Stranden ved Søndervig er sneklædt

I søn­dags gik vi en tur på stran­den i Søn­der­vig. Lige nu er den dæk­ket af is og sne på grund af den kol­de vin­ter, vi har haft i Dan­mark i de sid­ste par måne­der.

Hel­dig­vis var vin­den i nor­døst og der­for var der læ og dej­ligt vejr på stran­den. Det betød, at vi fik mulig­hed for at tage nog­le dej­li­ge vin­ter- og sne­bil­le­der, som du kan se oven­for.

Søndagskøretur

Efter at have brugt ca. 10 timer på at se 8 afsnit af Her­o­es i lør­dags, træng­te vi i den grad til at bli­ve blæst igen­nem. Hel­digt for os, bor vi jo ret tæt på Vester­ha­vet, så vi star­te­de Toyota’en og vend­te næsen mod Søn­der­vig. Men det var ikke vildt nok for os, så vi kør­te læn­ge­re nord på til Hus­by Klit­plan­ta­ge. For enden af en godt 3 km lang grus­vej par­ke­re­de vi bilen for der­ef­ter at begi­ve os ud i klit­land­ska­bet og Vester­ha­vet.

Vi krav­le­de op ad klit­ter­ne, løb ned af klit­ter­ne, lege­de tag fat som kåde sko­lebørn, krav­le­de ind og ud og op på bun­kers. Vi stod musestil­le, da et fir­ben kryd­se­de vores vej. Til tider måt­te vi gå med luk­ke­de øjne og mund for ikke at få sand ind­vor­tes. På et tids­punkt løb Ulrik sin vej og jeg så snit­tet til at gem­me mig i en hul­ning. Så sad jeg der og ven­te­de på, at han kom til­ba­ge for at lede efter mig. Ulrik der­i­mod, han sad i sit eget hul og ven­te­de på, at jeg led­te efter ham. Efter et styk­ke tid rej­ste vi os beg­ge og gri­ne­de som flæk­ke­de træsko og vores simul­ta­ne ind­fald.

Vi fik for­ce­ret klit­ten og kom ud til stran­den. Der var kæm­pe bøl­ger, som lar­me­de og skub­be­de pla­ma­ger af skum op på stran­den, til stor mor­skab for nog­le min­dre dren­ge. Jeg kan sim­pelt­hen ikke få nok af det hav. Og nu kan jeg sag­tens for­stå, hvor­for at folk, som er vant til Vester­ha­vet synes, at Kat­te­gat bare er en stil­le­stå­en­de vand­pyt…

Som sæd­van­lig fyld­te jeg lom­mer­ne med strand­sten. Jeg skal altid have fun­det enten et styk­ke glas eller en sten med hul i (hul­ko), når jeg er på strand­t­ur. Den­ne gang blev jeg hel­ler ikke snydt. Det blev både til en hul OG et for­ste­net pinds­vin (som jeg ikke har fun­det, siden jeg var barn). Og så lige to andre sten, som bare var så glat­te at røre ved og flot­te i far­ver­ne. På vej­en hjem, så vi også sto­re gåse­flok­ke på mar­ker­ne ved Sta­dil fjord og ærg­re­de os over, at kik­ker­ten lå der­hjem­me…

S4 randsten: sort, hvid, forstenet søpindsvin, hulko
4 strand­sten: sort, hvid, for­ste­net søpinds­vin, hul­ko

Vesterhavet

I dag vil­le jeg ønske, at jeg hav­de haft et kame­ra med. Eller at jeg kun­ne have haft jer med!

Lige efter arbej­de gik jeg nem­lig en tur langs Vester­ha­vet. Solen gik lige så stil­le ned. Bøl­ger­ne bru­se­de ind mod kysten. Det var sim­pelt­hen bare wauw!

