En hel dag med korsang og rytmer

Ring­kø­bing-Skjern Musiks­ko­le invi­te­re­de til Sto­re Kor Dag i dag — en hel dag med ryt­me og kor­sang ledet af pro­fes­sor Jim Daus Hjer­nøe fra Nord­jysk Musik­kon­ser­va­to­ri­um i Aal­borg. Jim er kor­le­der af koret Vox­North, der er et af ver­dens før­en­de kor inden­for gen­ren Folk/World og circ­le songs.

Male­ne hav­de invi­te­ret mig med til en vokal ople­vel­se og jeg sag­de ja, for det er læn­ge siden, jeg hav­de brugt min stem­me til rig­tig at syn­ge med.

Dagen var udfor­met som en wor­ks­hop med del­ta­ge­re fra nær og fjern. Det var en skøn blan­ding af ung og gam­mel, erfa­ren og nybe­gyn­der, node­læ­se­re og utræ­ne­de san­ge­re. Vi var omkring 90 san­ge­re — langt stør­ste­delen var kvin­der — og kun 3 bas­san­ge­re, hvor jeg var een af dem.

Jim gui­de­de os kyn­digt igen­nem de fire san­ge i sang­bla­det og udnyt­te­de sine stær­ke pæda­go­gi­ske kom­pe­ten­cer til at give alle en for­nem­mel­se af, at vi hav­de styr på san­ge­ne hele vej­en igen­nem.

Vi star­te­de kl. 10 om for­mid­da­gen og med to stør­re pau­ser (frokost og kaf­fe) i løbet af dagen hav­de vi fak­tisk kun 5 timer til at bli­ve gode til at syn­ge de plan­lag­te fire num­re. Det gik for­ry­gen­de!

Kl. 16:30 duk­ke­de ven­ner og fami­lie op til en lil­le kon­cert, så vi fik en chan­ce for at vise, at vi fak­tisk hav­de lært noget i løbet af dagen. Der duk­ke­de omkring 50 til­hø­re­re op, som fik en kon­cert, de aldrig har hørt mage til. Tror jeg da.

Male­ne og jeg more­de os dej­ligt og vil stærkt anbe­fa­le, at du benyt­ter dig af chan­cen til at del­ta­ge i en kor-wor­ks­hop, hvis du over­ho­ve­det har inter­es­se i at syn­ge. Vi vil med stor sand­syn­lig­hed del­ta­ge igen næste gang chan­cen opstår.

Spot 2009 — en erfaringsopsamling

Her til aften har jeg ende­lig taget mig sam­m­men til at tage et kig til­ba­ge på hele Spot 2009. Med kom­men­ta­rer til de kunst­ne­re, jeg nåe­de at høre og den ople­vel­se jeg hav­de af festi­va­len som beta­len­de gæst.

Tors­da­gens kon­cer­ter (læs mere om tors­da­gens ople­vel­ser i den­ne blog):

  • Bird (UK) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket cel­lo og ryt­me­boks (beat­bok­ser?). I ste­det blev det en aku­stisk intim­kon­cert med nær­vær.
  • John Dear Mowing Club (NL) — skul­le have været elek­trisk for­stær­ket coun­try i meget mørk stil. I ste­det blev det en aku­tisk kon­cert med coun­try i meget mørk stil. Sik­kert ikke den sto­re for­skel, men når man ikke har mikro­fo­ner til at råbe publi­kum op, så bli­ver stem­nin­gen så meget mere intens.
  • Dae­de­lus (US) — da vi efter­føl­gen­de resear­che­de hans musi­kal­ske CV, viste det sig at han er pio­ner på den sam­men­sæt­ning af elek­tro­ni­ske dim­ser (Mono­me & Max/MSP på Mac), han opt­rå­d­te med. Uan­set den sta­tus, så var hans kon­cert noget larm. Man­den var helt klart dyg­tig, men vi var meget i tvivl om, hvem han spil­le­de for? Publi­kum eller sig selv?

