Den beskedne mængde julepynt, som vi enten har haft til at stå fremme eller hængt op er nu pakket ned i en junior-flyttekasse. (Det er spændende hvor julepynten skal stilles til skue næste jul!) Tilbage er en Quick skrabekalender, som venter på at blive ombyttet til hele 25 kr! Så heller ikke i år blev det til den helt store præmie. Jeg var ellers ét rensdyr fra at vinde 5.000 kr og det er jo også en pæn sjat penge!
Tilbage er også disse fine uldnisser. De skal blive på hylden, for det er helårsnisser. Jeg købte dem hos Hanne i Højer i september måned, da jeg var nede og interviewe hende til en artikel om kvindelige tekstilkunsthåndværkere i Vestjylland. Hun har en rigtig fin butik og kommer du på disse kanter, så er det bestemt et besøg værd!