Jeg fandt glas­styk­ker og sten med hul i. Jeg løb gade­d­ren­ge­hop. Jeg vif­te­de med arme­ne og fik en mas­se måger til at fly­ve. Jeg luk­ke­de øjne­ne og lyt­te­de til bøl­ger­ne. Jeg stod på en høj klit og spej­de­de ud mod sol­ned­gan­gen. Jeg stors­mi­le­de. Jeg fik tårer i øjne­ne. Jeg fik bob­ler i maven af glæ­de. Til sidst sad jeg på en bænk og bare nød sce­ne­ri­et, de vil­de sky­er og den pink­far­ve­de hori­sont. Jeg nød livet!

Sådan er det at bo ved Vester­ha­vet…

Billeder fra Hvide Sande

Jeg har haft min før­ste arbejds­u­ge og er hjem­me i Århus og hol­de wee­kend. Det har været en blid opstart på arbej­de. Ons­dag afslut­te­de jeg min arbejds­dag med en foto­tur langs Vester­ha­vet. Jeg tror, at jeg bli­ver afhæn­gig af at fyl­de lun­ger­ne med frisk havluft efter endt arbejds­dag…

vesterhavet ved Hvide Sande

Jeg elsker at fin­de moti­ver af kulørt affald i natu­ren, især ved stran­den er der altid flot­te og far­ve­ri­ge moti­ver at fin­de. Her er noget sam­men­fil­tret blåt garn.

Blåt garn

Og her en oran­ge gum­mi­hand­ske.

Orange gummihandske i sandet

Børnetøj i Hune

Min fæt­ter Micha­el Gre­ger­sen og hans kære­ste Met­te Ander­sen har for nylig åbnet en bør­ne­tøjs­bu­tik i Hune ved den jyd­ske vest­kyst. Butik­ken hed­der Den Lil­le Drøm og vi var et smut for­bi for at se loka­ler­ne, da vi alli­ge­vel skul­le til sølv­bryl­lup i Blok­hus.

Facaden på butikken Den Lille Drøm i Hune.

Inden­for i butik­ken er der en fin disk, som er teg­net og malet af en bekendt.

Den håndmalede disk i butikken.

Micha­el og Met­te læg­ger vægt på, at varer­ne skal være i god kva­li­tet og til at beta­le. De to inde­ha­ve­re skri­ver selv om sor­ti­men­tet:

I Den Lil­le Drøm er alle mær­ker og leve­ran­dø­rer nøje udvalgt, og vi sæl­ger ikke noget i butik­ken som vi ikke selv kan stå inde for. Der bli­ver lagt meget vægt på kva­li­te­ten af pro­duk­ter­ne.

Alle varer bli­ver tjek­ket for fejl og behand­let med nøj­som uma­ge for at sik­re kun­der­ne den bed­ste ople­vel­se ved at købe bør­ne­nes tøj og til­be­hør i Den Lil­le Drøm.

Butikslokalet i Den Lille Drøm.

Der er kælet for bør­ne­hyg­gen i butik­ken, som ud over de to flot­te pris­me­ly­se­kro­ner også har en him­mel­seng, hvor bør­ne­ne kan se teg­ne­film, mens mor shop­per.

Prøverum og himmelseng i butikken.

Og her til sidst kan vi brin­ge et bil­le­de af de stol­te, nybag­te butik­sin­de­ha­ve­re i Den Lil­le Drøm: Micha­el og Met­te.

Michael Gregersen og Mette Andersen i Den Lille Drøm i Hune.

De har god grund til at se stol­te ud, for lokal­sam­fun­det har alle­re­de taget godt imod dem og bragt fle­re artik­ler i loka­la­vi­ser­ne. Her er blandt andet en arti­kel fra Loka­la­vi­sen Syd­ve­st­vend­sy­s­sel, der hed­der “ ‘Den Lil­le Drøm’ er ble­vet til vir­ke­lig­hed”.

Til­lyk­ke med modet til at sprin­ge ud i det — og held og lyk­ke med butik­ken!

 Bil­le­der­ne fra butik­ken kan ses i stør­re udga­ve på 23HQ.dk/ulrikkold