Jeg har registreret mig som bruger hos Facebook

Så fik jeg ende­lig taget mig sam­men til at regi­stre­re mig hos Face­book. Find mig under mit ful­de navn: Ulrik Høy­er Kold.

Jeg må vel bare erken­de, at der er man­ge af dem, jeg godt kun­ne tæn­ke mig at hol­de kon­takt med, der aldrig regi­stre­rer sig hos Lin­ke­dIn. Det fag­li­ge og pro­fes­sio­nel­le net­værk Lin­ke­dIn har bare aldrig rig­tigt slå­et igen­nem i Dan­mark på sam­me måde som Face­book har gjort det.

Nu har jeg bidt i det sure æble og trod­set mit prin­cip om ikke at sæl­ge ud af mine data til Face­book-djæv­len. Der har jo været mas­ser af nyheds­ud­sen­del­ser, ‑artik­ler og advars­ler om at pas­se på, hvad man udle­ve­rer om sig selv på det ver­den­s­oms­pæn­den­de net­værk Face­book. Jeg gider slet ikke at rem­se dem alle sam­men op.

Face­book, here I come!

NordiCHI 2008 — tirsdag med konferencemiddag

Jeg er kom­met en smu­le bag­ud med at blog­ge om Nor­di­CHI 2008. Både på grund af strøm­pro­ble­mer med den bær­ba­re og på grund af sim­pel træt­hed. Sent i seng tirs­dag, ingen strøm om ons­da­gen og ikke mindst travlhed på både job og hjem gør, at det først er i dag, lør­dag, hvor jeg kan læne mig til­ba­ge og for­sø­ge at sam­le alle mine ind­tryk til noget for­nuf­tigt.

Jeg tror på, at den tan­ke­pro­ces, jeg går igen­nem for at skri­ve om Nor­di­CHI, kan hjæl­pe mig til at ska­be et over­blik, så jeg i langt høje­re grad kan over­skue, hvad jeg egent­lig har haft ud af Nor­di­CHI på et fag­ligt plan. På det per­son­li­ge plan har jeg mødt en del men­ne­sker, som jeg vil ven­de til­ba­ge til i beret­nin­gen fra ons­dag.

Nå, men lad mig nu ven­de til­ba­ge til tirs­da­gens ople­vel­ser. Tirs­dag mor­gen star­te­de med en key­no­te af Ger­hard Fis­cher, der tal­te om del­ta­gen­de kul­tu­rer. Alt­så en kul­tur, hvor vi ved fæl­les hjælp i høje­re grad kan nå målet ved hjælp af hin­an­dens sam­le­de evner. Hans forsk­ning (og key­no­te) hand­ler alt­så om at nå det niveau, hvor sum­men af dele­ne bli­ver stør­re end hel­he­den.

Helt kon­kret arbej­der han med to begre­ber: meta-design og soci­al cre­a­ti­vi­ty. Meta-design hand­ler om at ska­be design til desig­ne­re. Eller på dansk: at lave løs­nin­ger, der kan anven­des til at ska­be. Wikipe­dia eller Fli­ckr er gode eksemp­ler på, hvor­dan nogen har lavet en ram­me for at ska­be ny infor­ma­tion eller viden.

Man­ge vil væl­ge at kal­de det Web 2.0 — men Ger­hard anvend­te begre­bet par­ti­ci­pa­tory web. Det dæk­ker i mine øjne langt bed­re den udvik­ling, der er sket med for­ret­nings­mo­del­ler­ne der­u­de. Vi er gået fra at være for­bru­ge­re (consu­mers) af et web­s­i­te til også at være kre­a­tø­rer (pro­du­cers) — et begreb, han kald­te en pro-sumer. Jeg væl­ger den dan­ske over­sæt­tel­se krea-bru­ger. Det skul­le give den sam­me mening, men i ste­det skal vi dan­ske nok fin­de et helt andet begreb: Den ska­ben­de bru­ger eller den for­bru­gen­de kre­a­tør. Det er muli­ge bud.

Ger­hard sag­de man­ge inter­es­san­te ting i løbet en time, så hvis du skul­le have lyst til at læse hans sli­des, så kan de fin­des på Nor­di­CHI 2008-sitet.

