Udgivet den

Opsang til teenagere i alle aldre

I wee­ken­den var vi en tur på Fyn for at besø­ge ven­ner og fami­lie. Det før­te os til Svend­borg, der jo blandt andet er kendt for revy­en Rot­te­fæl­den.

Vi så nu ikke som­mer­revy, men der­i­mod fore­stil­lin­gen Opsang, der er en kær­lig men vel­ment øje­åb­ner. Fore­stil­lin­gen kom­mer snart til Ring­kø­bing og i den for­bin­del­se vil vi da ger­ne lige gøre opmærk­som på den.

Styk­ket hand­ler om de 7 døds­syn­der og for­tæl­ler 7 kor­te­re histo­ri­er om 7 tee­na­ge­re, der alle ender deres liv i lig­hu­set på grund af deres let­sin­di­ge liv. De glem­mer, at der er en grund til, at før­ste sta­vel­se i døds­syn­der er “død”.

Og det er den opsang, vi andre får.

Tea­tret Mungo Park i Køben­havn har også opført styk­ket og hos dem kan man læse omta­len og se publi­kums umid­del­ba­re reak­tio­ner.

Styk­ket har fuld fart frem alle­re­de fra før­ste færd og blan­der under­vis­ning og musi­cal i noget, de selv kal­der musi­cal lec­tu­re. Vi blev blæst ned af sto­le­ne af det hæs­blæ­sen­de tem­po og tøver ikke med at gå ind og se fore­stil­lin­gen igen. Vi vil råde dig til at gøre det sam­me, hvis du har mulig­he­den.

Og som lidt ekstra guf får I her en video med den nord­jy­ske trou­ba­dur Per Worm, der spil­ler et nyt num­mer, der hed­der Opsang.

Udgivet den

Prætentiøs tekst om kunst

Det her blo­gind­læg hand­ler om for­mid­ling og kunst. Og om for­mid­ling af kunst. Og om for­mid­lin­gens kunst. Er der noget vær­re end at læse en tekst, der vir­ker fuld­stæn­dig som sort snak? Eller lyt­te til en oplæs­ning af en tekst, der slet ikke giver nogen mening.

Og selv om man for­sø­ger at læse tek­sten igen og igen og igen, så vir­ker det sta­dig lige meget som sort snak. Man begyn­der at tæn­ke ved sig selv.

“Er det mig, der har mis­for­stå­et et eller andet? Er jeg dum? Hvor svært kan det være at for­stå? Er for­fat­te­ren autist? Er det over­ho­ve­det menin­gen, at det­te skal læses af andre?”

Male­ne hav­de en ople­vel­se i den ret­ning med neden­stå­en­de tekst fra en fol­der om en kunst­ner i vores loka­l­om­rå­de. Jeg har ind­talt den for jer. Så kan I jo se, om det er for­stå­e­ligt.

Uddrag fra “Liv­styd­ning — sprog og myte” fra 1993 (Ogg Vor­bis, 741kb)

Og her kom­mer så afte­nens 500.000-kroners spørgs­mål: Bli­ver for­stå­el­sen af tek­sten bed­re, hvis man spil­ler den bag­læns? Døm selv!

Uddrag fra “Liv­styd­ning — sprog og myte” fra 1993. Spil­let bag­læns. (Ogg Vor­bis, 725kb)

Vi mod­ta­ger ger­ne kom­men­ta­rer om tek­stens for­stå­e­lig­hed i kom­men­ta­rer­ne.

For­bru­gero­p­lys­ning: Ogg Vor­bis-filer kan spil­les med bl.a. føl­gen­de medi­e­af­spil­le­re: Sque­eze­Cen­ter, foobar2000, Winamp, Fre­eAmp, Win­dows Media Play­er med en plu­gin, VLC Media Play­er, XMMS, xine, iTu­nes med en Qui­ck­ti­me-kom­po­nent, og man­ge fle­re afspil­le­re.

Udgivet den

Koncert med Caroline Henderson

I aften skal jeg ople­ve det vestjy­ske kul­tur­liv… Mine ører skal for­kæ­les med dej­lig jazz fra Caro­li­ne Hen­der­son i Vostrup Tea­ter- og Musik­hus, som er ble­vet udråbt som Årets For­e­ning 2008! Jo jo, de kan skam også ude i det mør­ke Vestjyl­land 🙂

Det lig­ger vest for Tarm ud til Ring­kø­bing Fjord, så det bli­ver en halv times køre­tur i for mig ukendt land.

Jeg har desvær­re ikke kame­ra­et i min vare­tægt i den­ne uge (vores dele­barn), så jeg må se, om jeg kan tryl­le med mit mobil­ka­me­ra…

Udgivet den

Årskortet til ARoS er indviet nu

I dag tog vi bybus­sen ind til Maga­sin og byt­te­de den aller­sid­ste gave, der skul­le byt­tes og gik der­ef­ter til ARoS for at veks­le vores gave­kort til et års­kort. Det var nem­lig menin­gen, at vi vil­le se Bjørn Nør­gaards udstil­le­de kar­to­ner til Dron­nin­gens gobe­li­ner.

Udstil­lin­gen stop­per d. 9. sep­tem­ber, så det var ved at være sid­ste chan­ce for os, da vi har pla­ner for de næste par wee­ken­der. Det sam­me gør udstil­lin­gen af land­skabs­ma­ler Janus la Cours male­ri­er — og det end­te der­for med, at vi brug­te 2–3 timer der­in­de i sel­skab med Nør­gaards skit­ser, nota­ter, teg­nin­ger, kal­ker og far­ve­prø­ver og la Cours utro­li­ge, næsten foto­re­a­li­sti­ske Djursland­ska­ber. En dej­lig måde at bru­ge en lør­dag efter­mid­dag på. Det års­kort skal nok tje­ne sig selv ind!

Udgivet den

Er du troende?

På lør­dag skal vi mødes med præ­sten, så vi kan få styr på den kir­ke­li­ge hand­ling, hvil­ke sal­mer der skal syn­ges og hvad præ­sten skal sige i sin tale til os.

Vil præ­sten mon spør­ge os om, hvor­vidt vi er krist­ne? Vi er lige så tro­en­de som den gen­nem­snit­li­ge dan­sker og går kun i kir­ke jule­af­ten samt ved de tra­di­tio­nel­le fami­liæ­re begi­ven­he­der: bar­nedåb, kon­fir­ma­tion, bryl­lup og begra­vel­se. Men kan man som næsten-ikke-tro­en­de til­la­de sig at bli­ve kir­ke­ligt viet?

Det mener vi jo hel­dig­vis godt, at man kan, for hos os opfat­ter vi i lige så høj grad kir­ken som et styk­ke af vores dan­ske kul­tur og ikke kun en del af vor reli­gi­øse bag­grund. Det bety­der, at vi i høje­re grad tager del i en kul­tu­rel end en kir­ke­lig og reli­gi­øs hand­ling.

Jeg glæ­der mig meget til den kir­ke­li­ge hand­ling — sel­ve høj­ti­de­lig­he­den ved den. Jeg vil ger­ne kun­ne sige to run­gen­de ja’er når præ­sten spør­ger:

“Lige­så til­spør­ger jeg dig Aningu­ak Male­ne Høy­er vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægte­mand?” — JA!

“Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i med­gang og mod­gang, i hvad lyk­ke Gud den Almæg­ti­ge vil til­skik­ke jer, som en ægte­hu­stru bør leve med sin ægte­mand ind­til døden skil­ler jer ad?” — JA!

Der bli­ver med garan­ti ikke et øje tørt. Hos mig.