Musikhuset her i Århus havde i lørdags den store ære at kunne byde Ulrik og Malene Høyer Kold indenfor til en forestilling med percussion-ensemblet Stomp. Vi havde givet os selv en middag på Restaurant Richter og en forestilling i Musikhuset i bryllupsgave, så lørdag aften sad vi spændte som små børn og klappede hinanden på lårene og vidste faktisk ikke helt, hvad vi skulle forvente af de næste par timers sceneoptræden.
8 mænd og kvinder slog, fejede, klikkede, knipsede, trampede, stampede, løb og sprang over scenen i et hektisk show, der involverede en masse dagligdags genstande, som alle afgav en eller anden form for lyd. For folk med rytme i kroppen var det svært at sidde stille — kan jeg personligt skrive under på.
Der blev spillet på alt fra fejekoste, plastikposer, isoleringsrør, stormlightere, bilfælge, metalspande, køkkenvaske (med vand), svuppere og meget andet. Meget kreativt, meget rytmisk og meget hektisk. Jeg sad bagefter tilbage med en fornemmelse af, at det hele var lige en tand for jazzet — at rytmerne aldrig helt fik tid til at finde vej helt ind og sætte sig. At det handlede om på kortest tid at demonstrere så mange forskellige rytmiske variationer som muligt.
Det samlede indtryk af aftenen var meget blandet. Påklædningen var meget punket, musikken var stærkt inspireret af samba og karneval, det musiske udtryk var meget jazzet og sceneshowet var en blanding af klovneri, militær excercits med kosteskafter, kampsport og balletagtig løben-rundt-mellem-hinanden.
Heldigvis sluttede ekstranumrene aftenen af med at inddrage publikum i en grad, hvor 1.000 mennesker klappede i sindrig takt med den karismatiske Stamper på scenen. Jeg kan anbefale et Stomp-show, men husk at tage ørepropper med. Skistave, der bliver tævet imod olietønder larmer!