Denne weekend har stået i de primitive oplevelsers tegn. Fredag aften drog vi afsted på vores første lejr med Klan Waingunga. Det var Malenes første oplevelse med en spejderlejr. Hun klarede den med bravour. Jeg er så stolt af hende!
Jeg har jo været spejder og medlem af KFUM-Spejderne i Danmark i næsten 20 år, men var stadig spændt på at tage afsted på lejr sammen med Klan Waingunga for første gang. Det er trods alt kun 2. gang vi mødes og det var derfor spændende at tilbringe et døgns tid i hinandens selskab.
Som man kan se på billederne herover, så morede vi os og tilbragte en masse tid omkring bålet med at lære hinanden at kende, lave mad over bål, snakke gamle spejderhistorier, diskutere klanens fremtid og strategien for at få flere medlemmer. Hvis du er interesseret i at lave spejderarbejde på “de voksnes” præmisser i Vestjylland, så kan du kontakte os på Facebook, sende en mail til kontakt@ulrikkold.dk eller lægge en kommentar her på bloggen, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Vi kom hjem fra klanlejrtur allerede igen lørdag eftermiddag og brugte derpå resten af lørdagen på at indhente det energi- og søvnunderskud, der var opstået efter første uge på arbejde og en lejrtur.
Søndag tog vi til vikingemarked i Bork Vikingehavn for at få en oplevelse af, hvordan livet var for mere end 1.000 år siden i Danmark.
Vi kom omkring kl. 12:00, hvor den første omgang Kamp var annonceret. Vi nåede at tage en del billeder af de kæmpende krigere, der ivrigt opildnede tilskuerne til at råbe og huje med. Det foregik på dansk, tysk og engelsk, så alle markedsgæster havde en mulighed for at forstå, hvad der foregik.
Derefter gik vi en tur blandt markedsteltene og kiggede på vikingesmykker, ‑sværd, skjolde, naturindfarvet garn, fladbrød, mjød og meget mere.
Desværre begyndte det at regne midt under optoget, der bragte en ny figur af Frej til viet (et helligt offersted) i Bork Vikingehavn, så vi valgte at tage hjem lidt før det ellers var planen. Vi havde (optimisk nok) ikke taget noget regntøj eller andet overtøj med, så vi fortrak fra stedet og blev enige med os selv om, at næste år tager vi regntøj med.
Vejret er fantastisk og det kan KUN skyldes, at jeg har fødselsdag i dag 🙂 Jeg siger tak for de mange hilsner indtil videre — for jeg satser da på flere:-) Dagen er ikke ovre endnu.
Jeg kører til Skjern og fejrer dagen med Ulriks arbejde, det havde de da ikke behøvet (eller også faldt deres sommerfest bare på samme dag).
I aften er det også 17 år siden, at det danske fodboldlandshold blev europamestre!
I dag er dog også dagen, hvor verden går med sørgebind… R.I.P Jacko.
I dag har bragt en stor oplevelse til os. Vi har prøvet at sejle på Ringkøbing Fjord.
I dag var der “temadag” i Ringkøbing og temaet var “Til lands, til vands og i luften”. Med sådan et tema kan man jo tillade sig hvad som helst, så det var lige præcis, hvad der gik for sig. På torvet startede Ringkøbing Big Band sommersæsonen med en flot koncert mens hjemmeværnet stolt viste deres halvautomatiske rifler med kikkertsigte og andet grej frem.
Vi valgte nu at gå efter en oplevelse til vands og stillede os derfor op i kø til en sejltur. Efter en smule ventetid fik vi en redningsvest på, og så gik turen ellers ud i fjorden i en speedbåd.
Sådan ser det ud, når to kontormus får vind i håret.
Vi får vind i håret på spidsen af en speedbådMalene med et smørret smil og vind i håret
Og vi var ikke de eneste, der nød det fantastiske pinsevejr på Ringkøbing Fjord.
Masser af trafik på Ringkøbing Fjord.Vi var ikke de eneste, der nød det gode vejr til søs.Der var også sejlbåde på fjorden.
Bemærk i øvrigt, at det er byens trommende ungdom, der også sejler. Her et billede fra ‘Musik i byens gader 2009’.
Musiker og sejler — det er en sorgløs ungdom i Ringkøbing.
Malene siger, at vi er nødt til at have en båd, når vi bor helt ude ved fjorden. Så er det godt, at der lige er givet los for SP-opsparingerne. Hvor er mine spendérbukser?
Århus Festuge 2008 fandt sted i den forgangne uge, men vi havde ikke tid til at deltage før i går lørdag. Det er måske meget forståeligt, når vi nu har adresse i Ringkøbing, men vi mente alligevel, at det kunne være interessant at mødes med venner og få en kulturel oplevelse.
