Verdens næststørste solvarmeanlæg ligger i Ringkøbing

I lør­dags var der offi­ci­el ind­vi­el­se af det nye, sto­re — ver­dens næst­stør­ste — sol­var­me­an­læg i Ring­kø­bing. Anlæg­get er 15.000 m² og kan for­ven­te­ligt leve­re 7–8% af Ring­kø­bings årli­ge var­me­be­hov.

Resten af Dan­mark har også opda­get, at der var ind­vi­el­se, så i ste­det for at skri­ve meget mere om anlæg­get, så vil jeg brin­ge en hånd­fuld bil­le­der fra vores lil­le udflugt.

Det var inter­es­sant at se anlæg­get, som mest af alt består af en mas­se rør og pum­per — det mest inter­es­san­te var at ople­ve mini­ka­no­ner­ne sky­de en ordent­lig salut. Og så se og høre, at der sta­dig er mas­ser af vil­je til at støt­te en ener­gi­rig­tig ener­gi­for­sy­ning.

Påskehilsen fra Karamel Kompagniet

Påsken er  lige om hjør­net. Træ­er­ne på Tor­vet og gåga­den i Ring­kø­bing er igen pyn­tet med fine påske­æg, som byens bør­ne­ha­vebørn har haft for­nø­jel­sen af at male.

Vi har lige været på for­års­fe­rie i Nice og i cho­co­la­ti­er’e­nes vin­du­er bug­ne­de det med hjem­mela­ve­de påske­æg i fan­ta­si­ful­de designs for børn i alle aldre. Vi nåe­de slet ikke at købe cho­ko­la­de — hvil­ket er ret usæd­van­ligt for vores ved­kom­men­de! Til gen­gæld stod den­ne æske på Ulriks skri­ve­bord, da han kom til­ba­ge fra arbej­de, med en hil­sen fra fir­ma­et:

Kære Ulrik

Du og fami­lie ønskes en rig­tig god påske…

Æske med karameller fra Karamel Kompagniet
Æske med kara­mel­ler fra Kara­mel Kom­pag­ni­et

Kara­mel Kom­pag­ni­et er et et lil­le fami­lie­fir­ma i Gud­hjem på Born­holm — Dan­marks ene­ste kara­mel­ko­ge­ri. De eks­pe­ri­men­te­rer med opskrif­ter, som har været i fami­li­ens eje i gene­ra­tio­ner og de gør det rig­tig godt! Som de selv for­tæl­ler på deres hjem­mesi­de, så læg­ger de stor vægt på, at kara­mel­ler­ne ikke er så hår­de, at de hiver plom­ber­ne ud af tæn­der­ne. Og det er him­mel­ske blø­de kara­mel­ler, som smel­ter på tun­gen. Der­for er jeg ikke sik­ker på, at kara­mel­ler­ne hol­der påsken over 🙂

I den fine metalæ­ske med påske­mo­tiv af kara­mel­par­rets dat­ter, er der tre for­skel­li­ge slags kara­mel­ler med; lime, kakao og lakrids. Ulriks favo­rit er lime­ka­ra­mel­len og jeg har en svag­hed for lakrid­sen, men de sma­ger alle super dej­ligt. Der­for tror jeg igen ikke, at de hol­der påsken over.

Hvis du ikke kan fin­de en for­hand­ler i dit områ­de, er det hel­digt, at du kan bestil­le via deres Tof­fee Shop.

God påske til jer alle og nyd de ekstra fri­da­ge!

Grillstegt kanin

I star­ten af febru­ar hav­de vi gæster her i vores hybel midt i Ring­kø­bing. Det var et skøn­somt udvalg af for­e­nin­gen Tvær­fag­ligt Net­værk, der her ved vin­ter­tid hav­de fun­det vej til duf­ten af mad over grill.

Tvær­fag­ligt Net­værk er en for­e­ning, der dan­ner ram­me om for­skel­li­ge arran­ge­men­ter — eksem­pel­vis virk­som­heds­be­søg, tea­ter­tu­re, kuli­na­ri­ske ople­vel­ser af for­skel­li­ge karak­ter og ikke mindst en mas­se hyg­ge og soci­alt samvær.

