Udgivet den

Huggespillet under genopretning

Her­om­kring jule­tid ple­jer jeg at fin­de reg­ler­ne til Hug­ge­spil­let frem igen. Det er een af mine jule­tra­di­tio­ner.

Men jeg har net­op opda­get, at reg­ler­ne til Hug­ge­spil­let, der kan ses på min egen blog, er … hvor­dan skal man sige det pænt … ble­vet ampu­te­ret i et data­ba­seuheld.

De skal natur­lig­vis gene­tab­le­res, så hold godt øje med den­ne blog, hvor reg­ler­ne til Hug­ge­spil­let snart vil duk­ke op igen.

Ind­til da, vil jeg tak­ke Goog­les cache for, at vi sta­dig kan læse reg­ler­ne.

Udgivet den

Museumsture til Ringkøbing-Skjern Museum

Vi har købt et års­kort til Ring­kø­bing-Skjern Muse­um og der­for har vi nu ube­græn­set adgang til alle muse­ets besøgs­ste­der resten af 2009.

I feri­en har vi besøgt tre af muse­ets afde­lin­ger, nem­lig Dejb­jerg Jer­nal­der, Bunds­bæk Møl­le og Ring­kø­bing Muse­um. Bil­le­der­ne her­un­der er fra Bunds­bæk Møl­le og Dejb­jerg Jer­nal­der.

Bunds­bæk Møl­le har en udstil­ling om natio­na­le og regio­na­le tra­di­tio­ner året rundt med for­kla­rin­ger på deres oprin­del­se og betyd­ning. Det var stærkt fasci­ne­ren­de at lære om hvor­for det hed­der “at maje sig ud”, om nytårs­fort­sæt­ter, og om oprin­del­sen for bl.a. Mors og Fars dag. Alt i alt en udbyt­te­rig tur, der gjor­de os klo­ge­re.

Gåtu­ren rundt i Bjør­ne­mo­sen ud til Rak­ker­hu­set var lige hvad vi træng­te til efter fle­re timers tra­ven rundt i udstil­lin­ger­ne om rak­ker­ne hhv. tra­di­tio­ner­ne.

Vi kan anbe­fa­le at tage en tur til Bunds­bæk Møl­le og Dejb­jerg Jer­nal­der og tage mad­kur­ven med — for der er risi­ko for at nå at bli­ve sul­ten inden turen går hjemad igen.

Vi hav­de kun en time til­ba­ge inden luk­ke­tid til at nå at besø­ge Dejb­jerg Jer­nal­der og gik der­for hur­tigt igen­nem udstil­lin­gen om Dejb­jerg-vog­nen og livet i jer­nal­de­ren (ca. 500 f.Kr. til ca. 1.050 e.Kr.) og besøg­te leven­de­gø­rel­sen af lands­by­en.

En lil­le pige sad og lave­de ler­tøj og vi spurg­te hen­de, hvad det skul­le bru­ges til. Hun for­stod ikke dansk og tal­te kun tysk. Hun for­tal­te, at hun holdt en uges ferie i lands­by­en sam­men med sin fami­lie.

Det er åben­bart udbredt at tage til Dejb­jerg og hol­de som­mer­fe­rie dér, for det gik op for os, at samt­li­ge 5 fami­li­er, der boe­de i lands­by­en var tyske.

Et af måle­ne for det­te års som­mer­fe­rie var at besø­ge nog­le af vore loka­le attrak­tio­ner og vi kan nu med stolt­hed sæt­te kryds ud for mindst 3 af dem.

Har du besøgt et lokalt muse­um i din ferie?

Udgivet den

Påskeæg på Ringkøbing Torv

I går fandt Male­ne bil­le­der af påske­æg på tor­vet i Ring­kø­bing. I dag har vi selv taget bil­le­der af påske­æg­ge­ne i træ­er­ne.

Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv.
Påske­æg i træ­er­ne på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i et træ på Ringkøbing Torv.
Påske­æg i et træ på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2009
Påske­æg i træ­er­ne på Ring­kø­bing Torv, 2009

Til­sy­ne­la­den­de er det en man­ge­årig tra­di­tion — nu har vi i hvert fald doku­men­te­ret 2009-udga­ven af den­ne tra­di­tion.

Udgivet den

Haiku om mad

Reg­ler­ne for hai­ku er ikke så svæ­re — hvis man lige væl­ger den let­te udga­ve: 5, 7 og 5 sta­vel­ser. Den svæ­re, tra­di­tions­ri­ge udga­ve rum­mer man­ge fle­re reg­ler: Refe­ren­ce til natur, refe­ren­ce til en års­tid, skal fore­gå i nutid, osv.

Vi har skre­vet et hai­ku hver — inspi­re­ret af den fed­te­de, utro­ligt lækre Cho­ko­la­de­ka­gen fra Hen­rik Boserups bog Mad. Man kan bli­ve helt hen­ført og poe­tisk, når der invol­ve­res læk­ker mad.