Tirs­dag skul­le vise sig at byde på et meget vari­e­ret udbud af præ­sen­ta­tio­ner. I mine øjne, var dis­se de mest bemær­kel­ses­vær­di­ge:

  • Lär­mome­ter — A Mobi­le Noise Map­ping Appli­ca­tion. Et pro­jekt, der benyt­te­de bru­ger­nes mobil­te­le­fo­ner til at måle støj på loka­tio­ner rundt om i byli­vet for der­ef­ter at gøre dis­se data til­gæn­ge­li­ge via et Goog­le-kort. Det var bru­ger­sam­ar­bej­de med en meget fysisk fak­tor. Jeg fin­der det meget inter­es­sant at kob­le den vir­ke­li­ge ver­den med den digi­ta­le ver­den.
  • Gate Reviews and Usa­bi­li­ty. Et stu­die i, hvor­dan man kan anven­de eks­pert­vur­de­rin­ger af usa­bi­li­typro­ble­mer til at inklu­de­re usa­bi­li­ty i fase­re­views. Det her er direk­te prak­tisk anven­de­ligt og en let spi­se­lig form til at få mere usa­bi­li­ty i en udvik­lings­pro­ces.
  • Indu­stri­al Expe­ri­en­ce: Eva­lu­at­ing Novel Inte­r­a­ction Sty­les. To Teli­a­So­ne­ra-med­ar­bej­de­re har under­søgt, hvor­dan man kan bru­ge acce­lero­me­tre i  mobil­te­le­fo­ner til at lave spil, der min­der meget om Nin­ten­do Wii-spil.
  • Brin­ging the web to the shop floor. Her hav­de to sven­ske piger gjort sig erfa­rin­ger med at tage webs­hop­pen helt ned i den fysi­ske butik, så kun­der­ne kan kom­bi­ne­re den digi­ta­le med den fysi­ske shop­pingop­le­vel­se. De kan alt­så både føle på varen og shop­pe uden at skul­le stå i kø. Hvis Dan­ske Bank (eller andre ban­ker) skul­le ønske at udvi­de net­bank- og hæveau­to­mat­kon­cep­ter­ne, så kun­ne det vel være en gan­ske udmær­ket idé at have net­bank­funk­tio­na­li­tet nede i eller ved fili­a­ler­ne. Det kræ­ver natur­lig­vis en sik­ker­heds­løs­ning, der kan tage høj­de for det­te. Den kom­men­de nye offent­li­ge digi­ta­le sig­na­tur, der kan tages med, kun­ne imid­ler­tid godt være med til at gøre det­te stu­die til vir­ke­lig­hed.
  • Com­ba: Cust­o­mizing Hardwa­re as an appro­ach towards uni­ver­sal design. Manu­el Gros­smann hav­de desig­net en meget modu­lær mobil­te­le­fon, som han også frem­vi­ste i sin demo i pau­ser­ne. Han kald­te den Com­ba, da den hav­de form som en seks­kan­tet biku­be (på engelsk: comb). Den min­de­de mig meget om et andet mobilt pro­jekt, som jeg desvær­re ikke kan fin­de mere infor­ma­tion om nu. Her var ide­en også, at man kun­ne skil­le mobi­len ad i sepa­ra­te dele og selv sam­men­sæt­te de dele, var nød­ven­di­ge til en given situ­a­tion. Dvs. lade cif­fer-taster­ne lig­ge hjem­me, hvis man kun vil­le mod­ta­ge opkald. Eller sæt­te fle­re “skærm-modu­ler” sam­men, hvis man vil­le se og høre video sam­men med ven­ner­ne. Alt i alt meget inter­es­sant.
  • Sur­face inte­r­a­ction to sup­port col­la­bo­ra­ti­ve mul­ti­me­dia live per­for­man­ces. Sidst men ikke mindst hav­de Rikard Lin­dell et pro­jekt, der godt kun­ne sam­men­tæn­kes med Peter Ben­netts Beat­Bea­ring, som jeg så om man­da­gen. Ide­en, som han også demon­stre­re­de i pau­ser­ne, var at man ved hjælp af en tou­chscre­en kun­ne under­støt­te en fæl­les digi­tal optræ­den med musik (DJ’ing) og video (VJ’ing). Dej­ligt intu­i­tivt

