T-shirt fra Hipstery.com

For nylig hørte jeg Anders Høgh Nis­sen ( @4nd3rs), der er vært på DR Hard­di­sken, for­tælle fra kon­fe­ren­cen NEXT i Ber­lin, hvor det helt store emne var crowd sourcing. Ved crowd sourcing læg­ger man eks. pro­dukt– eller kon­cep­t­ud­vik­ling ud til brugerne/læserne/de besø­gende på ens website.

En rek­lame for Hipstery

Med sådan en mega­trend i sigte, vil det betyde, at vi hele tiden skal tage stil­ling til nye ting, stemme for at bestemme, give vores mening til kende eller på anden måde del­tage for at få lov til at købe ind eller for­bruge. Og når udbud­det af pro­duk­ter, pro­duk­tva­ri­an­ter, alter­na­tive pro­duk­ter hele tiden bli­ver større og større, så bli­ver det svæ­rere og svæ­rere for for­bru­gerne at købe.

Det tyske firma Hip­stery (et ord­spil på hip­ster — en ‘smart fyr’ — og mystery) for­sø­ger at vende denne trend helt på hove­det og væl­ger selv et pas­sende pro­dukt for for­bru­ge­ren. Det ene­ste, jeg skal gøre for at handle hos Hip­stery, der sæl­ger t-shirts, er at for­tælle dem, hvil­ken stør­relse jeg ønsker min t-shirt i og ind­ta­ste min adresse. Der­ef­ter bli­ver jeg bedt om at svare på 6 simple spørgs­mål, som skal hjælpe Hip­stery med at afgøre hvil­ken t-shirt, jeg vil finde interessant.

Hip­stery bru­ger nu denne viden om min smag til at sende mig t-shirts, der er ind­købt på et eller flere af de mange, mange web­s­i­tes, der sæl­ger t-shirts.

For nylig kastede jeg mig der­for ud i uvi­den­he­dens ocean og bestilte to t-shirts fra Hip­stery. Det var 5 ner­vepi­r­rende dage inden der lå en mystisk kuvert i postkassen.

En mystisk kuvert i min postkasse

Kuver­ten var fra Hip­stery — og inden i den var der to fede t-shirts. Den ene var fra det kæm­pe­store udbud på Thre­ad­less.

En t-shirt fra Thre­ad­less — købt via Hipstery.com

Den anden t-shirt var fra Tee Fury. Jeg ville aldrig selv have valgt nogle af disse t-shirts, men “t-shirt-videnskabsmændene” (t-shirt sci­en­ti­sts, som Hipstery-folkene kal­der sig selv) havde udvalgt disse to og jeg syn­tes egent­lig, de er flotte.

En t-shirt fra Tee Fury — købt via Hipstery.com

Det var imid­ler­tid ikke det ene­ste, der var i den pak­kede kuvert. Hvis man skal gøre sig håb om at være en hip og moderne virk­som­hed, så må man skabe en ople­velse. Det gør Hip­stery ved at putte ekstra ting i kuverten.

De ekstra ting, Hip­stery havde put­tet i min kuvert. (læg hove­det lidt på skrå, så går det bedre med at se. Eller klik på bil­le­det — på Moby­Pi­c­ture kan du rotere billedet…)

I kuver­ten var der føl­gende ekstra ting:

• Et rundt kli­s­ter­mærke med den pibe­ry­gende Hipstery-mand
• Et Hipstery-certifikat, der for­tæl­ler mig, at jeg er en ægte hip­ster fordi jeg tør!
• En tysk teg­ne­se­rie fra 1983.
• En 3D-brille
• Et gam­melt post­kort med motiv fra en skibakke.
• Et stykke papre­k­lame for en tysk portrætfotograf

Og såle­des har Hip­stery sik­ret sig, at jeg bestil­ler hos dem mere end en gang: for hvad er der mon i pak­ken næste gang?

Mht. den pibe­ry­gende Hipstery-mand, så er han også afbil­det på for­si­den af Hipstery-certifikatet.

Den pibe­ry­gende Hipstery-mand har ret. Fordi han ryger pibe. Og sik­kert peger med den.

Og jeg tror på ham, for “folk, der peger med piber har altid ret”.

Jeg ønsker Hip­stery al mulig held og lykke med deres glim­rende forretningsidé.

Ombetrækning af farmors gamle stol

Så fik jeg det ende­lig gjort! I mange år har jeg haft lyst til at ombe­trække en gam­mel stol, som jeg arvede af far­mor. Betræk­ket var efter­hån­den så slidt på sædet, at pol­strin­gen tit­tede ud.

I efter­å­ret var jeg i IKEA og købe stof til sto­len, for nu skulle jeg rig­tig i gang! Jeg fik vasket stof­fet. Jeg lånte en bog om ompol­string og ombe­træk­ning på bibli­o­te­ket. Jeg købte møbel­søm og hæf­te­ma­skine. Jeg fik klip­pet stof­fet ud. Og så fik det ellers lov til at ligge, for jeg mistede plud­se­lig modet. Det så meget mere besvær­ligt ud end forventet…

Men jeg tænkte, at det kunne vel ikke blive værre end, at jeg kunne slæbe sto­len ned til den lokale møbel­pol­strer, hvis det ikke fungerede.

