I eftermiddags lykkedes det os at komme på nettet igen. Det verdensomspændende Indernæd, altså.
I går ringede jeg og talte med TDC Support for at få dem til at hjælpe mig, da der tilsyneladende ikke var liv igennem fra routeren og til telefonkablet. Jeg lavede en aftale med den rare TDC-supporter (som det viste sig, at jeg havde gået i folkeskole sammen med!) og i morgen tidlig skulle der være kommet en TDC-tekniker.
Det viste sig imidlertid at være fuldstændig unødvendigt for efter at have syslet lidt med routeren og derefter ladet den stå og hvile natten over (altså routeren), så ville den pludselig gerne være med til at servicere os med netværk. Meget mystisk, når der nu i går var absolut minimalt tegn på liv.
Under alle omstændigheder betyder det, at vi nu kan begynde at blogge mere regelmæssigt igen. Og der er skam sket noget at blogge om. Læs med her på bloggen!
Vi har desværre konstateret, at denne fejl opstår hos mange låntagere. Vi kan desværre ikke finde fejlen, men arbejder på en løsning.
Det er muligt at logge på efter gentagne forsøg. Vi beklager meget problemerne.
Vi kan desværre ikke oplyse hvornår problemerne bliver løst.
Med venlig hilsen,
Susanne Vilhelmsen
En egentlig i bund og grund nedslående besked med et par opløftende punkter: Det kan lade sig gøre at logge ind efter gentagne forsøg. Og hvis ret skal være ret, så må jeg også hellere fortælle, at det nu er lykkedes mig at komme igennem til Studielån-servicen og tjekke, hvad jeg stadig skylder den danske stat for at have læst på universitetet i 5 år.
Da vi jo er i gang med at planlægge flytning, så er der nogle praktiske ting, der skal klares inden vores forbindelse til internettet bliver afbrudt — vi tør nemlig ikke satse på, at TDC får flyttet vores forbindelse samme dag som vi flytter.
Eksempelvis skal der betales regninger til tiden, justeres budgetter og ordnes adresseændringer forskellige steder på Interspindet.
Derudover har jeg i længere tid gerne haft et ønske om at vide mere præcist, hvor lang tid der er tilbage af afbetalingen på mit SU-lån. Derfor begav jeg mig ind på min.su.dk for at se, om jeg kunne blive guidet videre i min jagt på de oplysninger.
Det tog mig omkring 10–15 klik rundt på forskellige sider (efter at være logget ind med digital signatur) for at finde ud af, at jeg skulle over på Borger.dk (den nye og smarte side med adgang til alle offentlige digitale løsninger) for derigennem at finde frem til Økonomistyrelsens sider med information om mit studielån
Der bliver jeg mødt med følgende besked, når jeg forsøger at logge ind:
Et skærmbillede af Borger.dk/su-laan efter at jeg har logget ind
For det første kan jeg ikke lade være med at se, at der er en stavefejl (“Ej øjeblik”) men derefter går det op for mig, at systemet aldrig kommer videre. Jeg er på det tidspunkt overbevist om, at det skyldes, at jeg bruger den nyeste udgave af Internet Explorer, nemlig udgaven Internet Explorer 8 som i skrivende stund ikke har mere end 14 dage på bagen.
Derfor skynder jeg mig at gå i gang med at forfatte dette indlæg for at fortælle andre, at der kan være problemer. Men undervejs i processen går det op for mig, at der muligvis er en gyldig, teknisk grund til at systemet ikke virker. Og ikke bare for mig fordi jeg bruger Internet Explorer 8.
Borger.dk viser en statusbesked om midlertidige problemer med digital signatur.
Nu vil jeg til gengæld vente og håbe på, at Borger.dk får styr på problemerne med digital signatur, så jeg kan få fat på de oplysninger, jeg gerne vil have inden vi skal flytte.
Hvad er det COOP forsøger at sige med varemærket X‑tra? At man får x‑tra dårlige produkter? X‑tra billige priser? X‑tra ussel kvalitet? Eller hvad?
For et stykke tid siden købte vi en rulle plastikposer (3 liter), hvor stort set hver anden er revnet i svejsningen i bunden. Vi har som regel nået at opdage det, inden der er sket ulykker. De fleste gange har det været en fyldt pose med suppe eller andet flydende. Posen er så gået i stykker, når indholdet er frosset og dermed blevet større i fryseren.
I dag købte jeg en stak kyllingelår og noget hakket oksekød, der skulle omfordeles i ikke-familievenlige størrelser. Jeg måtte putte alle poserne med oksekød ned i endnu en pose, da jeg undervejs i processen opdagede, at de (endnu engang) var gået i stykker i svejsningen i bunden efter at jeg havde puttet indhold i posen og bundet en knude på.
Det er da utroligt uhensigtsmæssigt at skulle bruge to poser hver gang — og i øvrigt dårligt for miljøet blot at bruge flere poser end nødvendigt. Og min irritation kommer nu til at gå ud over COOP og deres X‑tra-varemærke.
Hvorfor producere produkter, der irriterer forbrugerne? Hvorfor kalde det X‑tra (underforstået ekstra godt), når det tydeligvis er ekstra dårligt? Jeg har da aldrig før oplevet at så mange plastposer revner.
To korte nyheder her fredag morgen: En oplysning til læserne om bloggen (OLB) og derefter en nørdet orientering.
Først en OLB: Jeg har opgraderet blogmotoren bag HøyerKold fra version 2.3.3 til nyeste version (WordPress 2.6.1). Det gik rimeligt smertefrit. Samtidig opgraderede jeg de plugins, vi bruger, der også havde en opdatering tilgængelig. Det betyder, at vi nu er langt mere driftssikre og forhåbentlig også hurtigere. Sig endelig til, hvis I oplever det modsatte eller finder uoverensstemmelser.
Det gik mindre godt. De to plugins kræver skriverettigheder til serveren. De spørger også begge to pænt efter brugernavn, adgangskode og meget andet godt. Ingen problem med det.
Problemet opstår først i det sekund, de to plugins prøver at gemme noget på serveren. Når PHP kører i safe mode (som man bør!), så kan de ikke få lov til at gemme noget på serveren. Dermed er de ikke meget værd.
Det kan da godt ske, at jeg har overset en mulighed i opsætningen af PHP, men når jeg ikke selv styrer serveren — og min udbyder skriver, at jeg kan IKKE slå safe mode fra — så er der ikke mange muligheder.
Derfor blot en kort orientering til alle, der overvejer at installere WordPress Automatic Upgrade eller Plugin Central: Tænk lige først over safe mode og skriveadgang. Det kan spare ca. et kvarters hovedbrud. Og til konsulentløn kan det nok godt betale sig 🙂