Fre­da­gens kon­cer­ter:

  • The Sta­te, The Mar­ket and The DJ (DK) — Ride­hu­set åbne­de med TSt­MtDJ, der spil­le­de en blan­ding af pro­g­res­siv rock á la Sigur Rós og så noget længsels­fuld ame­ri­kansk fol­kemu­sik. Det var en meget smuk og rolig måde at kom­me i gang på.
  • Bode­brixen (DK) — Bode­brixen spil­le­de på P3-sce­nen, hvor de fik star­tet en fest med deres umi­sken­de­li­ge nik til 80’ernes fest­mu­sik og til dan­ske Super­hero­es. Glad, ube­kym­ret pop af en ret gen­nem­snit­lig karak­ter. De sag­de ikke mig det helt sto­re.
  • Er de sjæld­ne (DK) — en kon­cert, der star­te­de som en lyd­prø­ve. Døre­ne blev åbnet mens der sta­dig blev prø­vet mikro­fo­ner og højt­ta­le­re. Er De Sjæld­ne er et sam­men­rend af mere eller min­dre kend­te dan­ske kunste­re. Dig­te­ren Lone Hørs­lev skri­ver tek­ster­ne, som lig­ger til grund for de meget vokal­bår­ne arran­ge­men­ter. Hvis du har lyst til dig­te med akkom­pag­ne­ment, så kan de anbe­fa­les.
  • Hele­ne Blum & Harald Hau­gaard Band (DK) — Hun er en dyg­tig dansk san­ge­r­in­de (hvis man kan li’ Lene Siel!) og han er en dyg­tig vio­li­nist med sit eget fol­kemu­si­kor­ke­ster. Det var i mine ører langt mest inter­es­sant at høre fol­kemu­sik­ken uden den pole­re­de og ufar­li­ge Hele­ne Blum. Harald Hau­gaard og band er dyg­ti­ge spil­le­mænd.
  • Emi­li­a­na Tor­ri­ni (FO) — På det­te tids­punkt om fre­da­gen, var vi efter­hån­den ble­vet grun­digt træt­te. Så træt­te, at Musik­hu­sets Sto­re Sals meget blø­de sæder blev for meget for os. Vi faldt i søvn til den færøske/italienske san­ge­r­in­des kon­cert. Hun sang nu meget fint, men ingen af num­re­ne sag­de os det helt sto­re.
  • Mike She­ri­dan (DK) — en af Dan­marks man­ge unge kunst­ne­re, der alle­re­de i en tid­lig alder har gjort en fin kar­ri­e­re og solgt en del albums. Som for­ven­tet, så var hans kon­cert ret tri­vi­el — det er sjæl­dent spæn­den­de at se elek­tro­ni­ske musi­ke­re live. Han spil­le­de dog en kon­certud­ga­ve af en kom­men­de sing­le, hvor Mads Lan­ger syn­ger og spil­ler kla­ver. Desvær­re har jeg lidt mistet inter­es­sen for hans instru­men­tale lyd og vil egent­lig hel­le­re høre ham lave noget mere med sang på.
  • Electro­ju­i­ce (DK) — dis­se tre unge gut­ter har også fat i den lan­ge ende af den dan­ske elek­tro­ni­ske musiks­ce­ne. De kan deres musi­kal­ske kram og spil­ler op til dans i tidens musi­kal­ske trend: dub-tech-hou­se med mas­ser af ener­gi! En god kon­cert at gå i seng på.

Lige en enkelt spørgs­mål til Spot-festi­va­lens arran­gø­rer: Hvor­for kan man ikke købe frugt og grønt på festi­val­plad­sen? Det vil­le være fan­ta­stisk læk­kert at kun­ne købe en frisk banan, en pære eller et æble, når man var sul­ten i ste­det for øl, hot­dogs og pizzas­li­ces.

Nå, vide­re med lør­da­gens kon­cer­ter:

  • Music for Modern Man (DK) — en kon­stel­la­tion af musi­ke­re fra andre bands, der hav­de lyst til enten at være mere i ram­pe­ly­set — eller bare lave noget, der hav­de mere karak­ter af lege­stue. På den gode måde. Desvær­re var deres for­san­ger, Asger Tar­p­gaard fra Super­hero­es og Pri­va­te,  influ­en­za-ramt og på peni­cil­lin, men kon­cer­ten live­de hel­dig­vis vold­somt op, da skot­ten The Ste­ve Kel­ly fik over­dra­get mikro­fo­nen i et par num­re. Yay, Ste­ve Kel­ly!
  • The Gre­en Lives (DK) — spil­le­de 3–4‑5-stemmig gui­tar­po­pro­ck. De er fra Århus og har ikke fan­get mit øre. Det var lidt for ens­for­migt i blot 40 minut­ter. Pænt, men ikke spæn­den­de.
  • Jør­gen Tel­ler / Lars Skin­ne­bach (DK) — uha, her kom­mer vi til Spot-festi­va­lens afstik­ker rent gen­re­mæs­sigt for mit ved­kom­men­de. På Lyd+Litteratur-sce­nen var der spo­ken word / noise efter kunst­ner­nes for­godt­be­fin­den­de. Der hav­de været omkring 30 men­ne­sker igen­nem loka­let, da “kon­cer­ten” blev afslut­tet med kom­men­ta­ren “Pour-qoui pas?”. Sam­men med Niels Jazz­nyt Over­gård, var jeg en af de ene­ste, der blev sid­den­de til den bit­re ende. Det vir­ke­de mest af alt som om deres optræ­den gik ud på at lar­me mest muligt, så man kun­ne høre mindst muligt at dig­tet. Skin­gre effek­ter og kni­tren fra en lom­me­ra­dio var de pri­mæ­re instru­men­ter, der blev taget i brug. Jeg undres over, hvor meget der er aftalt på for­hånd samt om det er menin­gen, at man ikke skal kun­ne høre hvad der bli­ver læst op?
  • Deo­da­to Siquir & Balan­co (DK) — Jazz­kon­cert med afri­kan­ske under- og over­to­ner. Her emme­de musik­ken af livs­glæ­de og lyst til at dan­se. Fint-fint, hvis man er til moder­ne jazz.
  • Must Go Radio (DK) — jeg var desvær­re mere opmærk­som på min side­mand til den­ne kon­cert. Han bur­de have fået tit­len som “Spot 2009s vær­ste gæst”, for der var ingen tvivl om, at han feste­de for hele salen. Han sva­re­de inden kon­cer­ten vel­vil­ligt på kon­fe­ren­ci­e­rens tåbe­li­ge quizspørgs­mål om ban­det og under­vejs råb­te, skreg og sprang han omkring alt imens der flød en sød­lig lugt fra hans gen­nem­vå­de uld­trø­je. Øv, for den.
  • Brum from Den­mark (DK) — dan­ske August Eng­kil­de og co. spil­le­de op til jazz-inspi­re­ret elek­tro­nisk fest og fik sve­den til at dri­ve. Jeg nød at få lov til at dan­se med. Tak for den gra­tis CD, August!
  • Jar­le Bern­hoft (NO) — en forun­der­lig stem­me gemt i en lil­le norsk musi­ker. Han sam­p­le­de sin gui­tar og brug­te den til både at spil­le trom­mer, bas og ryt­me­gu­i­tar til hans egen funk/soul-musik. Det var fan­ta­stisk og vi har alle­re­de bragt video­er fra Spot. Wow.
  • N*Grandjean (DK) — sangskri­ve­ren fra det dan­ske band Luke, Niko­laj Grand­je­an, hav­de taget et par gode kam­me­ra­ter med og så gik der næsten lej­r­båls­stem­ning i den. De sang og spil­le­de smukt og intimt. Til trods for at der var plads til 300 men­ne­sker i salen føl­te jeg, at de spil­le­de lige præ­cis for mig. Jeg håber, at resten af salen hav­de det lige sådan. Det vil jeg godt gøre igen.
  • Baske­ry (SE) — Efter at for­sin­kel­sen i Musik­hu­sets Lil­le Sal bare var ble­vet stør­re og stør­re hen over dagen, så end­te det nu med, at afte­nens sid­ste band kom i gang næsten en time for­sin­ket. De spil­le­de til gen­gæld med stor ivrig­hed for at hol­de os våg­ne. Baske­ry spil­ler coun­try med Girl Power. Alt­så ægte Girl Power. Ikke den dér tyg­ge­gum­mi-can­dy floss-vam­mel-nut­te-søde vari­ant som Spi­ce Girls fik os til at tro på. Nej, det her var med ste­ge­pan­den i hån­den og et halm­strå i kæf­ten. Og kom­mer du for sent hjem, så kan du sove hos gri­se­ne. De har tur­ne­ret i USA og ame­ri­ka­ner­ne er til­sy­ne­la­den­de vil­de med dem. Det er svært at være andet, når musik­ken sam­ti­dig for­tæl­ler en histo­rie og er musi­kalsk og vel­spil­let. Lyt til dem, hvis du får mulig­he­den.

Jeg vil lige run­de ind­læg­get her af med en video fra Music for Modern Man. Det er num­me­ret Modern Man — så I kan se og høre, hvad det var, der væk­ke­de os lør­dag lige over mid­dag, da vi sad på 5. ræk­ke i Musik­hu­sets Sto­re Sal.

En ny kunstform — Kutiman laver pladen ThruYOU

I løbet af de sid­ste 2 uger har Kuti­mans pla­de­pro­jekt ThruY­OU været en tur igen­nem blog­os­fæ­ren. Han har nem­lig lavet et fæno­me­nalt styk­ke musi­kalsk sam­ple­ar­bej­de. På YouTu­be har han down­lo­a­det en mas­se video­er og snup­pet stum­per fra dem, som han der­ef­ter har brugt til at lave hen­holds­vis lyd og bil­ledsi­de til EP’en ThruY­OU. Album­met består af 7 num­re i stilar­ten dub og bre­ak­be­at.