Vi havde undersøgt sagerne og besluttet os for at overvære eller deltage i 4–5 forskellige aktiviteter. Den første aktivitet var den jomfruelige Dansk Lommefilm Festival 2008, der fandt sted i Studie 1 i Filmbyen i Århus. Det er første gang, der bliver afholdt lommefilmfestival i Danmark.
Vi troede, at vi blot skulle overvære de film, der var blevet indleveret til konkurrencen om 10.000 gode, danske kroner og derefter se en glad instruktør gå derfra. Men det viste sig at være et helt eftermiddag- og aftensarrangement, der først sluttede, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) sluttede sin optræden kl. 22:00.
Festivalen bød også på interview med Heide Schürmeier fra Interfilm i Berlin, orientering om en kommende (november!) dansk mobilfestival Dogma Mobile, interview med det hollandske projekt Mobilevideonet, interview med den franske Pocket Film Festivals og ikke mindst danske Martin Strange Hansen, der laver film til mobiltelefonen for DR.
Festivalens klimaks var naturligvis fremvisningen af de 5 bedste film fra årets konkurrence med temaet “Øjeblikket” med en kontantpræmie til 1.pladsen. Prisen gik til filmen “Et farligt øjeblik”, der er en fint fortalt lille thriller om en pige, der får sin fod fast i skinnerne ved en jernbaneoverkørsel. Slutningen må du selv se.
Prins Nitram fortjener næsten en hel blog for sig selv: manden optræder sammen med sig selv på video. Det skal ses for helt at forstå det. Han spiller alle instrumenter selv og alt i alt må man beundre manden for hans kreative udfoldelser.
Nå, lørdag aften var ved at være ovre for vores vedkommende — stik imod vores forventning havde vi ikke overværet andet end lommefilmfestivalen. Til gengæld var det så god og anderledes en oplevelse, at vi godt kan leve med det.
En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper
Søndag lige over middag kørte vi en tur i Marselisborg Dyrehave. Vi så og rørte ved rådyrene — både de unge og de gamle, der var lige begejstrede for de æbler, som de rare dyrehavegæster havde taget med. Vejret var dejligt solrigt og luften let kølig.
En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.
Der var masser af gæster i haven — deriblandt en lille dreng og resten af hans familie. På vej tværs over et stort, grønt område bliver den lille dreng efterladt bagude, da han bliver optaget af noget i græsset. Han bukker sig ned og samler det op for derefter at putte det i munden. Det tager ham ikke mange halve sekunder at gennemskue, at den lille sliklignende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekunder at henlede moderens opmærksomhed på den lille purk, der nu har et ansigtsudtryk, der mest af alt ligner en citron. Alt imens hun selv storsmiler over den slags små erfaringer, som kun livet i naturen kan give.
Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.
Hans moder får trukket den opblødte rådyrpølle ud af munden på drengen og tørret ham om munden. Vi sidder bare tilbage med to smørrede smil.
Nå, efter den slags kulinariske oplevelser vælger vi at køre ud til Marselisborg Lystbådehavn for at gå en tur ved vandet. Dejligt forfriskende. Oven i købet har Århus Kommune opstillet en træningspavillon af samme art, som de tre, der snart skal stilles op i Ringkøbing. Vi prøvede dem kort af og kan sige god for kommunens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.
Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jægergaardsgade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres telefonnummer. I skrivende stund er nummeret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.
Men før vi fik en ganske udmærket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stiften og fik en kop chai latte og et stykke gulerodskage. Stik imod vores kernesunde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.
Vi gik også omkring Rådhusparken og videre til Musikhuset, hvor Innovation Lab, Lego og flere andre havde opstillet en mængde digitalt legetøj, som legebørn kunne få lov at muntre sig med. Unge som gamle, naturligvis. Derfor fik vi blandt andet lov til at lege med robotten Pleo — en lille dinosaur, der eftersigende skulle udvikle sin egen personlighed gennem interaktion med sine omgivelser. Vi optog et lille videoklip, som muligvis vil blive uploadet på et senere tidspunkt.
Det var en længere smøre, men det blev også til en weekend, der var langt mere rig på oplevelser, end vi regnede med, da vi kørte fra Ringkøbing lørdag lige før middag.
Og så har jeg slet ikke skrevet om grahamsbrødet efter opskrift fra Aurion, der smagte fantastisk. Eller hvordan min udlejer i Tilst er ved at lægge nye fliser i indkørsel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festugen, som vi havde håbet på. Eller…
Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en weekend. I morgen starter der en ny uge med lige så mange muligheder.
Tillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til migTillykke til mig!!!!!!!!!!!!