Da vi sidst var sam­let (i okto­ber) til sådan en kuli­na­risk aften, kom jeg til at fore­slå, at der skul­le kanin på bor­det næste gang, vi mød­tes. Det var der enig­hed om, at det kun­ne være spæn­den­de at prø­ve. Jeg var udmær­ket klar over, at det vil­le bli­ve i janu­ar eller febru­ar, så jeg skynd­te mig at til­fø­je, at så skul­le det også være grills­tegt. Det blev dog en sand­hed med modi­fi­ka­tio­ner. Læs vide­re “Grills­tegt kanin”

Den gang man kunne cykle fra Ringkøbing til Hvide Sande

I dagens udga­ve af Dag­bla­det Ring­kø­bing-Skjern skri­ver avi­sens udsend­te om deres “polar­eks­pe­di­tion” over isen på cykel fra Borg­mester­hav­nen i Ring­kø­bing til Tysker­hav­nen (æ Tysker­havn) i Hvi­de San­de.

Vi har nem­lig gået og joket med, at vi engang om man­ge år vil­le kun­ne beret­te for vores bør­ne­børn, om “Den vin­ter, hvor det frøs så meget, at man kun­ne gå fra Ring­kø­bing til Hvi­de San­de…”

Det kun­ne være fedt at svæ­ve over Ring­kø­bing Fjord og se, om hele fjor­den var fros­set. Nu er der så nog­le nog­le modi­ge mænd, der har taget turen over fjor­den og rap­por­te­ret under­vejs.

Læs mere om turen på Dag­bla­det Ring­kø­bing-Skjern og nyd end­nu et par smuk­ke bil­le­der fra Ring­kø­bing (is)Fjord.

Eftermiddagssol over Ringkøbing Fjord
Efter­mid­dags­sol over Ring­kø­bing Fjord
Lange skygger på isen i Ringkøbing Lystbådehavn
Lan­ge skyg­ger på isen i Ring­kø­bing Lystbå­de­havn

Billeder af is og sne fra Ringkøbing

Mens nord­jy­der­ne sner inde, så kom­mer der her lidt ude­bil­le­der fra Ring­kø­bing Fjord.

Her spil­ler far og søn ‘sne­bold’ på isen, der til­sy­ne­la­den­de er tyk nok.

Far og søn spiller snebold på isen
Far og søn spil­ler ‘sne­bold’ på isen

Bemærk her, hvor­dan isen atter er fros­set til efter at være spræk­ket.

Isen er sprækket og frosset til igen.
Isen er spræk­ket og fros­set til igen.

Den nys­ger­ri­ge gla­cio­log under­sø­ger isen, hvor van­det står blank oven på isen. Bemærk, hvor­dan isen er begyndt at ‘pak­ke’ op mod kan­ten.

Malene studerer en våge i isen.
Male­ne stu­de­rer en våge i isen.

Isen pak­ker i meget stør­re omfang læn­ge­re ude.

Isen pakker på Ringkøbing Fjord.
Isen pak­ker på Ring­kø­bing Fjord.

Et alter­na­tivt sol­fil­ter: Et styk­ke fjor­dis fra Ring­kø­bing Fjord.

Solen set gennem et stykke is.
Solen set gen­nem et styk­ke is.

Og så lidt bio­lo­gi: Isfug­len til­hø­rer skri­ge­fug­le­ne, der oftest er meget far­ve­strå­len­de tro­pe­fug­le. Her­hjem­me kan de ses over hele lan­det, men ses hyp­pigst i Midt- og Østjyl­land. Hvis du aldrig har set en isfugl før, så giver vi dig her chan­cen. Vi var hel­di­ge at have kame­ra­et frem­me, da et enkelt eksem­plar fløj rundt ved en lil­le våge i Ring­kø­bing Fjord.

En isfugl over en våge i isen i Ringkøbing Fjord.
En isfugl over en våge i isen i Ring­kø­bing Fjord.
Endnu et billede af den lille isfugl
End­nu et bil­le­de af den lil­le isfugl
Isfuglen sidder stille på en sten.
Isfug­len sid­der stil­le på en sten.

Kulturfestival Mørket — en tur i kælderen i Ringkøbing

I aften har vi været en tur rundt i en ræk­ke vidt for­skel­li­ge kæl­dre i Ring­kø­bing.

Som en del af Kul­tur­festi­va­len Mør­ket, der fin­der sted i okto­ber måned, hav­de Ring­kø­bing Beva­rings­for­e­ning arran­ge­ret van­dre­tu­ren “I en kæl­der sort som kul — Ring­kø­bing under jor­den”.

Det gav os lej­lig­hed til at kig­ge ind i luk­ke­de rum, der ellers ikke er offent­ligt til­gæn­ge­li­ge. Vi var en tur i Ring­kø­bings gam­le soda­vands­fa­brik, der nu til dags er ble­vet til festsal. Vi besøg­te kom­man­do­bun­ke­ren i Ring­kø­bing, der har stå­et tom i mere end ti år og er for­fal­det til uken­de­lig­hed.