For­tæl ende­lig i kom­men­ta­rer­ne, hvad I synes om vores dig­te-/mad­kunst. Der er fle­re dig­te på lager, der bare ven­ter på at kom­me ud.

Kagehaiku #1

Kage sma­ger godt
Især når det er fed­tet
“Tag et styk­ke til”

-Ulrik, 14. dec. 2008

Kagehaiku #2

Lort og lag­ka­ge
sma­ger ikke godt med løg.
Fjern lort og løg. Spis!

-Male­ne, 14. dec. 2008

Udgivet den

Joakim har offentliggjort billeder

Joakim har offent­lig­gjort en ræk­ke bil­le­der fra vores bryl­lup. De kan ses i hans Smug­Mug-gal­le­ri. Og mens vi ven­ter på, at vores offi­ci­el­le foto­gra­fer ven­der hjem fra ferie, så vi kan få fat i alle portræt­bil­le­der­ne af gæster­ne og bru­de­par­ret, sid­der vi og sor­te­rer i bil­le­der. Vi skal jo fin­de et godt bil­le­de, som kan bru­ges til tak­ke­kor­tet.

 

Jeg faldt eksem­pel­vis lige over det, hvor rise­ne vir­ke­lig har fået fart på. Foto­gra­fen er Rolf. Det gæl­der jo i øvrigt sta­dig, at hvis du har bil­le­der fra vores bryl­lup, så mod­ta­ger vi ger­ne en kopi.

Udgivet den

Er du troende?

På lør­dag skal vi mødes med præ­sten, så vi kan få styr på den kir­ke­li­ge hand­ling, hvil­ke sal­mer der skal syn­ges og hvad præ­sten skal sige i sin tale til os.

Vil præ­sten mon spør­ge os om, hvor­vidt vi er krist­ne? Vi er lige så tro­en­de som den gen­nem­snit­li­ge dan­sker og går kun i kir­ke jule­af­ten samt ved de tra­di­tio­nel­le fami­liæ­re begi­ven­he­der: bar­nedåb, kon­fir­ma­tion, bryl­lup og begra­vel­se. Men kan man som næsten-ikke-tro­en­de til­la­de sig at bli­ve kir­ke­ligt viet?

Det mener vi jo hel­dig­vis godt, at man kan, for hos os opfat­ter vi i lige så høj grad kir­ken som et styk­ke af vores dan­ske kul­tur og ikke kun en del af vor reli­gi­øse bag­grund. Det bety­der, at vi i høje­re grad tager del i en kul­tu­rel end en kir­ke­lig og reli­gi­øs hand­ling.

Jeg glæ­der mig meget til den kir­ke­li­ge hand­ling — sel­ve høj­ti­de­lig­he­den ved den. Jeg vil ger­ne kun­ne sige to run­gen­de ja’er når præ­sten spør­ger:

“Lige­så til­spør­ger jeg dig Aningu­ak Male­ne Høy­er vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægte­mand?” — JA!

“Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i med­gang og mod­gang, i hvad lyk­ke Gud den Almæg­ti­ge vil til­skik­ke jer, som en ægte­hu­stru bør leve med sin ægte­mand ind­til døden skil­ler jer ad?” — JA!

Der bli­ver med garan­ti ikke et øje tørt. Hos mig.

Udgivet den

At kaste med ris — og hvad med fuglene?

End­nu en gang kom vi til at dis­ku­te­re bryl­lup­stra­di­tio­ner — der er godt nok man­ge — og vi må jo for­hol­de os til dem. Den­ne gang hand­le­de det om at kaste ris efter bru­de­par­ret. Og myten om, at fug­le­nes maver eks­plo­de­rer, når de spi­ser rise­ne, der lig­ger på jor­den. Det synes vi jo er synd — men øjen­syn­lig er det også kun en myte.

Vi over­ve­je­de straks at bede vores gæster om at kaste med fug­le­frø (solsik­ke­frø og lig­nen­de) i ste­det for de død­brin­gen­de ris. Bryllup.dk mener dog at vide, at fug­le­ne sag­tens kan hol­de til det lige­som Skov- og Natursty­rel­sen også har sagt god for tra­di­tio­nen.

Gad vide om myten om de eks­plo­de­ren­de ris­fug­le så ikke kun­ne stam­me fra de dan­ske kor­n­pro­du­cen­ter, som hel­le­re vil sæl­ge korn til dyre­ven­li­ge men­ne­sker rundt om i det dan­ske land?

I øvrigt vil vi så i ste­det ger­ne fra­be­de os sæbe­bob­ler og kon­fet­ti.

Udgivet den

Morgengaven er reddet!

