Fotos af Andreas Exner

I dag har jeg taget bil­le­der af byens loka­le gulds­med, Andreas Exner. Bil­le­der­ne skal bru­ges i en rek­la­me­fol­der, der er under udar­bej­del­se. Jeg mød­te Andreas i hans værk­sted kort tid før han var på vej hjem for at hol­de wee­kend. Jeg præ­sen­te­re­de mig og vi gik i gang med at knip­se med kame­ra­et.

Borgmesterkæde for Jammerbugt Kommune. Fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
Borg­mester­kæ­de for Jam­mer­bugt Kom­mu­ne. Frem­stil­let af Andreas Exner. Bil­le­det er lånt fra AndreasExner.dk

Andreas Exner er uddan­net i Kås, hvor min mors fami­lie har boet og levet i man­ge år. Vi kom til at snak­ke, og det viste sig, at han sta­dig har værk­tøj i værk­ste­det, der er frem­stil­let af min mor­far, der i man­ge år var smed i Kås. Hvor er ver­den dog lil­le.

En ring, Fjeld, fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
En ring, “Fjeld”, frem­stil­let af Andreas Exner. Bil­le­det er lånt fra AndreasExner.dk

Jeg var impo­ne­ret over Andreas’ arbej­der og vil da ger­ne vise et par styk­ker af dem her på siden. Kig for­bi Ring­kø­bing og besøg Smyk­ke­værk­ste­det, hvor Andreas Exner arbej­der.

Weekend med ild og sværdkamp

Den­ne wee­kend har stå­et i de pri­mi­ti­ve ople­vel­sers tegn. Fre­dag aften drog vi afsted på vores før­ste lejr med Klan Waingun­ga. Det var Male­nes før­ste ople­vel­se med en spej­der­lejr. Hun kla­re­de den med bra­vour. Jeg er så stolt af hen­de!

Jeg har jo været spej­der og med­lem af KFUM-Spej­der­ne i Dan­mark i næsten 20 år, men var sta­dig spændt på at tage afsted på lejr sam­men med Klan Waingun­ga for før­ste gang. Det er trods alt kun 2. gang vi mødes og det var der­for spæn­den­de at til­brin­ge et døgns tid i hin­an­dens sel­skab.

Som man kan se på bil­le­der­ne her­over, så more­de vi os og til­brag­te en mas­se tid omkring bålet med at lære hin­an­den at ken­de, lave mad over bål, snak­ke gam­le spej­der­hi­sto­ri­er, dis­ku­te­re kla­nens frem­tid og stra­te­gi­en for at få fle­re med­lem­mer. Hvis du er inter­es­se­ret i at lave spej­der­ar­bej­de på “de voks­nes” præ­mis­ser i Vestjyl­land, så kan du kon­tak­te os på Face­book, sen­de en mail til kontakt@ulrikkold.dk eller læg­ge en kom­men­tar her på blog­gen, så ven­der vi til­ba­ge til dig hur­tigst muligt.

Vi kom hjem fra klan­lej­r­tur alle­re­de igen lør­dag efter­mid­dag og brug­te der­på resten af lør­da­gen på at ind­hen­te det ener­gi- og søvnun­der­skud, der var opstå­et efter før­ste uge på arbej­de og en lej­r­tur.

Søn­dag tog vi til vikin­ge­mar­ked i Bork Vikin­ge­havn for at få en ople­vel­se af, hvor­dan livet var for mere end 1.000 år siden i Dan­mark.

Vi kom omkring kl. 12:00, hvor den før­ste omgang Kamp var annon­ce­ret. Vi nåe­de at tage en del bil­le­der af de kæm­pen­de kri­ge­re, der ivrigt opild­ne­de til­sku­er­ne til at råbe og huje med. Det fore­gik på dansk, tysk og engelsk, så alle mar­keds­gæ­ster hav­de en mulig­hed for at for­stå, hvad der fore­gik.

Der­ef­ter gik vi en tur blandt mar­ked­stel­te­ne og kig­ge­de på vikin­ge­smyk­ker, ‑sværd, skjol­de, naturind­far­vet garn, flad­brød, mjød og meget mere.

Desvær­re begynd­te det at reg­ne midt under opto­get, der brag­te en ny figur af Frej til viet (et hel­ligt offer­sted) i Bork Vikin­ge­havn, så vi valg­te at tage hjem lidt før det ellers var pla­nen. Vi hav­de (opti­misk nok) ikke taget noget regntøj eller andet over­tøj med, så vi fortrak fra ste­det og blev eni­ge med os selv om, at næste år tager vi regntøj med.

Smukt smykke

I dag har jeg fået et smyk­ke med posten. Et smukt smyk­ke, med en smuk tan­ke. Pak­ket i en boble­k­u­vert med påkli­stre­de hjer­ter. Det kan man kun bli­ve glad af!

Ved­hæn­get består af ordet smukt på dansk, og den ara­bi­ske beteg­nel­se for smuk.

Køb og bær smyk­ket og “Vis ver­den, at du har vilj­en til fæl­les­skab med andre — uan­set etnisk bag­grund, reli­gion, soci­al sta­tus og kul­tu­rel­le for­skel­le”.

Du kan læse mere om smyk­ket, sagen og idékvin­der­ne her.

Et smukt smykke

Morgengaven er reddet!

Jeg har lige været en tur omkring MAKE Maga­zi­nes blog, hvor jeg opda­ge­de det­te smyk­ke, der vil pas­se ind i enhver (tid­li­ge­re) Com­mo­do­re 64-ejers hjem — eller om hans kære­stes eller kom­men­de kones hals. Smyk­ker­ne er fra Mike & Maai­ke — og vir­ke­lig en fryd for øjet. Sam­men med 8‑bit-slip­set.  Så slip­set til jak­ke­sæt­tet er også red­det.

Men jeg vil godt lige spør­ge igen: er mor­gen­ga­ven end­nu en tra­di­tion, man kan være for­u­den? Vi har i hvert fald fra­valgt den. Bryl­lup­pets omkost­nin­ger bli­ver jo ikke min­dre af også at skul­le købe mor­gen­ga­ver — men på den anden side set, så er der jo ingen, der siger, at en gave behø­ves at koste tusind­vis af kro­ner for at være beun­drings­vær­dig, roman­tisk og kun­ne huskes i man­ge år frem­over.

Hvad siger du til mor­gen­ga­ver? Har du fået eller givet en mor­gen­ga­ve, da du blev gift? For­ven­ter du selv at få eller give mor­gen­ga­ve til dit eget bryl­lup? Jeg vil ger­ne høre dit bud på end­nu en tra­di­tion.