Udgivet den

Megaciabatta

I vores hus­hold­ning kan bag­værk til­sy­ne­la­den­de ikke bli­ve stort nok, så der­for vil jeg ger­ne til­fø­je Mega­ci­a­bat­ta til sam­lin­gen af Mega­bag­værk.



Opskrif­ten til det­te mega­ci­a­bat­ta stam­mer fra Wen­che Frøli­chs bog “Brød”. Opskrif­ten star­ter med at lave en sur­dej, der skal stå i mindst 24 timer. Der­ef­ter rører man en dej op (meget blød) som skal stå i mindst et halvt døgn. Det fik lov til at stå i et helt døgn.

Der­ef­ter skal dej­en deles i en ræk­ke klum­per, der skal for­mes som lan­ge brød og sæt­tes på en pla­de dæk­ket med durum­mel for at efter­hæ­ve i mindst et par timer.

Det er med andre ord brød, der har været læn­ge under­vejs. Så nu håber vi, at de sma­ger godt. De duf­ter i hvert fald mindst lige så godt, som de ser ud EFTER at de er ble­vet bagt.

Udgivet den

Rugbrød, æblerov og vikinger

Så fik jeg det ende­lig gjort!

I man­ge år har jeg kig­get på lækre rug­brøds­op­skrif­ter og tænkt: “Det vil jeg også prø­ve at bage en dag!”. Nu har jeg ende­lig taget mig sam­men til at lave rug­brød helt fra bun­den. Ikke noget med en Amo-brød­blan­ding, men med min egen egen sur­dej. Det føles godt at pro­du­ce­re selv 🙂 Og det sma­ger til­med godt!

I skal selv­føl­ge­lig ikke sny­des for resul­ta­tet…

Vi har nydt solen i wee­ken­den og gjort gla­de­ligt brug af vores over­dæk­ke­de ter­ras­se eller have­stue om man vil. Her­fra kan man føl­ge med i Ring­kø­bings pul­se­ren­de liv og hol­de øje med, hvor man­ge der er taget på lør­dag­sind­køb ud fra antal­let af par­ke­re­de biler. På græs­plæ­nen, som I måske kan skim­te i bag­grun­den, har vi to fine æble­træ­er, som vi har glæ­de af i den­ne tid. Vi skal dog være hur­tig ude og hen­te æbler, for vores nabo­er fyl­der deres rola­tor­kur­ve op, inden dug­gen er for­dam­pet.

I dag har vi været til til­flyt­te­rar­ran­ge­ment. Først til formiddagskaffe/te/rundstykker på Fahl Kro, hvor vi tryk­ke­de hånd med sel­ve­ste borg­meste­ren. Her­ef­ter en tur i Bork Vikin­ge­havn, som er et mini Hjerl Hede, bare med vikin­ger. Hen­de på bil­le­det her­un­der, var ikke én af de vikin­ger vi mød­te, selv­om hun ser lidt far­lig ud 🙂