­mom­me
  • 1½ tsk. stødt kanel
  • 2 tsk. natron
  • 3 knsp. hvid peber
  • evt. revet citronskal

Smør og suk­ker røres blødt. Der­ef­ter røres æg i. Sigt mel m/ kryd­de­ri­er og natron og rør den i smør- og suk­ker­blan­din­gen.

Ælt dej­en og rul den ud i fin­ger­tyk­ke pøl­ser. Lad den even­tu­elt stå koldt i et par timer, så den bli­ver let­te­re at rul­le ud. Skær dej­en i pas­sen­de styk­ker og tril dem til kug­ler.

Læg dem her­ef­ter på en pla­de og husk, at de hæver en smu­le under bag­ning, så der skal være lidt mel­lem­rum mel­lem kug­ler­ne.

Peber­nød­der­ne bages i en 200°C varm ovn i 10–12 minut­ter.

Når peber­nød­der­ne er fær­di­ge, tages de af pla­den og læg­ges på et sted, hvor de kan slip­pe af med var­men (en bage­rist med papir på eller andet)