Hans album beskri­ves som en ny kun­start — en ret stor udta­lel­se, synes jeg nok. Gan­ske vist har det sand­syn­lig­vis været et stort arbej­de at klip­pe og kli­stre i det sto­re udbud af video på YouTu­be, men grund­læg­gen­de gør han ikke andet end DJs og hip-hop-pro­du­ce­re har gjort de sid­ste 25–30 år: Fin­der stum­per, der lyder læk­kert sam­men og sæt­ter det der­ef­ter sam­men til noget nyt.

Kuti­man bru­ger med andre ord både lyd- og video­samp­les som grundsub­stans i ste­det for blot at bru­ge lyd. Hans helt sto­re bedrift består dog i at bru­ge samp­les, der stam­mer fra en art Open Sour­ce-kata­log, YouTu­be. Han bru­ger andre men­ne­skers kre­a­ti­ve kræf­ter og byg­ger der­ef­ter oven­på. At stå på skul­dre­ne af — frem­for at stjæ­le andres kre­a­ti­ve arbej­de. Og det er utro­ligt, hvad der kan fin­des af musik­s­tum­per der­u­de, når alle YouTu­be-bru­ge­re har mulig­hed for at leve­re råma­te­ri­a­le til pla­den.

Hvad enten man kan lide musiks­ti­len eller ej, så vil jeg sige, at Kuti­man skal have ros for det sto­re musi­kal­ske kli­stre­ar­bej­de, der er fore­gå­et. Han har vir­ke­lig et godt ryt­misk øre — hvil­ket jeg ger­ne vil demon­stre­re ved at give dig mulig­he­den for at høre num­me­ret I’m New fra pla­den Thru You.

Læs mere om Kuti­man på hans MyS­pa­ce.

via Boing Boing Gad­gets, Pro­cra­sti­ne­e­ring, LabCon­fi­den­ti­al og Dansk Dyna­mit.

Opda­te­ring: Man kan down­lo­a­de ThruY­OU via Bit­tor­rent — nogen har taget sig tid til at down­lo­a­de video­er og rip­pe lyden. Tak for det.

Musicalen The Producers i Musikteatret i Holstebro

Bare lige en hur­tig notits her i 11. time. Vi har været i Musik­te­a­tret i Holste­bro for at se musi­ca­len The Pro­du­cers. Det kom­mer til at koste os noget nat­te­søvn, men til gen­gæld var det en god ople­vel­se.

Fore­stil­lin­gen har en for­tid som både film, bog og musi­cal skre­vet af Mel Brooks og Tho­mas Mee­han, og hand­ler om to pro­du­ce­re, Max Bia­ly­sto­ck og Leopold Bloom, der for­sø­ger at opsæt­te det stør­ste flop i Bro­adways histo­rie. Det skal ikke være nogen hem­me­lig­hed, at det ikke går, som de ønsker.

Det var en dej­lig fore­stil­ling med mas­ser af livs­glæ­de, iro­ni, skam­løs sar­kas­me, respekt­lø­se kari­ka­tu­rer af nazi­ster og homo­seksu­el­le. Og mas­ser af liv på sce­nen.

Melo­di­er­ne var ikke spe­ci­elt øre­hæn­gen­de og tek­ster­ne var svæ­re at høre, hvor vi sad — desvær­re. Lige præ­cis de dele må siges at være ret cen­tra­le, når man ser og hører en musi­cal.

Alt i alt en fin ople­vel­se på en gan­ske almin­de­lig ons­dag aften.

The Jedi Song

Jeg sid­der lige og ser rek­la­me for Star Wars V: The Empi­re Stri­kes BackTV2. Og så kom­mer jeg i tan­ke om den uma­n­er­ligt under­hol­den­de (og nør­de­de) rek­la­me­vi­deo, der blev lavet for nog­le år til­ba­ge.

Rek­la­me?! For hvad?” tæn­ker du måske. Jo, en rek­la­me for at bli­ve Jedi-rid­der! Den er under­hol­den­de skre­vet, sun­get, spil­let og teg­net, så jeg synes den fortje­ner at bli­ve vist frem.

Jeg har tid­li­ge­re blog­get om den min egen blog, så nu er det tid at fin­de den frem igen: The Jedi Song.

Klik på lin­ket “Watch This Movie!” i øver­ste høj­re hjør­ne hos New­Gro­unds for at se video­en.