Weekend med ild og sværdkamp

Den­ne wee­kend har stå­et i de pri­mi­ti­ve ople­vel­sers tegn. Fre­dag aften drog vi afsted på vores før­ste lejr med Klan Waingun­ga. Det var Male­nes før­ste ople­vel­se med en spej­der­lejr. Hun kla­re­de den med bra­vour. Jeg er så stolt af hen­de!

Jeg har jo været spej­der og med­lem af KFUM-Spej­der­ne i Dan­mark i næsten 20 år, men var sta­dig spændt på at tage afsted på lejr sam­men med Klan Waingun­ga for før­ste gang. Det er trods alt kun 2. gang vi mødes og det var der­for spæn­den­de at til­brin­ge et døgns tid i hin­an­dens sel­skab.

Som man kan se på bil­le­der­ne her­over, så more­de vi os og til­brag­te en mas­se tid omkring bålet med at lære hin­an­den at ken­de, lave mad over bål, snak­ke gam­le spej­der­hi­sto­ri­er, dis­ku­te­re kla­nens frem­tid og stra­te­gi­en for at få fle­re med­lem­mer. Hvis du er inter­es­se­ret i at lave spej­der­ar­bej­de på “de voks­nes” præ­mis­ser i Vestjyl­land, så kan du kon­tak­te os på Face­book, sen­de en mail til kontakt@ulrikkold.dk eller læg­ge en kom­men­tar her på blog­gen, så ven­der vi til­ba­ge til dig hur­tigst muligt.

Vi kom hjem fra klan­lej­r­tur alle­re­de igen lør­dag efter­mid­dag og brug­te der­på resten af lør­da­gen på at ind­hen­te det ener­gi- og søvnun­der­skud, der var opstå­et efter før­ste uge på arbej­de og en lej­r­tur.

Søn­dag tog vi til vikin­ge­mar­ked i Bork Vikin­ge­havn for at få en ople­vel­se af, hvor­dan livet var for mere end 1.000 år siden i Dan­mark.

Vi kom omkring kl. 12:00, hvor den før­ste omgang Kamp var annon­ce­ret. Vi nåe­de at tage en del bil­le­der af de kæm­pen­de kri­ge­re, der ivrigt opild­ne­de til­sku­er­ne til at råbe og huje med. Det fore­gik på dansk, tysk og engelsk, så alle mar­keds­gæ­ster hav­de en mulig­hed for at for­stå, hvad der fore­gik.

Der­ef­ter gik vi en tur blandt mar­ked­stel­te­ne og kig­ge­de på vikin­ge­smyk­ker, ‑sværd, skjol­de, naturind­far­vet garn, flad­brød, mjød og meget mere.

Desvær­re begynd­te det at reg­ne midt under opto­get, der brag­te en ny figur af Frej til viet (et hel­ligt offer­sted) i Bork Vikin­ge­havn, så vi valg­te at tage hjem lidt før det ellers var pla­nen. Vi hav­de (opti­misk nok) ikke taget noget regntøj eller andet over­tøj med, så vi fortrak fra ste­det og blev eni­ge med os selv om, at næste år tager vi regntøj med.

En hel uge med oplevelser

Vi har ikke været så gode til at over­hol­de vores nytårs­fort­sæt (men det er vel også i orden at glem­me det, når man når over d. 15. janu­ar?), så her kom­mer der lige en opsam­ling over den sid­ste uge, som har været begi­ven­heds­rig.

Sid­ste tirs­dag hav­de vi klan­mø­de med Klan Waingun­ga her hos os. Det var en hyg­ge­lig aften med dis­kus­sio­ner om logo, hjem­mesi­de og Face­book-grup­pe. Der­u­d­over hav­de vi natur­lig­vis sør­get for hjem­me­bagt brød med mas­ser af ker­ner. Næste klan­mø­de bli­ver først på den anden side af som­mer­fe­ri­en.

Sid­ste ons­dag var vi ude at løbe en aften­tur til Køb­stadslø­bet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (ryg­ter­ne siger 7,8km — men det er kun ryg­ter), der hav­de til­truk­ket næsten 1200 del­ta­ge­re. Male­ne føl­te sig han­di­cap­pet og over­ho­ve­det ikke klar til løbet, da hun sta­dig var øm i benern’ efter man­da­gens løbe­tur. Jeg lær­te til gen­gæld en vig­tig lek­tie: Når man skal løbe, skal man have løbe­sko på. Mine sko stod nem­lig fint på hyl­den hjem­me i Ring­kø­bing, og det opda­ge­de jeg først, da vi kør­te for­bi byskil­tet til Skjern. Jeg var imid­ler­tid stæ­dig og løb turen i mine ita­li­en­ske gum­misko med mas­ser af vab­ler til føl­ge.

