Eva blev 1 måned gammel i går

Tiden går hur­tigt, når man morer sig — eller arbej­der hårdt. Og beg­ge dele gør sig gæl­den­de, nu hvor vi har fået Eva til at hol­de os med sel­skab her i Ring­kø­bing.

Hun hol­der os beskæf­ti­get det meste af dagen, spi­ser som hun skal, og ser i det hele taget ud til at nyde livet sam­men med sine for­æl­dre.

Nu er der alle­re­de gået en hel måned sam­men med hen­de og der er sket utro­li­ge for­an­drin­ger. Vi nyder tiden og gri­ner af de små og sto­re ople­vel­ser, hun giver os under­vejs. Eksem­pel­vis den sjove lyd, det giver, når hun lig­ger på maven og hik­ker.

Vi har døbt den “Hik­ke­fug­len”:

Haiku på en regnvejrsdag

Vi har tid­li­ge­re blog­get om hai­ku-dig­te, så nu er det vist tid til et par styk­ker mere…

I går da det reg­ne­de, sad vi nem­lig og hai­ku-hyg­ge­de og her­un­der ser I resul­ta­ter­ne.

Først en sød:

Jeg elsker dig skat
helt op til stjer­ner­ne og
til­ba­ge igen

Så en dra­ma­tisk:

Kys mig nu min skat
sag­de hun idet han skred
som­me­ren er slut

Så en fræk:

Ledig stil­ling i
vor sex­bu­tik, du rin­ger
bare lidt i sex

Så med reg­len, at vi skif­tes til at skri­ve et ord af gan­gen:

Glas­set run­ger hult
mod kan­ten af afgrun­den
plonk lyder det nu

Og en til:

Aldrig hav­de han
set så langt ud mod kan­ten
wow for en udsigt!

Og så den sid­ste:

Hvor gem­te hund­en
benet? Al lær­dom viser
hvor blom­ster­ne er

Man kan dis­ku­te­re den kunst­ne­ri­ske kva­li­tet af dis­se dig­te, men for at bli­ve dyg­tig er man nødt til at øve sig.

Vi hav­de det i hvert fald sjovt og er i øvrigt ikke de ene­ste, der for­sø­ger os med let klun­te­de hai­ku. Det­te er tyv­stjå­let fra Rolf Nel­son på Thre­ad­less:

Hai­kus are easy
but some­ti­mes they don’t make sen­se
Refri­ge­ra­tor

I dag er jeg blevet onkel

I dag er jeg ble­vet onkel. Hur­ra! 🙂

Jakob og Hele­na er i dag ble­vet for­æl­dre til en lil­le pige. Så nu slut­ter ung­dom­men og for­æl­d­re­li­vet tager over. Plud­se­lig skal de til at væn­ne sig til at være tre i ste­det for blot to. De skal til at cen­tre­re deres eget liv omkring den lil­le ny. Og resten af fami­li­en kom­mer nok hel­ler ikke uden om at foku­se­re på prin­ses­sen. Hun skal nok bli­ve for­kælet. Også selv om for­æl­dre­ne sik­kert vil gøre hvad de kan for at bestem­me, hvad hun skal spi­se, have i gave, have lov til, osv.

Og jeg skal være onk­len, der for­tæl­ler røver­hi­sto­ri­er og dår­li­ge vit­tig­he­der. Det er noget af et for­vent­nings­pres at leve op til, så jeg må hel­le­re øve mig alle­re­de nu:

Hvad er det, der går og går og ingen veg­ne kom­mer? Et ur.

Det er en drøj start, men jeg er også nødt til at pas­se på næsen: Hvis man for­tæl­ler dår­li­ge vit­tig­he­der er man til­sy­ne­la­den­de i fare for at få tæv!

Vi ven­der til­ba­ge med fle­re dår­li­ge vit­tig­he­der i disci­pli­nen Onkel-træ­ning. Ind­til da, kan du for­nø­je dig med Connery.dk’s sam­ling af dår­li­ge vit­tig­he­der. Og husk, at hvis du har en dår­lig vit­tig­hed, så er du vel­kom­men til at skri­ve den i kom­men­ta­rer­ne!

Apropos svineinfluenza

Jeg har været små­syg med noget influn­za-agtigt, så for at opmun­tre mig (eller skræm­me), send­te Ulrik den­ne teg­ning til mig i dag…
Apropos Svineinfluenza
Apro­pos Svi­ne­in­flu­en­za