Vi fik også histo­ri­en om ølde­po­tet og elek­tri­ker­værk­ste­det, der lå lige ved siden af hin­an­den — og øjen­syn­ligt sup­ple­re­de hin­an­den godt. Og sidst men ikke mindst var vi i kæl­de­ren under een af byens tid­li­ge­re køb­mands­går­de, der nu til dags rum­mer et showroom i irsk pub­stil.

Det er spæn­den­de at høre histo­ri­er­ne — hvor­når har du sidst hørt over­ra­sken­de histo­ri­er om dit eget loka­l­om­rå­de?

Om at være tilflytter på P4 Midt & Vest

I mor­ges stod jeg op kl. 05:45 for at spi­se tid­lig mor­gen­mad, så jeg kun­ne stå på kaj­en i Ring­kø­bing og tale med Mari­an­ne Jonas­sen fra Dan­marks Radio P4 Midt & Vest om at være til­flyt­ter i Ring­kø­bing.

Jeg blev inter­viewet live i mor­gen­ra­dio­en ca. kl. 06:43 hvor jeg tal­te om hvor­for jeg var flyt­tet til Ring­kø­bing, hvad jeg syn­tes om byen, hvor­dan vi har skabt os et net­værk her­u­de og ikke mindst om hvor­dan Tvær­fag­ligt Net­værk, Ring­kø­bing Fjord­net kan være med til at give til­flyt­te­re til byen en god start.

Ring­kø­bings til­flyt­ter­kon­su­lent, Mari­an­ne Møl­ler, var også invi­te­ret ned på hav­nen i mor­ges for at tale om, hvad der er til­flyt­nings­kon­su­len­ter­nes opga­ve. Jeg var desvær­re nødt til at cyk­le hjem, så jeg fik ikke lej­lig­hed til at høre Mari­an­ne tale om sit job og hvor vig­tigt det er at tage godt imod nye bor­ge­re i kom­mu­nen. I mine øjne laver til­flyt­nings­kon­su­len­ter­ne præ­cis dét, som idræts­for­e­nin­ger­ne, brid­ge­klub­ber­ne og for­æl­dre­rå­de­ne har gjort i man­ge år: ska­ber grund­la­get for et net­værk for folk.

Ved at mel­de sig ind i en for­e­ning får man jo kick­star­tet sit net­værk og det har vi selv benyt­tet os af. Vi har meldt os ind i den loka­le bio­graf­for­e­ning, Male­ne har sun­get i kvin­de­kor i en hel sæson, og vi er beg­ge meldt ind i Fjord­net. I Fjord­net får vi lej­lig­hed til at arran­ge­re virk­som­heds­be­søg, tage på udflugt i natu­ren, besø­ge udstil­lin­ger, sam­le svam­pe, høre loka­le ildsjæ­le tale om deres pro­jek­ter, og meget mere. Det giver alt sam­men inspira­tion og mod på at bli­ve i områ­det.

Det kan desvær­re ikke lade sig gøre at høre mit mor­ge­nin­ter­view på net­tet — så du må nøjes med at tro på mig, når jeg siger, at jeg var der 🙂

Økologisk høstmarked i Forundringens Have

I dag har vi været til øko­lo­gisk høst­mar­ked i Forun­drin­gens Have ved Vestjyl­lands Højsko­le lidt uden for Ring­kø­bing. Det var et hyg­ge­ligt arran­ge­ment med boder, der solg­te kryd­derur­ter, friskpres­set æbleju­i­ce, hånd­skår­ne kni­ve, Søbo­gaard-saft og meget mere. Og der­næst var det mulig­he­den for at gå en tur rundt i Forun­drin­gens Have, der rum­mer alskens mere eller min­dre alter­na­ti­ve for­søg på at udnyt­te natu­rens kræf­ter bed­re.

I haven fore­går der blandt andet eks­pe­ri­men­ter med jord­ta­ge, der efter sigen­de kan red­de vort pres­se­de klo­ak­sy­stem. Der er afprøv­ning af for­skel­li­ge træ­sor­ters hold­bar­hed og ikke mindst udnyt­te en eller fle­re natur­li­ge meto­der til at for­læn­ge hold­bar­he­den.