Det til trods, så blev tiden alli­ge­vel helt hæder­lig: Male­ne løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi del­ta­ger nok igen næste år — hvis løbs­ar­ran­gø­rer­ne kan garan­te­re, at vi vin­der en nit­te­præ­mie på del­ta­ger­num­me­ret.

Fre­dag hav­de vi beg­ge fri og nød hin­an­dens sel­skab. Om afte­nen var vi igen for­e­nings­ak­ti­ve og hav­de for før­ste gang helt ale­ne en bio­graf­vagt hhv. i kiosk og bil­letsalg. Bio­gra­fen viste Nat på muse­et 2 og der var 13 beta­len­de gæster til fore­vis­nin­gen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyg­ge­ligt at være i bio­gra­fen på den måde. Efter fil­men gik vi på Hotel Ring­kø­bing og køb­te en kop cho­ko­la­de med dagens kage, æble­ka­ge med cho­ko­krym­mel og crè­me fraî­che. Der mød­te vi så en af mine grand­fætre, Ras­mus, der er tje­ner på hotel­let i som­mer­pe­ri­o­den. Uven­tet, men hyg­ge­ligt.

Lør­dag tog vi så til Ålle­ren (Aal­borg, for de uind­vie­de) for at høre Balstyrko spil­le på Stu­den­ter­Hu­set. Sti­li­ko­net og musik­man­den Ken­neth Bager var opvarm­nings- og afkølings-DJ. Inden kon­cer­ten spi­ste vi på Mad Don­na på Vester­bro i Aal­borg. Det var god mad og god betje­ning.

Lør­dag efter­mid­dag gik vi en lang tur ved Nymøl­le Bæk, hvor jeg blev fan­get af en sko­v­flåt. Den bed sig fast og vil­le ikke give slip igen før vi fandt en pin­cet frem dagen efter.

Søn­dag drog vi afsted mod Ring­kø­bing igen for at gøre vores EU-bor­ger­pligt og stem­me til Euro­pa­par­la­mentsval­get. Fol­ke­tin­get hav­de ved­lagt en bonus-afstem­ning. Det lig­ne­de mest af alt et kære­ste­brev — dog mang­le­de “Måske”-feltet. Det brug­te vi det meste af man­da­gen til at kom­me os over.

Tirs­dag brag­te så ugens kuli­na­ri­ske høj­de­punkt. Jeg hav­de impuls­købt to hele skrub­ber hos Frisk Fisk og ikke over­ve­jet nær­me­re, hvor­dan de skul­le til­be­re­des. Så vi måt­te have gang i “Den klas­si­ske køk­kensko­le” for at lære at filet­te­re og flå flad­fisk (sig det tre gan­ge hur­tigt efter hin­an­den!) — dog ikke på sam­me tid. Vi star­te­de med at være to mand om at flå en flad­fisk (sig DET tre gan­ge!) med både groft salt og viske­styk­ke. Det end­te med, at der var halv­de­len af fisken til­ba­ge, da beg­ge sider var flå­e­de. Der­ef­ter kom turen til skrub­be II. Den blev “bare” filet­te­ret med møje og omhu. Vi er gla­de for, at vi har prø­vet af flå og filet­te­re inden vi væl­ger at mel­de os til en Robin­son-eks­pe­di­tion. Og mad sma­ger som bekendt bed­re, når man selv har “ned­lagt” den.

I dag har vi grint af maski­nover­sæt­tel­ser fra Goog­le Trans­la­te. Male­ne hav­de mod­ta­get et udkast til en pres­se­med­del­el­se, der var ble­vet maski­nover­sat til engelsk fra dansk med bl.a. føl­gen­de for­mu­le­rin­ger til føl­ge:

Have the par­ti­ci­pants not typed num­ber you can go into the enrol­l­ment system and taste it.

…the­re are refres­h­ments and com­pe­ti­tions for both chil­dren and adults, who have come into goals or for tho­se who have come to che­e­ring and look at.

Tak for gri­net, Goog­le Trans­la­te.