Dagens sid­ste ses­sion var end­nu en key­no­te fra dan­ske Hotel Pro For­ma, der er en tea­ter­grup­pe, som

…for­ryk­ker tea­trets græn­ser til nye områ­der mel­lem kunst og ikke-kunst, tea­ter og ikke-tea­ter, mel­lem det fysi­ske og det meta­fy­si­ske udtryk. Fore­stil­lin­ger­ne befin­der sig et sted mel­lem kon­struk­tion og sans­ning, bevidst­hed og intu­i­tion, mel­lem kon­kret og abstrakt. Hotel Pro For­ma bevæ­ger sig på tværs af gen­rer inden for tea­ter, ope­ra, bil­led­kunst og kon­cert. Hver fore­stil­ling er en dob­belt isce­ne­sæt­tel­se: dels af rum, form og ind­hold, dels af tea­ter som begreb.

De var repræ­sen­te­ret ved deres visu­el­le kunst­ner Kir­sten Dehl­holm og arki­tekt Ralf Richardt Strø­bech, der har det kunst­ne­ri­ske ansvar for grup­pens fore­stil­lin­ger. De for­tal­te om, hvor­dan deres fore­stil­lin­ger ofte for­sø­ger at stræk­ke den tra­di­tio­nel­le anven­del­se af tek­no­lo­gi, så de ska­ber ople­vel­ser for til­sku­e­ren. Deres key­no­te bestod nu mest af fore­vis­ning af en ræk­ke videoklip fra tre fore­stil­lin­ger (Site See­ing Zoom, The­re­min og relief).

Det var en meget ander­le­des præ­sen­ta­tion, når vi nu var vant til viden­ska­be­li­ge for­kla­rin­ger, bevis­fø­rel­se og under­sø­gel­ser i lan­ge baner. Ikke desto min­dre var det inspi­re­ren­de at ople­ve deres nytæn­ken­de til­gang til tea­te­ro­p­le­vel­ser. Jeg spurg­te efter­føl­gen­de Kir­sten Dehl­holm, hvad der var deres bud­skab for den­ne key­no­te, og hun måt­te med ned­slå­et blik og en hoved­rysten erken­de, at det hav­de de haft meget svært ved at fin­de ud af selv. Det var meget opløf­ten­de for min ople­vel­se: det var rart at få bekræf­tet, at det ikke blot var for­di jeg ikke kun­ne se poin­ten med deres præ­sen­ta­tion.

Der­for vil jeg da ger­ne ret­te en ven­lig opfor­dring til alver­dens arran­gø­rer, der beder nogen om at være oplægs­hol­de­re: sørg for at de ved, hvem deres mål­grup­pe er!

Natur­lig­vis er det lige så meget oplægs­hol­ders opga­ve at fin­de ud af, hvem mål­grup­pen er, men jeg mener også, at det må være arran­gø­rens opga­ve at sik­re, at oplægs­hol­der har den infor­ma­tion. Kir­sten og Ralf for­tal­te mig, at de hav­de for­søgt at fin­de den infor­ma­tion på web­s­i­tet, men de var ikke ble­vet meget klo­ge­re.

Da dagens sid­ste key­no­te var fær­dig og jeg trå­d­te ud i den fri­ske skån­ske luft, beslut­te­de jeg mig for at gå hjem og få en lur, så jeg kun­ne være klar til afte­nens kon­fe­ren­ce­mid­dag, der skul­le fin­de sted i stu­den­ter­for­e­nin­gens loka­ler. Til trods for de gode inten­tio­ner, så end­te jeg med at bru­ge tiden til at skri­ve om man­da­gens ople­vel­ser og fik der­for ingen hvi­le.

Mid­da­gen om afte­nen var (efter min erfa­ring med stormid­da­ge) gan­ske vel­plan­lagt og gen­nem­ført. Den star­te­de dog lidt ned­tryk­ken­de, da der ikke var en vel­komstdrink. Jeg hør­te sure miner her og der, men tænk­te, at den sven­ske kul­tur jo ikke nød­ven­dig­vis byder på vel­komstdrinks.