Der­u­d­over er der en astro­no­misk have, hvor plan­ter­ne bli­ver sået, plan­tet, ple­jet, van­det, nus­set og høstet efter Maria Thuns prin­cip­per. Nu bli­ver det mere alter­na­tivt: Maria Thun er bio­dy­na­mi­ker og plan­læg­ger sine såtids­punk­ter efter him­mel­le­ge­mer­nes pla­ce­ring. Hvert år udgi­ver hun en såka­len­der (der over­sæt­tes til 20 sprog for­u­den dansk!) såle­des at bio­dy­na­mi­ke­re ver­den over kan plan­te, høste, ple­je og så på de rig­ti­ge tids­punk­ter i for­hold til månen, solen og alle de andre stjer­ners pla­ce­ring.

På en lidt mere hånd­gri­be­lig ska­la, så giver det øko­lo­gi­ske høst­mar­ked mulig­hed for, at man kan tage sine æbler fra træ­et med og pres­se dem til jui­ce.

Æbler presses til juice i Forundringens Have
Æbler pres­ses til jui­ce i Forun­drin­gens Have

Og så præ­sen­te­res årets høst­kunst­værk, der frem­stil­les af års­ti­dens frugt og grønt.

Årets høstkunstværk
Årets høst­kunst­værk

Der var også mulig­hed for at bage sno­brød, sma­ge urtesup­pe og pan­de­ka­ger og klap­pe både hunde, kani­ner og kat­te. Og lad os så lige slut­te igen i den alter­na­ti­ve ende med et spørgs­mål: Hvor­for sæt­ter man 20 kal­keng­le­fi­gu­rer op på et hjør­ne af en byg­ning?

Kalkengle på en husgavl
Kal­keng­le på en hus­gavl

Vi tager gla­de­ligt imod gode for­kla­rin­ger.

Antichrist — en moderne klassiker

I den­ne uge har Ring­kø­bing Bio­graf vist den meget omdis­ku­te­re­de film Anti­christ (kino.dk, IMDb, AllM­ovie, Rot­ten Toma­to­es) af den dan­ske fil­min­struk­tør Lars von Tri­er. Vi var inde for at se den i går aftes.

Fil­men hand­ler om:

Et par i dyb sorg tager til ”Eden”, deres hyt­te i sko­ven, for at kom­me vide­re i livet og red­de deres for­hold. Men de mister kon­trol­len, da natu­ren gri­ber ind…

Det vil være unfair over­for fil­men at sige meget mere om hand­lin­gen. De fle­ste, der ved en smu­le om Lars von Tri­ers film, har nok alle­re­de reg­net ud, at fil­men ikke er helt lige til.

Fil­men er en gyser, der spil­ler på vores inder­ste skræk. Det gør gyse­re jo som oftest, men af en eller anden grund, så lyk­kes det von Tri­er at kom­me der­ind, hvor det sæt­ter sig i krop­pen. Isner til bene­ne og efter­la­der et grumt ind­tryk.

Fil­men har fået skyld for at være man­ge ting: auto­bi­o­gra­fisk fra von Tri­ers side, kvin­de­ha­den­de, ‑under­tryk­ken­de, por­no­gra­fisk, og meget mere. Den er æste­tisk, smukt foto­gra­fe­ret og klip­pet. Og sam­ti­dig en utro­lig grim film, når man ser ind til histo­ri­en. Ind bag det visu­el­le udtryk.

Jeg vil godt give fil­men 8 ud af 10 stjer­ner, hat­te, film­rul­ler, skum­fi­du­ser eller blik­trom­mer. Det er en god film.

Jeg synes det er synd at sige for meget om fil­men — det tager som regel spæn­din­gen ud af en gyser. Men for­be­red dig på at se een af de bed­re film i nye­re tid. Bered dig på at se en film, der ikke er som de fle­ste andre. Og for­be­red dig på at gå hjem med dybe pan­de­ryn­ker.

En 18-års fødselsdag i provinsen

Vi delt­og i min kusi­ne Cat­hri­nes 18-års fød­sels­dag. Vej­ret var godt, maden var god (omend ikke så rige­lig, som vær­tin­den hav­de håbet 😉 ) og så var gæster­ne jo en væsent­lig del af fest­lig­he­der­ne.

Her kom­mer der bil­le­der af afte­nens mest dra­ma­ti­ske indslag:








Og afte­nens dyri­ske indslag:






Og så hjem­tu­rens motions­indslag:


På vej mod Ring­kø­bing fra Fjer­rits­lev (et sted uden­for Thi­sted) blev vi holdt til­ba­ge af en hjem­me­værns­be­tjent. Det var nok godt nok, at vi ikke kom i vej­en for dis­se trav­le mænd.