Jeg har lige været en tur omkring MAKE Maga­zi­nes blog, hvor jeg opda­ge­de det­te smyk­ke, der vil pas­se ind i enhver (tid­li­ge­re) Com­mo­do­re 64-ejers hjem — eller om hans kære­stes eller kom­men­de kones hals. Smyk­ker­ne er fra Mike & Maai­ke — og vir­ke­lig en fryd for øjet. Sam­men med 8‑bit-slip­set.  Så slip­set til jak­ke­sæt­tet er også red­det.

Men jeg vil godt lige spør­ge igen: er mor­gen­ga­ven end­nu en tra­di­tion, man kan være for­u­den? Vi har i hvert fald fra­valgt den. Bryl­lup­pets omkost­nin­ger bli­ver jo ikke min­dre af også at skul­le købe mor­gen­ga­ver — men på den anden side set, så er der jo ingen, der siger, at en gave behø­ves at koste tusind­vis af kro­ner for at være beun­drings­vær­dig, roman­tisk og kun­ne huskes i man­ge år frem­over.

Hvad siger du til mor­gen­ga­ver? Har du fået eller givet en mor­gen­ga­ve, da du blev gift? For­ven­ter du selv at få eller give mor­gen­ga­ve til dit eget bryl­lup? Jeg vil ger­ne høre dit bud på end­nu en tra­di­tion.

Udgivet den

38 minutters ventetid i bilen i Assentoft

Male­ne prø­ve­de sin næsten fær­di­ge bru­dekjo­le i Assen­toft i dag. Jeg var kørt med, da vi hav­de en afta­le med min lil­le­bror Hei­ne hos Jør­gen & Jør­gi­ne i Aal­borg Stor­cen­ter sene­re på dagen, så jeg kun­ne prø­ve, beta­le og hen­te mit bryl­lup­støj. Og da vi trods alt for­sø­ger at over­hol­de enkel­te tra­di­tio­ner, sad jeg i bilen mens Male­ne prø­ve­de kjo­len og fik lavet afta­ler om de sid­ste til­ret­nin­ger. Jeg ven­te­de i 38 minut­ter i den ste­gen­de sol i en kog­hed Toy­o­ta Aven­sis midt i Kronjyl­land.

Omtrent lige så under­hol­den­de som at se maling tør­re, vil jeg tro, så jeg hav­de med­bragt Dan Browns gan­ske for­trin­li­ge roman Mor­de­risk Bed­rag (engelsk titel: Decep­tion Point), så jeg kun­ne få tiden til at gå med noget for­nuf­tigt. Jeg skub­be­de bil­sæ­det helt til­ba­ge, tog mine san­da­ler af, skru­e­de lidt op for auto­mo­bilets cd-spil­ler, åbne­de bogen og begra­ve­de mig i sider­ne og vup­ti! Så var der gået en halv time med at lyt­te til Stel­la Pola­ris’ før­ste opsam­ling Stel­la Pola­ris 2005 (som jeg net­op har købt på Spot 07) og læse poli­tisk aktionro­man. Assen­toft er ikke så slem alli­ge­vel 🙂

Og min kom­men­de brud bli­ver så fan­ta­stisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hen­des tøj end­nu…

Udgivet den

Er traditioner vigtige?

Hjem­me hos os har vi dis­ku­te­ret, om det er vig­tigt at føl­ge tra­di­tio­ner for­di de er tra­di­tio­ner — eller om man skal føl­ge dem for­di de er roman­ti­ske?

Helt kon­kret dre­jer det sig om tra­di­tio­ner­ne, der siger, at brudg­om­men ikke må se bru­dens kjo­le (eller bru­den på sel­ve dagen) før beg­ge par­ter står i kir­ken. Men er det vig­tigt? Hvad er argu­men­ter­ne (tra­di­tions­bund­ne eller roman­ti­ske) for at man ikke må se hin­an­den før man står i kir­ken?

Jeg fin­der det en smu­le under­ligt, at man som et intel­li­gent, velud­dan­net, moder­ne men­ne­ske skal føl­ge tra­di­tio­ner­ne bare for­di de er der. Jeg er af den opfat­tel­se, at det er i orden at stil­le spørgs­mål og udfor­dre gam­le måder at gøre tin­ge­ne på.

Så jeg spør­ger lige den dan­ske blogs­fæ­re: Skal man føl­ge tra­di­tio­ner­ne for­di de er der og for­di vores histo­ri­ske bag­grund balan­ce­rer på dem og for­di de er en stærk del af vor kul­tur? Eller skal man se igen­nem fin­gre­ne med de tra­di­tio­ner, der bli­ver besvær­li­ge, synes gam­mel­dags eller måske end­da stri­der imod vores måde at leve sam­men på?

Jeg har min hold­ning og Male­ne har hen­des — men hvad siger I andre? Kom­men­ta­rer mod­ta­ges ger­ne!