Klanmøde i Klan Waingunga i morgen

I mor­gen aften, tirs­dag d. 2. juni 2009, hol­der vi igen klan­mø­de i Klan Waingun­ga — den nye distrikt­s­klan i Lun­de­næs Len distrikt. Det er 2. gang vi skal mødes, så der er sta­dig mas­ser af ting, vi ikke har dis­ku­te­ret til bunds end­nu. I mor­gen byder pro­gram­met blandt andet på føl­gen­de emner:

  • Logo og t‑shirts
  • PR og hjem­mesi­de
  • spej­de­ri gene­relt…

Hvis du sid­der der­u­de et sted i Vestjyl­land og drøm­mer om at lave spej­der­ar­bej­de sam­men med andre voks­ne spej­de­re, så er du vel­kom­men til at kon­tak­te os og høre mere om Klan Waingun­ga. Vi drøm­mer sta­dig om at bli­ve end­nu fle­re i kla­nen. Efter­lad en kom­men­tar her på blog­gen, så vil vi kon­tak­te dig så hur­tigt som muligt.

En ny roverklan har set dagens lys

I dag har Male­ne og jeg været til stif­ten­de klan­ting i rover­kla­nen, som hed­der Klan Waingun­ga. Det bety­der, at jeg nu har beslut­tet at træk­ke KFUM-uni­for­men på igen og aktivt invol­ve­re mig i spej­der­ar­bej­det.

Det er en ny ople­vel­se for Male­ne at begi­ve sig ind i spej­der­u­ni­ver­set, men for mig var det et glæ­de­ligt gen­hør med udtryk som Roland-kur­sus, rove­re, tve­jer, bål­kap­per, kor­p­set og man­ge andre. Vi var til møde her i Ring­kø­bing hos en lokal spej­der, der hav­de invi­te­ret os til et møde med klan­le­der Niels Juhl og kor­p­s­kon­su­lent Lia­ne Brandt fra De Grøn­ne Spej­de­re i Hor­sens. De under­holdt i et par timer om hvor­dan de i Hor­sens dri­ver en rover­klan med fokus på voks­ne spej­de­re. En klan, hvor man kan være med og have gode spej­dero­p­le­vel­ser i ste­det for kun at få spej­der­le­dero­p­le­vel­ser.

Det var net­op ide­en om en klan for voks­ne spej­de­re med fokus på spej­dero­p­le­vel­ser­ne, der var oplæg­get til en ny klan i Ring­kø­bing-områ­det. Da vi var sam­let fra tre for­skel­li­ge grup­per i Vestjyl­land, blev det dog hur­tigt beslut­tet, at vi skal for­sø­ge os med en distrikt­s­klan — alt­så en klan for hele distrik­tet, der hed­der Lun­de­næs Len Distrikt.

Ind­til vi mod­ta­ger refe­ra­tet (og jeg kan huske alle detal­jer­ne), så kan jeg ori­en­te­re om, at efter­å­rets pro­gram for kla­nen kom­mer til at bestå i blandt andet en tur til det naturs­køn­ne områ­de Nymøl­le­da­len ved Ring­kø­bing, del­ta­gel­se i Euro­pæ­isk Mid­delal­der­festi­val i Hor­sens sam­men med Klan Rag­na­rok (tak for invi­ta­tio­nen til Niels og Lia­ne!), snap­se­frem­stil­ling og del­ta­gel­se i JOTA/JOTI 2009 samt Land­stræf  20:09 i Ski­ve. Det skal nok bli­ve et inter­es­sant efter­år.

Hvis du er nuvæ­ren­de eller tid­li­ge­re vok­sen spej­der (fra 17 år og opef­ter) i Vestjyl­land og har lyst til at få nog­le gode spej­dero­p­le­vel­ser sam­men med andre voks­ne lige­sin­de­de, så er du meget vel­kom­men til at hen­ven­de dig. Vi stil­ler ingen krav om, at du er eller har været med­lem af KFUM-spej­der­ne i Dan­mark. For os hand­ler det om den gode spej­dero­p­le­vel­se og det gode samvær med andre. Hvis du føler dig til­talt af oven­stå­en­de, så hold dig ikke til­ba­ge — vi sva­rer på mail eller tele­fon. Vi vil elske at høre fra dig!

Og for jer, der undrer jer over, hvad Waingun­ga bety­der, så er det vist på tide at fin­de Rudy­ard Kiplings Jung­le­bo­gen frem: Waingun­ga er flo­den, hvor­om Kipling skri­ver, at når tør­ken efter­hån­den udtør­rer alle vand­hul­ler og små vand­løb, var der kun vand i flo­den Waingun­ga. For at alle dyrear­ter kun­ne over­le­ve, vedt­og man at Waingun­ga var dét fri­sted, hvor alle dyr kun­ne ophol­de sig uden frygt for at bli­ve ædt. Her var fred og for­dra­ge­lig­hed og en mas­se akti­vi­tet. Sådan håber vi, vores klan bli­ver!