Da vi sat­te os til bor­det var der kun eet ving­las (til en tre­ret­ters menu) og kun en lät­tøl pr. 4 mand. Det vak­te opsigt og lav­mælt for­ar­gel­se ved bor­de­ne. Der skul­le helt sik­kert mere alko­hol til for at til­freds­stil­le den inter­na­tio­na­le ska­re af tørsti­ge aka­de­mi­ke­re. Nå, for at gøre en lang histo­rie kort, så end­te det med, at der blev lagt pres på hove­d­ar­ran­gø­ren og kok­ken gav der­ef­ter los af både øl- og vin­la­ger. Hoved­ret­ten smag­te dej­ligt, øllet var gan­ske udmær­ket og vinen var lidt tynd og kede­lig. Til des­sert kom der en fabel­ag­tig cho­ko­la­de­ka­ge, der næsten smel­te­de for øjne­ne af os. Den blev ledsa­get af kaf­fe og te.

Afte­nens under­hold­ning bestod af et mid­delal­der­kor, der sang et bredt udvalg af viser om både druk og utro­skab. Gan­ske under­hol­den­de og infor­ma­tivt, da kor­le­de­ren for­tal­te om kostu­mer­ne, der var tids­sva­ren­de til san­ge­ne.

Da under­hold­ning og des­sert var over­stå­et, for­svandt gæster­ne enten hjem til deres sen­ge for at hvi­le ud til dagen efter — eller for at få en øl i det alt andet end pul­se­ren­de nat­te­liv i Lund. Jeg end­te på The Bis­hops Arms, hvor ølle­ne hav­de en rime­lig (svensk!) pris og sel­ska­bet var beha­ge­ligt. Ved mid­nat­s­tid luk­ke­de bar­ten­de­ren bik­sen og bad os gå hjem. Jeg gjor­de som anbe­fa­let og gik rask til gen­nem de stil­le gader. Hjem for at sove til næste mor­gen og være klar til kon­fe­ren­cens sid­se præ­sen­ta­tio­ner.

I mor­gen ven­der jeg til­ba­ge med sid­ste del af beret­nin­gen fra Nor­di­CHI 2008.

NordiCHI2008 — en søndag med workshops

Jeg er taget til Nor­di­CHI 2008 i Lund nord for Mal­mø. Det er en kon­fe­ren­ce, der ret­ter sig mod det forsk­nings­om­rå­de, der hed­der HCI (Human-Com­pu­ter Inte­r­a­ction). Det hand­ler om hvor­dan men­ne­sker og com­pu­te­re arbej­der med (eller mod) hin­an­den. Overalt i ver­den hol­des der fle­re gan­ge årligt kon­fe­ren­cer, der beskæf­ti­ger sig med det­te emne, der selvsagt bli­ver mere og mere inter­es­sant efter­hån­den som it gen­nem­sy­rer vores hver­dag i høje­re og høje­re grad.

Nor­di­CHI afhol­des i en nor­disk by hvert andet år og den­ne gang faldt lod­det alt­så på Lund. Det er imid­ler­tid en inter­na­tio­nal — eller i hvert fald euro­pæ­isk — kon­fe­ren­ce. I dag, søn­dag, har det været Sto­re Wor­ks­hop Dag på Nor­di­CHI. Det bety­der, at jeg har været til en wor­ks­hop (fak­tisk to wor­ks­hops der blev slå­et sam­men!) hvor der både har været østri­ge­re, tyske­re, bel­gi­e­re, litau­e­re, fin­ner og nord­mænd. Spæn­den­de. Og meget char­me­ren­de at høre engelsk udtalt med både stærk tysk, finsk og norsk accent.

Dagens wor­ks­hop var delt op med tre paper ses­sions, som er præ­sen­ta­tion af et eller fle­re forsk­nings­rap­por­ter. Der­ef­ter slut­te­de det af med en dis­kus­sion (først i grup­per — der­ef­ter i ple­num) af hvil­ke udfor­drin­ger vi ser for frem­ti­dig HCI-forsk­ning. Det føles dej­ligt at få lov til igen at tæn­ke over tin­ge­ne på et aka­de­misk plan.