Jeg bliver sørme 33 år i dag! Hvor er tiden blevet af??
For 1 måned siden var vejret fantastisk smukt og æblerne var klar til at blive spist lige fra træet. Det er i dag også en måned siden vi blev gift og dermed blev Ulrik og Malene Høyer Kold. Dagene er gået utroligt hurtigt siden da — eksempelvis prøver vi stadig at finde plads til alle vores gaver. Og mens jeg sidder og skriver indlæg, er Malene i gang med at skære papir til, så vi kan få sendt takkekort ud. Det er vel ikke for sent at vente en måneds tid med dem?
I øvrigt er du stadig velkommen til at sende os dine billeder fra brylluppet d. 18. august. Vi har netop modtaget en hel masse fra Thomas Ledet. Dem bliver det muligvis også muligt at se mere til på 23.
…og næste gang, jeg ser hende, er hun pyntet og klar til at blive gift. Om 2½ time er hun Malene Høyer Kold i stort bryllupsskrud og røde, tårefyldte øjne. Mine sommerfugle i maven er så småt ved at indfinde sig.
I går sendte min bror Heine en SMS:
Hej broder… Hva så? Er man ved at kunne mærke sommerfuglene?
Hvortil jeg på det tidspunkt kunne svare, at det havde planlægningen slet ikke levnet tid til endnu. Men nu er sommerfuglene ved at være her. Jeg er så spændt på at se hende skride op af kirkegulvet i hvidt — smuk som aldrig før.
Herhjemme er der styr på alle forberedelser — alt kører på skinner. Nu mangler vi bare, at solen dukker frem bag bygeskyerne, at græsplænen tørrer i et par timer inden gæsterne kommer, at Malene og jeg højlydt siger “Ja” på det rigtige tidspunkt og gæsterne kommer igennem Limfjordstunnellen i tide.
På lørdag skal vi mødes med præsten, så vi kan få styr på den kirkelige handling, hvilke salmer der skal synges og hvad præsten skal sige i sin tale til os.
Vil præsten mon spørge os om, hvorvidt vi er kristne? Vi er lige så troende som den gennemsnitlige dansker og går kun i kirke juleaften samt ved de traditionelle familiære begivenheder: barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men kan man som næsten-ikke-troende tillade sig at blive kirkeligt viet?
Det mener vi jo heldigvis godt, at man kan, for hos os opfatter vi i lige så høj grad kirken som et stykke af vores danske kultur og ikke kun en del af vor religiøse baggrund. Det betyder, at vi i højere grad tager del i en kulturel end en kirkelig og religiøs handling.
Jeg glæder mig meget til den kirkelige handling — selve højtideligheden ved den. Jeg vil gerne kunne sige to rungende ja’er når præsten spørger:
“Ligeså tilspørger jeg dig Aninguak Malene Høyer vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægtemand?” — JA!
“Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den Almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand indtil døden skiller jer ad?” — JA!
Der bliver med garanti ikke et øje tørt. Hos mig.
Måske er det mest en pige-ting, at man øver sig i at finde sin signatur.
Nu har jeg i næsten 32 år heddet Malene Høyer. For ca. 10 år siden fandt jeg MIN signatur og den har jeg været glad for. Nu skal jeg jo også hedde Kold, så det har jeg øvet mig på 🙂 Øvelse gør mester og på et eller andet tidspunkt vænner jeg mig nok til at hedde Malene Høyer Kold.
Malene prøvede sin næsten færdige brudekjole i Assentoft i dag. Jeg var kørt med, da vi havde en aftale med min lillebror Heine hos Jørgen & Jørgine i Aalborg Storcenter senere på dagen, så jeg kunne prøve, betale og hente mit bryllupstøj. Og da vi trods alt forsøger at overholde enkelte traditioner, sad jeg i bilen mens Malene prøvede kjolen og fik lavet aftaler om de sidste tilretninger. Jeg ventede i 38 minutter i den stegende sol i en koghed Toyota Avensis midt i Kronjylland.
Omtrent lige så underholdende som at se maling tørre, vil jeg tro, så jeg havde medbragt Dan Browns ganske fortrinlige roman Morderisk Bedrag (engelsk titel: Deception Point), så jeg kunne få tiden til at gå med noget fornuftigt. Jeg skubbede bilsædet helt tilbage, tog mine sandaler af, skruede lidt op for automobilets cd-spiller, åbnede bogen og begravede mig i siderne og vupti! Så var der gået en halv time med at lytte til Stella Polaris’ første opsamling Stella Polaris 2005 (som jeg netop har købt på Spot 07) og læse politisk aktionroman. Assentoft er ikke så slem alligevel 🙂
Og min kommende brud bliver så fantastisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hendes tøj endnu…