Før­ste trin blev synin­gen af betræk­ket til sædet. Jeg målte op efter sædet og sju­s­sede mig frem. Betræk­ket blev hæf­tet fast under sædet. Resul­ta­tet blev ikke helt skidt efter en lør­dag efter­mid­dags arbejde…

Andet trin var jeg lidt læn­gere om at gå i krig med. Efter jule­fe­rien fik jeg hevet en masse små søm ud og fik pil­let stof­fet på for­si­den af sto­le­ryg­gen af og fik der­med en idé om, hvor­dan jeg skulle gribe opga­ven an.  Bag­si­de­stof­fet måtte jeg lade sidde på.

I et par uger gik jeg om den varme grød og tog mig ende­lig sam­men til trin tre: ombe­træk­ning af sto­le­ryg­gen. Over­ra­skende nok tog det kun en for­mid­dag at fær­dig­gøre pro­jek­tet — trods mange høje irri­te­rede brøl over bøjede søm.  Jeg beholdt pol­strin­gen på de gamle knap­per, for at skabe lidt kontrast.

Her­un­der ser I sto­le­pro­jek­tet før og nu:

Far­mors gamle stol før ombetrækning

Far­mors gamle stol i nye IKEA-klæder

Detalje med knap­per fra gam­mel polstring

Fotos af Andreas Exner

I dag har jeg taget bil­le­der af byens lokale gulds­med, Andreas Exner. Bil­le­derne skal bru­ges i en rek­la­me­fol­der, der er under udar­bej­delse. Jeg mødte Andreas i hans værk­sted kort tid før han var på vej hjem for at holde wee­kend. Jeg præ­sen­te­rede mig og vi gik i gang med at knipse med kameraet.

Borg­mester­kæde for Jam­mer­bugt Kom­mune. Frem­stil­let af Andreas Exner. Bil­le­det er lånt fra AndreasExner.dk

Andreas Exner er uddan­net i Kås, hvor min mors fami­lie har boet og levet i mange år. Vi kom til at snakke, og det viste sig, at han sta­dig har værk­tøj i værk­ste­det, der er frem­stil­let af min mor­far, der i mange år var smed i Kås. Hvor er ver­den dog lille.

En ring, “Fjeld”, frem­stil­let af Andreas Exner. Bil­le­det er lånt fra AndreasExner.dk

Jeg var impo­ne­ret over Andreas’ arbej­der og vil da gerne vise et par styk­ker af dem her på siden. Kig forbi Ring­kø­bing og besøg Smyk­ke­værk­ste­det, hvor Andreas Exner arbej­der.

Betræk til sammenklappelige madrasser

Jeg kan ikke klare var­men, så i dag trak jeg inden­døre for at gøre et pro­jekt færdigt.

Da vi flyt­tede til Ring­kø­bing købte vi et par sam­men­klap­pe­lige madras­ser og jeg har længe haft pla­ner om at sy et betræk til dem, for den ene er blå og den anden sort og det syn­tes jeg ikke så så fancy ud… Efter en dags anstren­gel­ser, er jeg ret stolt af mig selv.

Der er brugt:

• En rest møn­stret IKEA-stof
• Sort stof
• Rød bæn­del
• 2 tryk­k­nap­per
• Sort og hvid sytråd
• En por­tion tålmodighed
• En Rock i Ringkøbing-koncert i bag­grun­den, bl.a. Poul Krebs
• Diverse mad og drikke til anstrengelserne

Betræk til madrasser

Et kig ind til madrasserne

Detalje med rød bændel

Mere Pantone-gear

Ulrik har tid­li­gere skre­vet om sit Pan­to­ne­krus og i dag fandt jeg et sted, hvor man også kan købe tasker og punge i Pan­to­ne­far­ver. Ærger­ligt, at der er over et halvt år til jul, ellers havde jeg lige en gaveidé til ham

Til gen­gæld har jeg snart fød­sels­dag, så sådan kunne jeg da også godt tænke mig…

3 kulørte gaveidéer

Jeg faldt over en tysk design­hjem­meside — ex49.com ‚ der fun­ge­rer som udstil­lings­vin­due og salgska­nal for talent­fulde desig­ne­res pro­duk­ter. Jeg har forel­sket mig i disse tre ting:

Bade­hætte syet om til en toilet­ta­ske fra Pen­sion für Produkte

Gule gum­mi­støv­ler med hank fra svpd

iPod Sle­eve fra redmaloo

Dansk skrivebord fra fremtiden

Jeg har lige fun­det det skri­ve­bord, jeg vil bede om, når jeg skal have løn­for­hø­jelse hos Ørskov. Det hed­der Ezio og kom­mer fra det dan­ske firma Den­con i Skive. Læk­kert, ikke?

Skri­ve­bor­det Ezio fra Den­con i Skive

via Design­blog: Uklassificeret