Workshop 3 på NordiCHI 2008 handlede om sociale medier.
Wor­ks­hop 3 på Nor­di­CHI 2008 hand­le­de om soci­a­le medi­er.

De tre paper ses­sions hand­le­de om kravsind­sam­ling og soci­a­le medi­er. Der er alt­så fokus på, at ver­den i de sid­ste hal­ve årti har set en ny type web­s­i­te eller pro­gram­mer, som i meget høje­re grad end tid­li­ge­re dre­jer sig om bru­ger­ne og den infor­ma­tion, de ska­ber. Her vil nogen sik­kert ger­ne råbe “Web 2.0!”, men det er bare så fryg­te­ligt hypet et udtryk. Den­ne nye type pro­gram­mer og sites kræ­ver mulig­vis (eller sand­syn­lig­vis — eller helt åben­lyst!) en ny form for udvik­lings- og kravsind­sam­lings­me­to­der. Og det var det emne, der blev talt om til den­ne wor­ks­hop. Jeg delt­og, da jeg tror på, at der er et kæm­pe poten­ti­a­le i soci­a­le medi­er.

Jeg bru­ger lige 5 lini­er på at refe­re­re til de præ­sen­ta­tio­ner, jeg fandt spe­ci­elt inter­es­san­te for den­ne dag:

  • User Expe­ri­en­ce Pat­terns: A use­ful way to sup­port soci­al media deve­l­op­ment”, M. Obrist, D. Wur­ho­fer, M. Tsche­li­gi — inter­es­sant at der er nogen, der for­sø­ger at lave Design Pat­terns for UX arbej­de. Ind­til vide­re har det jo kun været for system­ud­vik­ling og ikke for den spe­ci­el­le gren af udvik­lings­ar­bej­de, der hand­ler om bru­gero­p­le­vel­sen.
  • Desig­ning for Soci­al Media”, J. Mul­ti­sil­ta — Jari arbej­der del­tids for Nokia og for­sø­ger sam­ti­dig at ska­be et begrebs­ap­pa­rat til at tale for­melt om udvik­ling af soci­a­le medi­er. Meget inter­es­sant.
  • Onli­ne Tools for co-design: User invol­ve­ment through the innova­tion pro­cess”, P. Näk­ki, M. Anti­kai­nen — de to fin­ske piger under­sø­ger nye meto­der til at udvik­le ide­er i sam­ar­bej­de med bru­ge­re. De har lavet et live eks­pe­ri­ment, der kan ses på http://owela.vtt.fi — desvær­re fin­des siden i skri­ven­de stund kun på finsk, men der er efter sigen­de en engelsk­spro­get over­sæt­tel­se klar.
  • Put­ting Per­so­nas to work: com­bi­ning card sor­ting and per­so­nas in requi­re­ments ana­ly­sis”, J. Der­boven, A.J. Uyt­ten­da­e­le — her var der et kon­kret case stu­die, hvor en virk­som­hed hav­de behov for en løs­ning. De to bel­gi­e­re hav­de løst den ved at blan­de to vel­kend­te meto­der på inter­es­sant og meget anven­de­lig vis.

Jai­ku har jeg nu for­søgt at live­blog­ge nog­le af de tan­ker og ind­tryk, der røg igen­nem hove­d­et på mig under de for­skel­li­ge præ­sen­ta­tio­ner. Jeg har tænkt mig at gøre det sam­me i de kom­men­de dage, så du kan føl­ge med i Nor­di­CHI 2008 på afstand.

I mor­gen star­ter kon­fe­ren­cen offi­ci­elt, så pro­gram­met byder på fle­re paper ses­sions, en key­no­te og panel­de­bat­ter og cen­tra­le emner. Jeg glæ­der mig alle­re­de som et lil­le barn i en svensk uni­ver­si­tets­by.

Gad vide, om der også bli­ver tid til at se og tage et bil­le­de af dom­kir­ken?